Optimismen var stor, da Jørgen Poulsen som en af mange kendte bekendtgjorde, at han stillede op til valget for Ny Alliance, som siden blev til Liberal Alliance. Nu har både Naser Khader og Jørgen Poulsen forladt partiet. Arkivfoto.
Foto: PRYNER ANDERSEN JONAS

Optimismen var stor, da Jørgen Poulsen som en af mange kendte bekendtgjorde, at han stillede op til valget for Ny Alliance, som siden blev til Liberal Alliance. Nu har både Naser Khader og Jørgen Poulsen forladt partiet. Arkivfoto.

Fakta

Tidslinje: Ny Alliances storhed og fald

Det startede som en stor succes. Nu er Ny Alliance blevet til Liberal Alliance og har to medlemmer tilbage i Folketinget.

Fakta
  • 7. maj 2007: Ny Alliance stiftes af de tidligere radikale Naser Khader og Anders Samuelsen samt Gitte Seeberg, der tager springet fra de konservative. De tre erklærer, at de er trætte af Dansk Folkepartis indflydelse, og at de vil være et borgerligt midterparti.
  • 8. maj 2007: Ny Alliance har allerede på sin anden levedag mere end 5.000 medlemmer og er dermed større end Enhedslisten. I meningsmålingerne angiver 11 procent af danskerne, at de højst sandsynligt vil stemme på Ny Alliance ved næste Folketingsvalg.
  • 10. maj 2007: Folketingsmedlemmet Leif Mikkelsen melder sig ud af Venstre og ind i Ny Alliance. Dermed har partiet to medlemmer af Folketinget - Naser Khader og Mikkelsen. Anders Samuelsen og Gitte Seeberg er begge medlemmer af Europaparlamentet.
  • 21. maj 2007: IBM's salgschef Malou Aamund melder sig ind i Ny Alliance. Også flere andre politiske profiler har skiftet til partiet, især flere tidligere radikale.
  • 29. maj 2007: Det forlyder, at venstremanden Eyvind Vesselbo vil tilslutte sig Ny Alliance. Vesselbo afviser dog og skifter ikke parti.
  • 11. august 2007: Ny Alliance får endnu et folketingsmedlem, da venstredamen Inge-Lene Ebdrup meddeler, at hun forlader Venstre og melder sig ind i Ny Alliance.Dermed er VKO-flertallet nede på 91 mandater mod 94 efter valget i 2005.
  • 24. oktober 2007: Statsminister Anders Fogh Rasmussen udskriver valg. Ny Alliance lynudpeger sine kandidater til Folketingsvalget.
  • 25. oktober 2007: Jørgen Poulsen, Røde Kors's generalsekretær, bliver folketingskandidat for Ny Alliance.
  • 31. oktober 2007: Under valgkampen trykker Se og Hør en historie om, at Naser Khader har fået lavet sort arbejde i sit hjem.
  • 13. november 2007: Ved valget får Ny Alliance fem folketingsmedlemmer: Naser Khader, Anders Samuelsen, Gitte Seeberg, Malou Aamund og Jørgen Poulsen. Det er ikke nok til at vippe VKO-flertallet.
  • 6. december 2007: Jørgen Poulsen kommer ud i sit første politiske stormvejr, da det kommer frem, at han har krævet et gyldent håndtryk fra sin stilling som generalsekretær hos Røde Kors, der kan koste organisationen to millioner kroner. Partiformand Naser Khader bakker Poulsen op, men siger, at han selv ville have givet pengene til nødhjælp.
  • 29. januar 2008: Gitte Seeberg forlader Ny Alliance. Det sker i protest mod, at partiet efter længere tids mudrede meldinger erklærer sig som et klart borgerligt parti. Seeberg bliver løsgænger i Folketinget.
  • 5. februar 2008: Også Malou Aamund forlader Ny Alliance og melder sig i stedet ind i Venstre. Samtidig erklærer hun, at hun ikke tror, Ny Alliance kan rejse sig fra sin krise.
  • 24. juni 2008: Ny Alliance ekskluderer Jørgen Poulsen fra Folketingsgruppen på grund af manglende loyalitet. Poulsen har gentagne gange undsagt partiets politik. Senest har han lagt afstand til Ny Alliances nej til euroen, partiets liberale linje og forholdet til Dansk Folkeparti.
  • 30. juni 2008: Jørgen Poulsen melder sig ud af partiet. Bestyrelsen for Ny Alliance i Haderslev melder sig også ud.
  • 8. juli 2008: Gitte Seeberg meddeler at hun forlader Folketinget pr. 1. september 2008. Det betyder, at Villum Christensen indtræder, så Ny Alliance vil få tre mandater i Folketinget.
  • 13. august 2008: Naser Khader og Anders Samuelsen kasserer partiprogrammet og vil lave et program baseret på fire-fem bærende principper herunder, at de er et liberalt parti.
  • 28. august 2008: Ny Alliance skifter navn til Liberal Alliance og præsenterer et nyt principprogram.
  • 5. januar 2009: Partistifteren Naser Khader forlader Liberal Alliance for at blive løsgænger i Folketinget.

Research: Politikens bibliotek

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce