København er kommet på udstilling i Venedig.

Byen er ikke sejlet ind med Havfruen i stævnen som på Expo-udstillingen i Shanghai, men det er tæt på.

Det er på mange måder den samme ide, der ligger til grund for udstillingerne i Venedig og Shanghai.

LÆS ANMELDELSEHavfruen i Kina er et arkitektonisk mesterværk

De er begge refleksioner over og fremstød for den særlige københavnske måde at skabe by på. Udstillingen hedder ’Urban Questions – Copenhagen Answers’.

Det er en tætpakket udstilling, sådan som Dansk Arkitektur Center efterhånden har for vane at lave dem i Venedig. Men det er også et stort emne. Og det præsenteres med stolthed.

Takket være gode kræfter
Københavns udvikling i nyere tid er her en fortælling med mange arkitektoniske højdepunkter.

Således har man slået hul i den gamle pavillonbygning, så der blev plads til en ’catwalk’ der går tværs gennem pavillonen. Her står den ene lækre arkitekturmodel efter den anden og lokker besøgende til.

Det er en ren stjerneparade over alle de fornemme byggerier, der er opført eller er undervejs i hovedstaden.

Det er Lundgaard og Tranbergs Tietgenkollegiet, 3XN’s Den blå planet, Cobes kulturhus i Nordvest, White Arkitekters Kastrup Søbad, Norman Fosters elefanthus i Zoo, Zaha Hadids udvidelse af Ordrupgaard, Jean Nouvels DR-koncertsal og så videre.

Sådan samlet på et sted kan man godt blive lidt stolt af sin hovedstad. For denne samling af bygningsarkitektur i særklasse er skudt op på bare 10 år, og man kunne have fundet flere eksempler end det dusin, der her gør sig til.

Det skyldes mange gode kræfter, men man kan i hvert fald pege på de private fonde bag, By og Havn, på Realdania og på den forhenværende stadsarkitekt Jan Christiansen, som nogle af dem, der har gjort det muligt.

LÆS OGSÅEr Realdania vor tids Christian IV?

Lyst til ophold
Inde i pavillonen vises tre eksempler på københavnske byudviklingsområder, som svar på tre forskellige udfordringer.

Det er Ørestad som eksemplet på en udvikling ved bygrænsen, Nordhavn som eksempel på omdannelse af en industrihavn og Carlsberg som udvikling og bevaring midt i en tætbygget by.

Det er tre ret forskellige bymodeller, og som svar på urbane udfordringer afspejler de ikke kun stedernes forskellige betingelser, men også deres forskellige tider.

Ørestad har de store linjer tegnet af metro, tog og motorvej, Nordhavn vil få små Holme, når dens moler bliver skåret igennem af kanaler, og Carlsberg har sin bevarede bygningsmasse, intime rum og høje tårne.

I Ørestads tilfælde mente man, at infrastruktur var alfa og omega. I de to andre bydele er byrummene prioriteret højere. Det handler ikke om at komme hurtigt til eller fra, men om at give lyst til ophold.

LÆS OGSÅArkitekt: Derfor er det gået galt i Ørestaden

Den side af det københavnske særkende, de behagelige rum og cykeltrafikken, som er central på udstillingen i Shanghai, skal man til en række computere for at dykke ned i.

Her er CPH X’ fine site blevet kraftigt udvidet, og man kan selv dykke ned i det hjemmefra og få fin information om Københavns forandringer.

Ny ringby
Og ganske ligesom tegnestuen BIG har stået for pavillonen i Shanghai, er de også markant til stede i pavillonen i Venedig.

De har skabt en vision for den næste fase i Københavns byudvikling. Der er tale om en ny ringby, der skal lægge sig som et armbånd omkring fingerplanen fra 1947.

I en 7 minutter lang film argumenteres for, at den næste fase i Københavns udvikling bør være en fortætning og opgradering af Københavns forstæder.

Fingerplanen åd sig langt ud i forstadskommunerne og tømte Københavns centrum i løbet af 1960’erne og 1970’erne. Det blev der ændret på med en slags urban akupunktur, der i løbet af 1990’erne og 00’erne igen gjorde centrum til et attraktivt sted.

Når Nordhavn, Carlsberg og Ørestad er færdige, skal det næste projekt være en byudvikling, der binder forstæderne sammen med en metroringbane langs motorvejsring 3, hævder filmen.

BIG's analyse
Den er flot installeret med overraskende 3D-effekter uden brug af briller, men jeg tvivler på, at BIG’s forestilling om et mange kilometer langt hus under en bølgende højbane er svaret på en rehabilitering af Københavns forstæder.

Det er old school Le Corbusier-urbanisme, hvor behovet for lokal identitet bliver fuldstændig overdøvet af kværnende infrastrukturelle behov. Den har vi prøvet.

Men at BIG’s svar ikke umiddelbart virker troværdigt, er ikke ensbetydende med at de ikke har ret i analysen.

Det er forstæderne, København bør rette sin opmærksomhed mod nu.

En kompliceret sag
Det er en god udstilling, men også tætpakket og med mange forskellige budskaber, hvis man går dem efter.

For en som undertegnede, der kender materialet på forhånd som sin egen hjemby, er det ikke for meget.

Men for de gæster, der er mindre velbevandrede i Københavns udvikling, er det en kompliceret sag.