Der er brugt millioner af kroner på brochurer, plakater og avisannoncer, der skal få danskerne til at tilmelde sig det landsdækkende donorregister og dermed tage stilling til, om de vil give deres organer videre i tilfælde af hjernedød.

Men selv om i alt 700.000 nu officielt har sagt ja til donation, har vi ikke fået flere reelle donorer ud af det – altså afdøde, der afgiver mindst ét af de livsvigtige organer hjerte, lunger og lever til et andet menneske.

Det viser en opgørelse fra organisationen for udveksling af organer mellem de nordiske lande, Scandiatransplant.

Havde håbet på flere donorer
I 1993 – tre år efter indførelsen af et dansk donorregister – blev livsvigtige organer opereret ud af cirka 75 donorer i Danmark. Tallet har svinget lidt op og ned over årene og endte sidste år på 73.

Der er ingen tegn på, at det nuværende system giver flere reelle donorer, siger blandt andre transplantationsansvarlig overlæge på Skejbys nyreafdeling og Danmarks repræsentant i bestyrelsen for Scandiatransplant, Kaj Anker Jørgensen:

»Da man indførte registeret, var håbet jo, at vi ville få flere donorer, men det har ikke vist sig at have den effekt endnu«.

Siden 1993 er der kommet over ti gange så mange tilmeldte i donorregisteret. Hvor stor en forskel har det gjort for antallet af reelle donorer og transplantationer?

»Man fristes til at sige nul. Men det ændrer ikke på, at tilmeldingen er en stor hjælp for de pårørende, så de ved, hvad afdøde mente«, siger Kaj Anker Jørgensen, der fortsat anbefaler folk at melde sig.

LÆS OGSÅDanmark har rekord i venteliste-dødsfald

Forklaringen er, at der er utrolig få danskere, der lider hjernedøden efter for eksempel en trafikulykke og dermed kan komme i betragtning som donorer.

Af de 700.000, der står opført i registeret med et ja til donation, vil forsvindende få nogensinde blive egnede som organdonorer – og dem, der faktisk erklæres hjernedøde, ville måske være blevet donorer, selv om de ikke havde registreret sig. Hvis man ikke har taget stilling, træffer de pårørende nemlig beslutningen.

Formand for Transplantationsgruppen for patienter, der venter på et organ, Jan Rishave, påpeger, at donortallet kan være holdt nede af, at færre dræbes i trafikken og flere overlever hjerneblødninger.

»Det er fint, at befolkningen tilmelder sig donorregisteret. Men det kommer der jo ikke flere hjernedøde af«, siger han.

Hold kroppe kunstigt i live længere
For at få massivt flere danskere ind i registret vil både SF og de radikale indføre automatisk tilmelding af alle borgere.

Men selv ikke det vil løse problemet med mangel på organer, mener leder af videnscentret Dansk Center for Organdonation, Helle Haubro Andersen, der dog bakker op om registret. Nøglen ligger snarere i hospitalernes indsats, siger hun:

»Vi har et lille donorpotentiale, vi skal udnytte optimalt, derfor er det helt afgørende, at læger og sygeplejersker kender tegnene på begyndende hjernedød«.

Hun peger på muligheden for at holde kroppe kunstigt i live for at vente på hjernedøden i tilfælde, hvor donation har været et klart ønske for den afdøde. Det gør man blandt andet i Spanien, som har det højeste antal donorer i Europa.

»Vi må kigge nærmere på, om vi i nogle tilfælde kan forsvare etisk at holde en patient i live i lidt ekstra tid for at kunne bruge organerne«, siger Haubro Andersen.

FACEBOOKBliv ven med Politiken