Der er ikke meget plads på det værelse, som Peter og Masato deler. Alligevel har det været helt uden problemer for de to unge mænd at bo sammen.

Der er ikke meget plads på det værelse, som Peter og Masato deler. Alligevel har det været helt uden problemer for de to unge mænd at bo sammen.

Danmark

På værelse 59 taler de både dansk og japansk

På Krogerup Højskole er der elever fra hele verden. To af dem er danske Peter Werli Christiansen og japanske Masato Sezawa, der på deres fælles værelse prøver at blive klogere på hinandens baggrund.

Danmark

En, to, tre, fire…«. Med en let klang af japansk accent lyder de flade danske tal mellem halvkvalte pust og støn.

Masato og Peter kan lige akkurat klemme sig ned mellem de to orange senge på værelse 59 på Krogerup Højskole for at lave dagens armbøjninger. Armbøjningerne er en del af morgenens og aftenens ritual, hvor værelseskammeraterne skiftes til at tælle for på hinandens sprog: dansk og japansk.

De to har delt værelse siden starten af januar, og rutinerne er ved at være på plads.

»Da jeg sad i flyet på vej til Danmark, var jeg lidt nervøs for, hvem der mon skulle være min rumbo. Men det er virkelig nemt at bo sammen«, siger Masato med et træk på skulderen. Hans værelseskammerat Peter har gået på efterskole, så han sprang lige ind i rutinen af små deleværelser og store fællesskaber.

Der bliver talt på skiftevis dansk og japansk, når Masato og Peter starter og slutter dagen med armbøjninger.

Der bliver talt på skiftevis dansk og japansk, når Masato og Peter starter og slutter dagen med armbøjninger.

Masato er langtfra den eneste udlænding på Krogerup Højskole. Skolen har elever fra hele verden på den faglinje, der hedder Crossing Borders. Linjen har været en fast del af skolens program siden 2009 og har givet højskolens hverdag et medfølgende fokus på kulturelle forskelligheder. De internationale elever har de fleste fag med hinanden, men har valgfag sammen med skolens øvrige faglinjer og deltager i højskolehverdagen med fester, oplæg og opvasketjanser.

Alle skolernes fælles arrangementer foregår så vidt muligt på engelsk. Flere af fagene udføres også på det engelske sprog, og der ses generelt en let og naturlig overgang mellem dansk og engelsk overalt på skolen. De gange, hvor det ikke kan lade sig gøre at vige fra det danske, får alle de internationale elever høretelefoner på, og en lærer oversætter oplægget til engelsk for dem.

Mango er kodeordet

At være så mange nationaliteter samlet kan af og til give lidt sociale udfordringer i den store menneskemængde, som udgør en højskole. Så for at komme let over sproglig eksklusion har eleverne fundet på et kodeord.

»Når man sidder en masse danske elever og taler dansk, og der sidder en international elev ved bordet, så er der en, der siger: mango! Og så ved vi, at vi skal skifte til engelsk, så alle kan være med«, fortæller Peter.

Nationaliteterne skifter fra hold til hold, men lige nu er der elever fra Færøerne, Norge, Ukraine, Storbritannien, Ghana, Japan, Sydkorea og Sydafrika på Krogerup Højskole. Så højskoledagene er fyldt med fremmede ord og lyde, og langt de fleste elever har ikke engelsk som første sprog.

Jeg lærer meget om dansk kultur og sort dansk humor hver dag

»Kodeordet kan også blive nødvendigt med de andre internationale elever. Når to pludselig sidder og taler ghanesisk, er det jo også ekskluderende. Så siger man også ’mango’«, fortæller Masato.

Gifler og sort humor

Masato og Peters værelsesdør tilbage på 50’er-gangen er dekoreret med print af de to drenges store smilende ansigter påklistret henholdsvis japansk og dansk hovedbeklædning. Det var Masatos idé, og selve navneskiltet er skrevet med blæk, som Masato har haft med fra Japan. Anledningen til dørpynten var en konkurrence om, hvem der kunne lave gangens flotteste dørskilt. Drengene vandt. Præmien var to poser kanelgifler.

