Annonce
Annonce
Danmark 24. jun. 2009 KL. 13.31

Hemmelige arkiver splitter PET-kommission

Et medlem af PET-kommissionen mener, PET brød reglerne ved at skjule hemmelig registrering for Folketinget.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Den 16 bind store redegørelse for PETs virksomhed under den Kolde Krig tager afsæt i ét centralt spørgsmål fra 1968. Og her er kommissionen præget af uenighed.

PET-kommissionens undersøgelse fokuserer i hele sit udgangspunkt på den såkaldte regeringserklæring af 30. september 1968, der bestemte, at ingen dansk statsborger måtte registreres af PET alene på grundlag af lovlig politisk virksomhed.

LÆS MERE: Regeringserklæringen fra 1968

Men 14 dage forinden regeringserklæringen havde Justitsministeriet formuleret et hemmeligt notat, ifølge hvilket det fremover skulle være muligt at registrere tre nærmere beskrevne 'persongrupper'.

Retsudvalget blev ikke informeret
Kommissionens mindretal består af ét af de fem medlemmer: professor Jens Vedsted-Hansen fra Århus Universitet.

I sin mindretalsudtalelse erklærer han sig uenig i flertallets vurdering af 1968-regeringserklæringens 'status og betydning'.

Vedsted-Hansens synspunkt på både Justitsministeriets notat vedrørende visse 'persongrupper' samt efterfølgende instrukser og notitser er, at Folketingets retsudvalg burde have være orienteret.

Hans synspunkt refereres i kommissionsrapporten således:

»Efterfølgende ændring af de i regeringserklæringen fastsatte regler om registrering af danske statsborgere måtte kræve underretning af Folketinget«.

LÆS MERE:PET-kommissionen om det hemmelige notat

Folketinget blev nemlig ikke orienteret, når ministerielle instrukser førte til ændring af PETs praksis.

Kommunister og andre i søgelyset
Blandt disse persongrupper tænkte PET-chefen på udlændinge, der kunne true 'rigets selvstændighed og sikkerhed og den lovlige samfundsorden', dvs. især diplomater fra Sovjetunionen og dets partnerlande i Warszawapagten.

Her var det ikke mindst Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), dets tilknytning til og økonomiske afhængighed af Sovjetunionens Kommunistiske Parti, der spillede ind.

Men påtegninger på notatet viste, at også 'venstrerevolutionære grupperinger, der var egnede til at forårsage uroligheder' var i PETs søgelys.

LÆS ARTIKEL:PET måtte registrere rejselystne kommunister

Den daværende chef for PET, politiinspektør Arne Nielsen, gav i en notits af 19. december 1968 ordre til, at ledende medlemmer af bl.a. DKP og Venstresocialisterne (VS) fortsat skulle registreres.

Et flertal i kommissionen er af den opfattelse, at regeringserklæringen af 30.9.68 ikke i sig selv kan anses som et udtryk for de retningslinjer, som PET efterfølgende fik til opgave at arbejde efter.

Derfor var der efter flertallets opfattelse 'plads' til notaterne af 14.9.68 og 19.12.68, der klart definerede grupper, der skulle registreres.

i 1968, da regeringserklæringen og notaterne blev udformet, var DKP ikke repræsenteret i Folketinget. Venstresocialisterne (VS) var blevet dannet i 1967 ved en sprængning af Socialistisk Folkeparti. Ved folketingsvalget 23. januar 1968 fik VS fire mandater.

Jens Vedsted-Hansen mener, at den kritik, som visse registreringer kan give anledning til, må rettes dels mod Justitsministeriet og dels mod de justitsministre, som har undladt i fornødent omfang at orientere Folketinget om de foretagne afvigelser fra regeringserklæringen.

LÆS ARTIKEL: Sådan snød PET kontrollører og politikere

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Gældskrisen
13. feb. KL. 06.16

Græsk ja til spareplan løfter aktiemarkeder i Asien

Investorerne i Japan og Sydkorea sender aktiekurserne op, efter det græske parlamentet vedtager spareplan.

Penge & Bolig
13. feb. KL. 03.00

Der er voldsom prisforskel på eleftersyn

Det dyreste eleftersyn er mere end tre gange så dyrt som det billigste.

Musik
12. feb. KL. 21.30
Foto: ELISE AMENDOLA/AP

Afstemning: Læserne elsker 'I will always love you'

53 procent har soundtracket fra 'The Bodyguard' som deres Whitney-favorit.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe