»Engang kunne mennesket i højere grad være alene i egne tanker og refleksioner. Nu kender vi kun os selv, når andre bekræfter os«, skriver psykologiprofessor Svend Brinkmann i denne klumme.
Foto: Peter Hove Olesen

»Engang kunne mennesket i højere grad være alene i egne tanker og refleksioner. Nu kender vi kun os selv, når andre bekræfter os«, skriver psykologiprofessor Svend Brinkmann i denne klumme.

Kultur

Svend Brinkmann: Det er trist at tænke sig en kultur, hvor alle konstant vil ses. Hvor noget kun har værdi, hvis det deles med andre

Vi svømmer psykologisk set i relationer, som fisken svømmer i vandet. Men som mennesker skal vi også opnå en form for selvstændighed. Vi skal også lære at være alene uden hele tiden at ønske at blive set, skriver Svend Brinkmann i denne klumme.

Kultur
FOR ABONNENTER

Vi ved fra almindelig hverdagserfaring, at det lille barn skal ses og anerkendes som et selvstændigt væsen for at kunne udvikle sig på frugtbar vis. Lige fra de allerførste minutter af livet er små børn sociale væsener, der er orienteret mod andre og søger voksnes blik. Det er gennem det mellemmenneskelige, at mennesket bliver til som individ; vi bliver subjekter gennem det intersubjektive.

Udviklingspsykologen Donald Winnicott sagde, at der derfor ikke findes sådan noget som en baby, isoleret set. Winnicott påpegede, at den mindste udviklingspsykologiske enhed er en baby-og-dens-mor (eller omsorgsperson, som vi ville sige i dag, da det jo godt kan være en mand). Det isolerede, ene-stående menneske er en abstraktion fra de relationer, der er vores primære psykologiske realitet.

Det har været et stort psykologisk gennembrud at opdage og beskrive det relationelle menneske. Det har taget lang tid, da det formentlig er lige så svært at se, som det er for fisken at opdage vandet. Vi svømmer psykologisk set i relationer som fisken svømmer i vandet, og ligesom fisken kan blive syg, hvis vandet er forurenet, gælder det også psykologisk set for vores relationer. Der er derfor god grund til at fokusere på relationer i daginstitutioner og skoler, hvis børnene skal vokse op og blive mennesker med samfundssind og livsmod.

Men som mennesker skal vi også opnå en form for selvstændighed, hvor man ikke bare kan skyde skylden på relationer, hver gang der sker noget problematisk. Vi skal også lære at være alene uden hele tiden at ønske at blive set. Det er i hvert fald ét væsentligt tegn på psykologisk modenhed. Ud af de menneskelige relationer – eller hele interdependensen, som Løgstrup kaldte det – skal jo vokse et individ. Og til det at være individ hører formentlig, at man fra tid til anden kan koble fra alle relationerne. Det betyder ikke, at relationerne forsvinder, men blot at man ikke konstant behøver at indgå i dem.

Tid til at investere i din kulturelle kapital?

Prøv Danmarks førende kulturavis med dagligt kulturtillæg i en måned for 1 kr.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce