Kaare R. Skous journalistiske baggrund fornægter sig ikke. Historien om P.A. Alberti er fortalt med sans for de pointer og anekdoter, der giver fortællingen saft og kraft. Den er solidt forankret i kilder – og er tilsyneladende udsprunget af en single, forfatteren for et par år siden udgav på Zetland.
Skou gør ikke noget for at stille misdæderen i et sympatisk lys, men tegner tværtimod et portræt af en mand, der kun synes at interessere sig for sig selv og sine egne snævreste interesser. Om Albertis tid på jurastudiet fnyser Skou, at han ganske vist fik en glimrende eksamen, »en fin uddannelse, men ingen dannelse«. Og så var det endda, som han bemærker, de år, da Georg Brandes holdt sine berømte forelæsninger om litteraturens og kunstens placering i samfundet, og hvor postbuddet Louis Pio fik stor succes med første nummer af bladet Socialisten.
