'Hestehovedtågen’ hed første bind, som vi gav fem hjerter her i organet, da det udkom på dansk i forsommeren. Og her er så allerede bind to af den selvbiografisk inspirerede romankvartet af norske Ola Bauer, der døde i 1999, knapt 56 år gammel.
Den sene danske udgivelse ligner en eftervirkning af læserinteressen for Per Petterson og Knausgaard – men Ola Bauer er snarere en tidlig forudsætning for de to landsmænds bøger.
LÆS OGSÅ Forsinket norsk antifamilieroman har været ventetiden værd
Skønt hans 1976-debut ’Graffiti’ ifølge den gamle forfatter og kritiker Johan Borgen gav et »udslag på 7,7« på richterskalaen, kom den Celine- og Genet-interesserede Bauer til at stå i skyggen af venstreorienterede kolleger som Solstad, Fløgstad, Haavardsholm med flere – i hvert fald i Danmark, hvor kun hans thriller ’Metoden’ er udkommet i 1986.
De tre herrer bidrog dog alle til ’Bauers bok’, der udkom tre år efter hans død med Lars Saabye Christensen som redaktør og blandt andet også et bidrag af Per Petterson, der sammenligner Bauers hovedpersoner med Holden Caulfield, Salingers unge helt i ’The Catcher in the Rye’.
Livet og Døden
Tom hedder den desperate flab af en 16-årig, der træder ind i sin ny skoleklasse i 1957 med et »Be Bop A Lula« på læben, Gene Vincent-frisuren smurt op med brylcreme og de sorte tandfyldninger skjult af et omhyggeligt indøvet »sardonisk smil om den tørre mund«. Han har været på en ’kostskole for vanskelige børn’, siden barndomshjemmet fra første bind brød delvis sammen.
Dengang gik hans dramatisk smukke mor, Lister, helt i sort, da hendes elsker fra den norske modstandsbevægelse, Munken, stak af med deres islandske hushjælp, Helga den fagre, som præpubertære Tom også drømte om.
Hun mæler fortsat ikke et ord nu, seks år senere, og hendes samlever Robert er der også kun pep i, når han kører speedway. Ingen af de mænd er Toms far; han var stikker under krigen og blev dræbt af Munkens gruppe.
I skolen befinder Tom sig bogstaveligt mellem Livet og Døden, to venner. Døden har sit tilnavn, fordi hans håndboldkast er svære at overleve, og han er betydelig larger than Leif, den anden klassekammerat. Men ikke mindst pendler Toms tanker mellem Kari, snerpet datter af den snobbede sportsbutiksindehaver, han arbejder lidt for.
Og så Eva, der er bagerjomfru ...? Nå, så ekspeditrice, da. Langt mere imødekommende end Kari i hvert fald, men desværre kæreste med Toms ven og beskytter fra kostskolen.
Hjemløse længsler
Der er psykisk højspænding og hjemløse længsler mellem linjerne hos Bauer, både blandt de unge og i de voksnes menage, hvis krigsfortid og erotiske trekantkonstruktioner uundgåeligt minder om Sandemose.
Bauers vitale prosa, fuld af livshunger, desperation og den forsømte Toms møjsommeligt beherskede harme – og stedvis selvhenførende ordguirlander – er af nyere dato. Måske endda plejet og fremelsket af en dansklærer, hvis egne forfængelige digterdrømme udleveres ætsende i umotiveret lange passager.
LÆS OGSÅ Petterson giver lyst til at genlæse Hemingway
Ligesom andre af personerne lugter læreren ’Flågvitet’ af nøgleportræt og personlig hævn.
Ujævn er kompositionen, og en del af referencerne i dette ’mellembind’ forstås unægtelig bedst med kendskab til bind et. Men det kendskab er det også umagen værd at skaffe sig, for Bauer skriver som en falden engel, når han er bedst, og vi har endnu to bind til gode:
I ’Magenta’ er Tom blevet 20, og i den posthumt udkomne ’Forløperen’ vender han tilbage efter 40 års rejser i udlandet. Jeg glæder mig allerede.
fortsæt med at læse
