Foto: Jens Dresling
Danmark

Støjberg varsler kontroversielle skolekvoter efter nye nedslående job- og uddannelsestal for unge nydanskere

Hver femte unge nydansker står uden job eller uddannelse.

Danmark

Unge mennesker under 29 år, som er flygtninge, indvandrere eller efterkommere, har alt for sjældent et arbejde eller er i gang med en uddannelse.

Det viser tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, som sammenligner tre grupper af unge: Unge, som er kommet til Danmark i alderen 0-12 år, gruppen af unge, som er efterkommere af forældre med anden etnisk baggrund end dansk og så unge med dansk oprindelse.

»Det er nedslående, men desværre også et klart billede af det, som vi har frygtet. Tallene viser, at integrationen har slået fejl i årtier, siger Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).

Blandt efterkommere af danskere med anden etnisk baggrund er 20 procent af de 16 til 29-årige hverken i gang med uddannelse eller arbejde, og blandt unge indvandrer/flygtninge, der har været i Danmark fra barnsben, gælder det 26 procent.

Blandt unge danskere uden fremmede aner er markant færre - 14 procent - uden for uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet.

De flyver under radaren

Tallene viser, at de unge med anden etnisk baggrund er langt mere udsatte for at ende i den store restgruppe, som risikerer aldrig rigtig at komme ind på arbejdsmarkedet, eller i hvert fald får en skrøbelig tilknytning.

Når henholdsvis 20 og 26 procent ikke kommer i gang med uddannelse eller arbejde er det bekymrende, mener chefanalytiker Mie Dalskov Pihl fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE.

»Det er voldsomme tal. Vi ved, at det er et generelt problem, at nogle unge falder uden for i en restgruppe, og så ligger de her unge efterkommere og indvandrere endnu dårligere«, siger Mie Dalskov Pihl.

Tallene viser desuden, at 30 til 39 procent af de inaktive unge ikke modtager kontanthjælp eller anden form for økonomisk hjælp fra samfundet.

»De flyver simpelthen under radaren. De modtager ikke ydelser, og de ser dem ikke i jobcentrene. Det gør det meget svært at møde dem og få dem i gang«, siger Mie Dalskov Pihl.

Dog er cirka hver femte af restgruppen i gang med kurser eller opkvalificering.

Mia Dalskov Pihl peger på, at de unge møder mange barrierer, som kan være med til at bremse deres adgang til arbejdsmarkedet og uddannelserne. Deres sociale baggrund spiller ind, forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet og sprogbarrierer.

»Det vigtigste er, hvordan de klarer sig i skolen, og her har vi en gruppe, der ikke trives i skolesystemet. Det er et problem, for hver gang et ungt menneske går igennem livet ufaglært, så går samfundet glip af mindst tre millioner kroner gennem deres levetid«, siger chefanalytikeren.

Minister: Der er behov for kvoter

Den store gruppe unge, som ikke kommer rigtigt med på vognen, viser, at politikerne er nødt til at gribe ind, mener Inger Støjberg.

»Vi svigter børn og unge ved ikke at tage fat om nældens rod, nemlig det at der er en alt for stor andel af  tosprogede på nogle skoler. I løbet af en overskuelig årrække kommer vi til at sætte kvoter op for, hvor stor en andel af tosprogede, der må være i en klasse«, siger hun, men understreger samtidig, at det ikke er hendes område. Det ligger under Undervisningsministeriet.

Kvoter vil møde modstand mange steder, forventer ministeren. Men de er nødvendige, hvis ikke den dreng, der vokser op i Gellerupparken med arbejdsløse forældre og 90 procent tosprogede i børnehaven og skolen, skal komme ud af skolesystemet med alt for ringe kundskaber.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Praktisk er det svært, fordi man kan være nødt til at 'busse' de her børn og unge rundt, ud fra ghettoområderne. Det er ikke sikkert, at forældrene synes, det er en gevinst for dem, heller ikke på de skoler, der skal tage imod flere tosprogede. Men det er vejen frem, hvis vi vil give de her børn lige muligheder«, siger Inger Støjberg.

Svær vej ind på arbejdsmarked

Men der er også barrierer, som gør det særligt svært at finde sig en uddannelse eller arbejde, når man har en anden etnisk baggrund end dansk, påpeger chefanalytiker Mie Dalskov Pihl fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE.

»Det har jo været velkendt, at det har været sværere for unge at få praktikplads, hvis de havde et fremmedklingende navn. Og en rapport fra Rockwool viste for nylig, at medarbejdere med anden etnisk baggrund havde større risiko for at miste jobbet, da finanskrisen satte ind for år tilbage«, siger hun.

Men det stærkt stigende antal unge etniske kvinder, der finder vej ind på universiteter og arbejdsmarked viser, at der er en vej.

»Næsten uanset hvad, så er uddannelse en vej frem. Det kan godt være, at nogle står skolemæssigt svagere, men al slags uddannelse betyder, at det alt andet lige går bedre med at få og fastholde  et job«, siger Mie Dalskov Pihl.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce