Journalisten og forfatteren Stig Andersen gik sidste år i gang med at skrive et portræt af Politikens daværende chefredaktør, Tøger Seidenfaden, som i løbet af det sidste kvarte århundrede trådte frem som landets mest betydningsfulde redaktør, debattør og demokrat. Det har sat afgørende præg på bogen, at Tøger Seidenfaden i løbet af dens – korte – tilblivelse blev klar over, at den kræftsygdom, der allerede gennem nogle år havde været hans livsvilkår, havde spredt sig, samt at flere af bogens bærende interview fandt sted i perioden, da Tøger Seidenfaden måtte erkende, at hans chancer for at overleve var små og svindende.
Manuskriptet, der er gjort færdigt efter hans død i januar, får på den måde uundgåeligt karakter af et post mortem: Hvem var manden? Hvad var hans bedrift? Og hvad betød dødens nærhed? Dementi af janteloven Det er store spørgsmål, og Stig Andersen går til dem usentimentalt, undersøgende og registrerende. Han vælger og vinkler. Det står fra begyndelsen klart, at et af de fundamentale valg er at være på fornavn med Tøger, som ikke blot er bogens altoverskyggende tema, men også dens uanfægtede præmis.
