Annonce
Annonce
Politik

3-års regel på vej mod domstol

Udlændingeadvokater vil føre sag for flygtninge, som rammes af ny regel, der først giver familiesammenføring efter tre år. Institut for Menneskerettigheder støtter.

Annonce

Den kommende lov om, at flygtninge med midlertidig beskyttelse i Danmark først kan få deres familie til hertil efter tre år, er i strid med menneskeretten. Det mener en række organisationer.

Derfor vil Foreningen af Udlændingeretsadvokater arbejde for at få indbragt en sag for domstolene og køre sagen helt til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Og Institut for Menneskerettigheder har truffet beslutning om, at instituttet vil indtræde som støtte for flygtningen, når sagen når til domstolene.

»Jeg er helt sikker på, at det er en overtrædelse af Menneskeretskonventionens artikel 8 om retten til et familieliv, hvis flygtninge skal vente tre år på at søge om familiesammenføring. Derfor vil vi arbejde for, at en sag eller flere sager bliver rejst ved Menneskerettighedssdomstolen«, siger Jytte Lindgaard, der er formand for Foreningen af Udlændingeretsadvokater.

Det mest kritiserede lovforslag

Den første sag kan opstå, når en af de syriske flygtninge, der for snart et år siden fik en midlertidig beskyttelse – det får cirka 20 pct. årligt – om kort tid søger familiesammenføring efter den nuværende regel, som siger, at det kan ske efter et år.

Hvis denne anmodning afslås af Udlændingestyrelsen med henvisning til den nye regel om, at man tidligst kan få familiesammenføring efter tre år, er der baggrund for at gå videre med sagen, siger Jonas Christoffersen, der er direktør i Institut for Menneskerettigheder.

»Vi kan ikke selv anlægge retssager. Det skal borgerne selv gøre. Men vi kan indtræde i en sag og støtte den ene part, og det vil vi gøre«, siger Jonas Christoffersen.

LÆS OGSÅLand efter land ved FN-eksamen: Danmark, gør noget ved jeres hadefulde debat

Reglen om, at flygtninge med midlertidig beskyttelse skal vente tre år på at få familiesammenføring, er den mest kritiserede i det lovforslag med stramninger af udlændingeloven, som regeringen, de borgerlige partier og Socialdemokraterne ventes at vedtage på tirsdag.

Men reglen betragtes også som det stærkeste signal, der kan begrænse antallet af asylansøgere i Danmark. Sverige er ved at gennemføre en tilsvarende stramning.

Ingen kommentar fra Støjberg

Jens Vedsted-Hansen er professor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet og ekspert i menneskerettigheder. Han vurderer, at det springende punkt for både danske domstole og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol bliver, om der er »uoverstigelige hindringer« for, at sagsøger kan etablere og udøve sit familieliv i sit hjemland i stedet for i Danmark.

»Der må man sige, at når en stat har sagt, at her er en person, som ikke kan tage tilbage til sit hjemland uden fare for forfølgelse eller andre overgreb, så er der i den grad en uoverstigelig hindring for, at de kan udøve familielivet der«, siger han.

I sit høringssvar skriver Institut for Menneskerettigheder, at »der er meget sikkert grundlag i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols nuværende praksis for at komme frem til, at det er i strid med Den Europæiske Menneskeretskonvention at udelukke personer med international beskyttelse fra familiesammenføring i tre år«.

Udlændingeminister Inger Støjberg havde i går ingen kommentarer, men Udlændinge- og Integrationsministeriet afviser dog dette argument i sit høringssvar, hvor der står, at der »ministeriet bekendt ikke foreligger praksis« fra Menneskerettighedsdomstolen om »familiesammenføring i en sådan situation«.

Der er momenter i afgørelser om respekt for familielivet, som domstolen sikkert vil tage afsæt i, men det skal holdes op mod de enkelte landes interesse i at opretholde en immigrationskontrol og sikre »landets økonomiske velfærd«.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce