I juristernes og økonomernes forbund, Djøf, er de blevet godt trætte af at høre om, at akademikerne læser til en sen alder, har et sjovt job og defilerer uspolerede ud af arbejdsmarkedet i en tidlig alder.
Faktisk lægger en typisk akademiker fire arbejdsår mere end folk med kort eller ingen uddannelse, viser både Djøf’s tal og tal fra Danmarks Statistik. »De seneste tre uger har vi hørt meget om, hvor let djøf’erne har det, men vi lægger rigtig mange timer på et arbejdsliv«, siger formand Finn Borch Andersen, Djøf. Som studerende har djøf’erne i gennemsnit studiejob i 15 timer om ugen, og når de er kommet i job, arbejder de i gennemsnit på 42 timer om ugen, mens en ufaglært arbejder 37 timer om ugen.



