Inde på en af værelsets store orange opslagstavler hænger et hav af afrevne Wulffmorgenthaler-kalenderark. Hver dag samles de to drenge om kalenderen og hiver dagens tegning af. Masato læser joken op, og så forsøger Peter efter bedste evne at få Wulffmorgenthalers univers oversat, så hans japanske værelseskammerat forstår det.

Sådan tager rum 59 på Krogerup Højskole imod gæster.

Sådan tager rum 59 på Krogerup Højskole imod gæster.

»Jeg lærer meget om dansk kultur og sort dansk humor hver dag«, fortæller Masato med et grin.

»Ja nogle gange griner vi begge to, nogle gange er det kun mig. Og så er der de gange, hvor ingen af os griner, fordi det bare er helt sort«, siger Peter med reference til morgenens tegning, som ingen af dem forstod.

Søvnige danskere

Den internationale højskolelinje, Crossing Borders, har også blandt andet en studietur i det danske land og en del undervisning om dansk kultur og historie. Krogerup tager hvert semester sine elever med på studieture i hele verden, men de internationale elever udforsker i stedet Skandinavien. Masato valgte Danmark som destination ud fra en interesse i netop den danske velfærdsmodel og det, han kalder ’en bedre livsbalance’.

»Livskvalitet!«, bryder Peter ind med et slag i bordet foran ham.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Alligevel har niveauet af afslappet balance overrasket Masato.

Særligt, hvor meget danskerne sover, er kommet bag på japaneren. Otte timer hver nat er langt over det japanske gennemsnit.

»De fleste sover fem-seks timer om natten i Japan, så det har jeg lige skullet vænne mig til«, fortæller Masato om højskolehverdagen. Når man deler et højskoleværelses begrænsede kvadratmeter, skal man indstille sig på hinandens rytmer.

»Du er også altid den sidste af os to, der går i seng«, siger Peter med et drillende blik til Masato og tilføjer:

»Undtagen måske efter onsdagsquizzen og lørdagsfesten. Der er jeg vist sidste mand«.

Højskolens våde festligheder er også blandt de ting, som har overrasket Masato en smule. Det er lidt for meget af det gode, synes han.

»Jeg prøvede at advare dig om det, da vi startede«, indvender Peter.

Begge drenge er 21 år gamle. Peter er stadig ved at overveje, hvad han skal læse, når opholdet er slut. Masato har læst sociologi på et universitet i Japan i tre år og mangler kun et enkelt år, når han vender hjem.

Tucan eller Masato?

På Krogerup Højskole deler man værelse med en elev fra en anden faglinje end den, man selv er på, så efter frokost skilles Masato og Peter. Hvor Masato går på den internationale Crossing Borders-linje, går Peter på den politiske linje Verden Brænder.

Med friluftsholdet skal Masato bruge eftermiddagen i en hjemmebygget svedhytte i parken bag skolen, mens Peter skal diskutere international politik i et undervisningslokale på den gamle bygnings øverste sal. De to værelseskammerater samles først igen til aftenens quiz, som er arrangeret af eleverne selv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Masato ankommer en anelse klatøjet oven på eftermiddagens massive damp i svedhytten. Han tager plads ved samme bord som Peter og resten af deres hold til aftenens quiz. Et af quizzens mange indslag går ud på at gætte motiver på billeder, der er zoomet helt ind på en lille detalje.

Der diskuteres bordet rundt, men der dannes hurtigt enighed om, at det er en af de andre elevers tatoveringer, som forestiller en tucan. Peter peger selvsikkert over mod eleven med sin øls flaskehals. Da billedet zoomes ud til afsløring, viser det sig dog at være Masatos ansigt fra værelsesdørens udsmykning. Hele salen vender sig mod Masatos hold, som alle griner.

»Jeg kunne ikke engang selv se, at det var mig« griner Masato, mens hele salen griner med ham.

Aftenens quizmaster griber mikrofonen igen for at annoncere næste billede, mens Masato henter sig en øl. Peter knapper samtidig endnu en flaske op. Morgendagens armbøjninger ser ud til at hænge i en tynd tråd.

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce