Politiken undersøger

• De næste dage undersøger politiken.dk kommunale begravelser.
• Præster, bedemand og kommuner oplever en stigning af sager, hvor den afdødes familie ikke kan eller vil stå for begravelsen.
• Hvad sker der, når der ikke er nogen til at tage sig af din begravelse?

I de seneste tre år har kommuner landet over måttet lægge langt over 1.000 borgere i graven, fordi der ikke var nogen til at tage sig af dem, eller fordi de pårørende ikke havde penge til at betale.

Det viser en rundspørge blandt 51 danske kommuner foretaget af Politiken Research.

Storbyer har flest begravelser
21 af de adspurgte kommuner har allerede på nuværende tidspunkt nået eller oversteget tallene for de kommunale begravelser for hele sidste år. Prisen på en kommunal begravelse varierer fra 10.000 kroner til omkring 18.000 kroner.

LÆS OGSÅDyre begravelser tvinger kommuner til pakkeløsninger

De kommunale begravelser er særligt udbredt i landets større byer. I 2011 havde København 350, hvilket svarer til, at København Kommune sørgede for at lægge hver 13. borger, der døde i 2011, i graven.

Politiken.dk har bedt fire debattører om at forholde sig til fænomenet offentlige begravelser.

Knud Romer, forfatter og samfundsdebattør

»For mig er vi ikke mennesker, hvis vi ikke er til for andre. Vi er kun mennesker i kraft af det, vi er for andre mennesker. Og der er kommunale begravelser den absolutte tragedie. For mig kan der ikke findes nogen større tragedie end at dø sporløst uden at være noget for andre mennesker. Jeg kan ikke tænke mig noget værre. For det er den totale udslettelse«.

LÆS OGSÅSociolog: »Man kan godt dø alene uden at være ensom«

For Knud Romer er kommunale begravelser et resultat af en række ting. Men især familielivet spiller en rolle.

»Folk og deres karrierer står tit over familien og arbejdslivet. Og der er også flere og flere mennesker, der lever deres liv som singler. Og samtidig er det også sådan, at man er ressourcesvag, hvis man bliver gammel og syg. Og hvis du i forvejen kommer fra en ressourcesvag socialgruppe, så er der bare nogen, som ikke har råd til det, hvilket også er helt forfærdeligt«.

TV»Jeg er bange for at dø alene«

»Det er klart, at der er nogle strukturelle, sociale ting, som forstærker det her. Og et af dem er, at vi har vanskeligt ved at holde sammen på familier. At alt bliver institutionaliseret, så alle dem, som ikke kan begå sig på arbejdsmarkedet, og der ikke er brug for, bare er i vejen. Om det er dumme, handikappede, gamle eller spædbørn. Alt som ikke har en funktion på arbejdsmarkedet bliver isoleret på randen af samfundet«.

»Og der sidder man så alene på sine 20 kvadratmeter som gammel, og den eneste udsigt, man har, det er de flyttekasser, der dukker op foran de andres døre (når de dør, red.). Og så kan man sidde og vente på, at ens egne flyttekasser kommer«.

-----------------

Allan Westerling, forsker i familieliv ved Roskilde Universitet.

»Jeg tror, der er en større sandsynlighed for at blive ensom i det moderne samfund, end der har været før. Og det er simpelt hen fordi, at det er muligt - specielt i storbyerne - at bevare sin anonymitet og sin isolation«

Hans forskning viser, at familierelationer betyder rigtig meget for folk, hvilket også afspejles i programmer som 'Sporløs', hvor folk leder efter deres biologiske ophav for at søge en form for autencitet i livet.

LÆS OGSÅDe dødes detektiv: Han jagter de forsvundne pårørende

»Og selv om folk søger den autencitet, som familien står for, så er det ikke sikkert, at de finder den. Vores familierelationer bringer os også mange skuffelser, og det kan selvfølgelig også være det, som de kommunale begravelser afspejler«

»At vores relationer ikke lever op til de forventninger eller kulturelle idealer og forestillinger, som vi mente, de skulle leve op til. Og når man så står med begravelsen, så siger man: Så gider jeg sgu ikke alligevel«

Og det kan ifølge Allan Westerling være et udtryk for, at familierelationerne har rykket sig.

»En ting, som jeg synes, at stigning i kommunale begravelser er udtryk for, er, at man ikke føler samme pligt for at sørge for sin familie selv, som man har gjort tidligere. Jeg tror, at man har en større forventning om, at det offentlige også har en forpligtelse«.

------------------------

Susanne Larsen, Præsident for Røde Kors Danmark

»Jeg tror, at vi er blevet alt for opsplittede«.

Det kommer ifølge Susanne Larsen til udtryk ved, at familier i dag bor langt fra hinanden. Det kan både skyldes, at de unge flytter til byerne og ikke flytter tilbage til lokalsamfundene. Men også, at familien for eksempel flytter til udlandet.

»Og når familiemønstrene ændrer sig så meget, og vi bor fysisk langt fra hinanden, så er der behov for, at der blive iscenesat nogle nye fællesskaber. Det kunne for eksempel være ved at kigge på den måde, vi bor på«.

LÆS OGSÅBegravet af kommunen - Allys bisættelse tog 12 minutter

»For eksempel kunne man spørge, om vi skal blive ved med at have det sådan, at ældre og unge bor for sig, eller om vi skal lave mere blandede fællesskaber, så man hjælper hinanden?«.

Og her bør man ikke bare tænke på, at de unge kan hjælpe med at få de ældre ud af ensomheden, mener Susanne Larsen:

»Det kan jo lige så godt være en ressourcestærk ældre, der støtter op om en ung familie«.

-------------------------

Asger Baunsbak-Jensen, præst, forfatter, debattør og tidl. MF for Det Radikale Venstre

»Jeg tror i høj grad, at det er et storbyfænomen. I en landsby finder man det ikke, for der kender man hinanden. Og så er der altså nogle af disse personer, der er socialt svage eller psykisk syge«

»Og mange af dem har ingen penge eller gjort sig tanker om begravelsen. Og så ser du en annonce i avisen, der siger, at her kan eventuelle pårørende henvende sig. Det er jo ensomhedens annonce lige i synet på os alle sammen«.

Tidligere på året udkom Asger Baunsbak-Jensens bog '80', hvor han blandt andet opfordrer ældre til at komme ud af ensomheden og komme ind i nye fællesskaber.

LÆS OGSÅPårørende søges: Kommunen begraver hver 13. københavner

Og i flere tilfælde nævner kommuner, bedemænd og interesseorganisationer, at mange af de kommunale begravelser skyldes, at man dør ensomme uden nærmeste familie eller venner til at tage sig af begravelsen.

»Gamle mennesker må acceptere, at de er uden for arbejdsmarkedet, og at det vil sige, at de ikke har kollegaskabet mere«.

SKRIV Ville du selv stå for begravelsen?

»Jeg har folk, der kommer til samtale hos mig, som er 70 år, har haft store stillinger og ikke har været gift, som siger: 'Ved du hvad? Jeg ved ikke, hvad min identitet er mere. Der er ikke nogle mail til mig mere, der er ikke telefonopkald og så videre.' Hvor jeg så siger: Nu skal du sætte dig ned og høre, hvilke initiativer, du selv kan tage: 'Er du medlem af en vælgerforening, en musikforening eller en teaterforening? eller har du nogen, som du kunne tænke dig at invitere til frokost eller kaffe?«

»Du må selv tage initiativ, så længe du har kræfter til det'. Og det anbefaler jeg alle. Især folk, der ikke har familie. De skal tage disse initiativer mens de er raske og i begyndelsen af pensionsalderen«.