Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Tusindvis af mennesker vil opleve rådden hval-eksplosion

Konservatorer prikker hul på en af de strandede hvaler for at mindske eksplosionsfaren foran stort publikum.

Gem til liste

En stor forsamling mennesker var til formiddag klar til at se konservatorer fra Statens Naturhistoriske Museum få den mest rådne af to strandede kaskelothvaler til at eksplodere.

Det oplyser hvalekspert Thyge Jensen, der selv er mødt op på Henne Strand for at følge med i forløbet.

»Konservatorer gør klar til at stikke hul på den mest henfaldne - altså rådne - af de to strandede hvaler. Når de gør det, kommer der helt sikkert en eksplosion, for der er rigtig tryk på«, forudså han tidligere på dagen.

Bedsteforældre tager børnebørn med til hvalpartering
Kort før middag lykkedes det at få hul på den oppustede hval. Der er dog stadig »tryk på«, og hvalen skal skæres op flere steder, så gasserne kan komme ud.

Over 1.000 mennesker var ifølge Thyge Jensen mødt op på Henne Strand ved Vesterhavet, hvor de to kaskelothvaler strandede i weekenden. Særligt bedsteforældre med børnebørn i hånden var taget på besøg hos hvalerne.

LÆS OGSÅØjenvidne til strandede hvaler: »Folk opfører sig skidt«

I løbet af søndagen var det muligt for mange danskere at tage en kravletur på en af hvalerne, fordi den lå så tæt på strandkanten. Det er også den, der er mest oppustet, og som der nu skal stikkes hul på.

Hvalrester skal på museum
Den anden hval kunne i første gang ikke nås af publikum på grund af højvande, men Thyge Jensen oplyser, at vandstanden nu er faldet så meget, at den også kan nås til fods.

Han forstår godt fascinationen af de to strandede havdyr.

»Det er en once in a life time-oplevelse af se disse kæmpe dyr. Det er 30 år siden, at to hvaler er strandet samme sted i Danmark på samme tid«, siger han.

SE GRAFIK: De strandede hvaler i Danmark

De to kaskelothvaler strandede med cirka 700 meters mellemrum.

Konservatorerne fra Statens Naturhistoriske Museum skal bjærge og efterfølgende dissekere de store dyr. Herefter bliver hvalerne indlemmet i museets videnskabelige samlinger.

PolitikenPlus
  • And Den lå i vejkanten og er fotograferet i lyset af Martin Lehmanns billygter. Smuk var den. Og helt stille.

    Pluspris 1.300 kr. Alm. pris 1.495 kr. Køb
  • Frilandsand til jul Ænderne går frit rundt på beplantede græsarealer og har adgang til frisk vand og kan søge skygge under træerne. De fodres med majs og korn og ellers spiser de, hvad de finder af vegetation udendørs.

    Pluspris 325 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Juletræstog til Rosendal Besøg den hyggelige gård Rosendal i Nordsjælland og vend hjem med højt julehumør og selvfældet træ.

    Pluspris fra 168 kr. Alm. pris fra 168 kr. Køb
  • Spil: Blitz Blitz er et lysende hurtigt bestsellerspil, der vindes af den, som hurtigst kan aflæse kortene og snuppe den rigtige genstand.

    Pluspris 160 kr. Alm. pris 200 kr. Køb
  • Chips Der sker altid noget, når man fokuserer på individet.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb