Antallet af rockere og bandemedlemmer, som får hjælp til at forlade deres grupper gennem de såkaldte exitprogrammer, fortsætter igen i år med at stige. Det viser tal fra Rigspolitiet, som netop har udgivet sin årlige rapport om rockere og bander.
I begyndelsen af året var 171 personer enten i gang med eller havde afsluttet et forløb med det formål at forlade bandelivet.



























