De seneste fem år er 305.000 udlændinge kommet til Danmark for at studere eller arbejde. Men alle er de blevet mødt af informationer fra det offentlige, som udelukkende er skrevet på dansk.

Selvangivelsen fra Skat er på dansk. Og det samme er pladsanvisningen til daginstitutioner, informationer om NemID og Borger.dk – »din indgang til det offentlige«. Selv invitationsbrevet til det første danskkursus er formuleret på dansk.

Erhvervslivet: Uacceptabelt
I erhvervslivet, der har brug for at kunne tiltrække udenlandske vidensarbejdere til Danmark, anslår man, at over 90 procent af al kommunikation fra stat, kommuner og regioner er dansksproget:

»I nogle kommuner er 100 procent af den offentlige kommunikation kun på dansk, og det er helt uacceptabelt at forvente, at udlændinge kan forstå det fra første dag. Ud over at det er dødhamrende bøvlet for dem, signalerer det noget helt skævt til udenlandske studerende, arbejdere og turister«, siger Tine Horwitz, leder af Consortium for Global Talent.

Konsortiet er nedsat af 18 af Danmarks største virksomheder, som arbejder for at tiltrække og fastholde udenlandske vidensarbejdere. I de virksomheder alene er 5.000 udlændinge ansat.

Sprogskolerne sender velkomstbrev på dansk
Sidste år indvandrede 62.000 personer fra ikke-dansktalende lande, og på fem år er der kommet 305.000 nye borgere, viser tal fra Danmarks Statistik.

Relocare specialiserer sig i at hjælpe de udenlandske familier, og informationerne fra det offentlige er en stor barriere, siger direktør Else Christensen:

»Når selv sprogskolerne sender velkomstbrev ud på dansk, bliver det en smule latterligt. Vi vil være et internationalt land og verdens førende it-nation, og så går det ikke, at myndighederne informerer, som om vi ikke ønsker de mennesker«.

Universitetssektoren herhjemme ryster på hovedet over sprogpolitikken. Handelshøjskolen CBS indførte for fem år siden en tosprogspolitik, og i dag er alle interne og eksterne informationer på dansk og engelsk ligesom halvdelen af al undervisning.

Resultatet er, at hver tredje videnskabeligt ansatte og 4.600 af 18.500 studerende kommer fra et andet land.

»Man behøver ikke at være universitetsansat for at se, at den offentlige praksis er absurd. Man ændrer ikke sprogpolitik over natten, men vi er nu nået til et punkt, hvor det danske samfund er blevet så internationalt, at det skaber et pres på de offentlige institutioner for at blive mere tosprogede«, siger dekan Jan Molin.

Minister erkender problem
I regeringsgrundlaget er »åbenhed over for udlandet« en selvstændig ambition. Sprogpraksissen i det offentlige er da også bagstræberisk, erkender uddannelsesminister Morten Østergaard (R):

»Vi er nødt til at gøre noget systematisk ved det her. Når vi er enige i strategien om at være et åbent land, er vi nødt til at håndtere, at vores lille særegne sprog ikke er allemandseje. Derfor vil jeg opfordre alle ministre til at screene deres område og finde de steder, vi kan gøre det bedre«.

I Kommunernes Landsforening siger chefkonsulent Charlotte Munksgaard, at en egentlig tosprogspolitik vil blive dyr:

»Vi oversætter gerne alle breve, hvis det bliver lov. Så skal man bare vide, at staten skal kompensere kommunerne for den ekstra indsats«.

Forvirrede studerende
Den iranske ph.d.-studerende Hamid Sarlak har været i Danmark med sin Maersk-ansatte hustru i halvandet år. De mange dansksprogede skrivelser til dem har skabt forvirring og problemer.

»Det mest pudsige er at få breve fra Udlændingestyrelsen. De burde da om nogen vide, at vi ikke taler dansk. Generelt har vi kun oplevet danskerne som meget respektfulde, men hvis informationerne var på engelsk, ville det sende et mere velkommende signal«, siger Hamid Sarlak.