Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) besluttede forleden at videreføre det midlertidige stop for modtagelse af såkaldte kvoteflygtninge: »Det, at der kom så mange (flygtninge, red.) i 2015, og det, at der også er kommet rigtig mange gennem årene, betyder jo bare, at vi har en enorm opgave i forhold til integrationen«, lød Støjbergs begrundelse i TV 2 Nyhederne.
Politiken har ringet til syv af de kommuner, der senest har modtaget kvoteflygtninge, og her lyder meldingen, at man slet ikke er overbebyrdet af integrationsindsatsen.

























