Det går rigtig, rigtig godt for Lego med hovedsæde ved Billund. Den danske legetøjskoncern går imod strømmen af kriseramte koncerner og har planer om at udvide.

Lego forventer at ansætte cirka 1.000 nye medarbejdere i 2012 - heraf mange i Danmark. Overskuddet var på imponerende knap tre milliarder kroner alene i året først seks måneder. Sådan lød det – let sammenskrevet – i et Ritzau-telegram, som Politikens netavis bragte 31. august i år. LÆS OGSÅLego får millardoverskud og ansætter 1000 ekstra medarbejdere Med den slags glade nyheder i en kriseramt verdensøkonomi er det ikke så sært, at de fleste nok for længst har glemt, at den verdensberømte virksomhed for ganske få år siden faktisk var døden nær. Måske har de faktisk aldrig hørt eller rigtig forstået, at en af landets mest folkekære virksomheder var i livstruende krise i 2003-2004 – blandt andet fordi der lå for få pakker med legoklodser under juletræerne i Europa og i julestrømperne hos de amerikanske familier.
Rystende eller livsbekræftende Med udsigten til milliardunderskud og en omsætning i frit fald stod det klart for Lego-ejeren og den daværende topchef Kjeld Kirk Kristiansen, at der skulle ske noget drastisk for at redde Lego ud af den selvtilfredshed, der havde fået koncernen til at stivne og træffe stribevis af forkerte beslutninger. Tusinder af job var truet. Det er en gammel kending af denne avis’ læsere, tidligere erhvervsjournalist på Politiken og nuværende chefredaktør på dagbladet Børsen Niels Lunde, som har skrevet et stykke moderne erhvervshistorie om ’Miraklet i Lego’. LÆS OGSÅLegos økonomi vokser i krisen En af de helt store styrker ved Lundes metode er, at man næsten fysisk bliver taget med ind i de rum, hvor svære beslutninger skulle træffes for at redde Lego og de ansattes fremtid. Alt efter temperament er det rystende eller livsbekræftende at læse om, hvordan beslutningerne bliver truffet i den slags krisesituationer. For det står lysende klart, at der var så mange bud på, hvordan Lego-koncernen skulle komme helskindet ud af krisen, at det lige så godt kunne være gået galt – hvis Kjeld Kirk Kristiansen havde lyttet til de forkerte råd fra de forkerte mænd. Kun mænd i kamp Nu valgte han heldigvis at satse hele sit livsværk på en dengang kun 35-årig og ret uerfaren mand ved navn Jørgen Vig Knudstorp.