Anholdte skal behandles i overensstemmelse med menneskerettighederne.
Det kræver Folketingets ombudsmand, der indskærper minimumskravene for behandling af arrestanter fra masseanholdelser over for Københavns Politi.
Efter byrettens kindhest til Københavns Politi, der er blevet dømt for at have anholdt 250 mennesker ulovligt under klimatopmødet og for at have udsat dem for nedværdigende behandling, understreger ombudsmanden nu, at politiet skal sikre anholdtes menneskerettigheder.
LÆS ARTIKEL Byretten: Masseanholdelser var ulovlige
Anholdte skal have mulighed for at komme på toilettet. De skal have vand og siddeunderlag, hvis de tages ved masseanholdelser. Det skal sikres, at ingen lider helbredsmæssig overlast. Og så skal tilbageholdelsen være så kort som muligt.
Det er de minimummskrav, politiet har pligt til at overholde, når ordensmagten vælger at anholde større grupper af mennesker.
»Selv om masseanholdelser efter omstændighederne sikkert kan være vanskelige at håndtere for politiet, kan man ikke gå på kompromis med menneskerettighederne«, mener ombudsmanden, Hans Gammeltoft-Hansen.
»Det er en nødvendig del af den professionalisme, som politiet skal udvise«, lyder tilføjelsen.
Her er de 250 ulovlige klima-anholdelserUnder masseanholdelserne i forbindelse med klimatopmødet levede politiet ikke op til de minimumskrav, ulovlige klima-anholdelser ombudsmanden omtaler.
Især ved anholdelsen af 900 mennesker i en stor demonstration den 12. december gik det galt. Nogle af deltagerne i demonstrationen havde knust ruder undervejs, og det fik politiet til at gennemføre en masseanholdelse i håb om at få standset hærværket og pågrebet gerningsmændene.
Det skete ved en knibtangsmanøvre, hvor man spærrede deltagerne i den bagerste del af demonstrationen inde og anholdt rub og stub.
De 900 mennesker blev sat på asfalten i såkaldte futtog - lange rækker af anoldte. Her sad de i op til fire og en halv time uden mad eller vand, uden siddeunderlag og med særdeles begrænsede muligheder for at komme på toilettet.
Politiet sikrede ikke ordentlige anholdelser
Der var ellers rigeligt af de ting. Ifølge ombudsmandens undersøgelse var der store mængder af vand og siddeunderlag på det midlertidige fængsel på Retortvej, hvor der også var opstillet midlertidige toiletter.
På intet tidspunkt i løbet af de op til fire og en halv time, hvor politiet lod de anholdte sidde på asfalten i frostgrader, blev der gjort forsøg på at få vand eller siddeunderlag frem eller få kørt de midlertidige toiletvogne frem til de mange anholde på Amagerbrogade.
FOTOS
Læge prøvede at standse politiet
Efter to og en halv time gik en person blandt de anholdte i kramper, så en ambulance og en læge måtte rykke ud til stedet. På det tidspunkt understregede lægen, at de tilbageholdte skulle væk fra jorden, fremgår det af ombudsmandens redegørelse for forløbet af masseanholdelsen.
»Det er min foreløbige mening, at politiets planlagte transportlogistik var risikabel, fordi de anholdte/tilbageholdte kom til at sidde for længe på Amagerbrogade under stærkt belastende forhold«, hedder det i ombudsmandens redegørelse.
LÆS OGSÅ Københavns Politi kan se frem mod ny kæmpesag
Det er den metode, som ombudsmanden nu langer ud efter ved at indskærpe de minimumskrav, der skal opfyldes, når Københavns Politi griber til masseanholdelser.
Ombudsmanden holder blandt andet øje med, hvordan krænkelser af menneskerettighederne forebygges. Opgaven løses sammen med Rehabiliterings- og Forskningscenteret for Torturofre og Institut for Menneskerettigheder.
fortsæt med at læse
