Politiken undersøger

• De næste dage undersøger politiken.dk kommunale begravelser.
• Præster, bedemand og kommuner oplever en stigning af sager, hvor den afdødes familie ikke kan eller vil stå for begravelsen.
• Hvad sker der, når der ikke er nogen til at tage sig af din begravelse?

Patienten sover stille ind i hospitalssengen. Ved siden af sengegærdet står den sørgende familie og tager afsked.

Det er en standardscene, som vi alle kender fra de fleste film. Men i virkeligheden er der ofte døende, der ikke har familie eller venner til at holde dem i hånden i livets sidste timer.

I stedet rækkes denne hånd ud af de såkaldte 'vågekoner', der sendes ud for Røde Kors i alle dele af Danmark.

Fra 2010 til 2011 er antallet af 'vågekoner' fordoblet til i alt 532 frivillige, der melder sig til at sidde hos ensomme. Det gør de, hvis familien ikke kan finde tid til det, eller hvis den har brug for aflastning. Det betyder ifølge Røde Kors, at vågetjenesten er et af de hurtigst voksende områder inden for Røde Kors' aktiviteter i Danmark.

Sidder ved lejet
'Vågekonerne' - som trods navnet også kan være af hankøn - sidder oftest ved sengekanten i de sidste timer af en døendes liv. De døende sætter som regel rammerne for, hvad de vil tale om, hvad enten det er om den forestående død eller det levede liv, man lægger bag sig.

LÆS OGSÅDe dødes detektiv: Han jagter de forsvundne pårørende

»Der er mange årsager til at være 'vågekone'. Men det er mest holdningen om, at man har lysten til det og ikke synes, at nogen skal dø alene, hvis de ikke har lyst til det«, siger Susanne Larsen, som er præsident for Røde Kors i Danmark.

Samfundet er opdelt
I denne uge sætter politiken.dk fokus på kommunale begravelser med temaet 'En værdig død'.

I en rundspørge foretaget af Politiken Research viser det sig, at der har været en stigning i antallet af borgere i Danmark, der får en kommunal begravelse - altså en begravelse, hvor kommunen må stå for at arrangere begravelsen og rydde boet, fordi der ikke er pårørende at finde; fordi de pårørende ikke har nogen penge, eller fordi de pårørende ikke vil stå for begravelsen.

LÆS OGSÅPårørende søges: Kommunen begraver hver 13. københavner

Ifølge Susanne Larsen afspejler stigningen i kommunale begravelser, at vi har fået et mere opdelt samfund.

»For mig er det et delelement af, at ensomheden er voksende i Danmark. Et af de synlige tegn på, at ensomheden kan være voksende, er, at vi ikke har så stærke sociale bånd længere«.

»Vi bor mere spredt og de unge flytter ind mod de større byer og kommer ikke tilbage. Så jeg synes da, at man skal sætte fokus på ensomheden«, siger Susanne Larsen.

Ifølge Politiken Researchs rundspørge, som 51 af landets kommuner har svaret på, var der i 2011 over 1.200 kommunale begravelser.

LÆS OGSÅSociolog: »Man kan godt dø alene uden at være ensom«

Der findes ingen samlet statistik over, hvor mange kommunale begravelser der er hvert år.

Men Politikens Researchs tal over foreløbige kommunale begravelser i 2012 viser, at antallet vil stige med 20 procent i år.