Annonce
Faglitteratur 30. sep. 2010 KL. 10.30

Manden, der fik en sag for livet

Flemming Roses bog er et massivt forsvar for tegningernes nødvendighed, men rummer også interessante personlige passager.

Annonce

Anmeldelse Tavshedens tyranni

Politiken synes
Politiken synes
Info Jyllands-Postens Forlag. 528 sider. 350 kroner
Forfatter Flemming Rose
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print
Karikatur. Jyllands-Postens kulturredaktør, Flemming Rose. Se Roald Als' tegning i større udgave nederst.

Karikatur. Jyllands-Postens kulturredaktør, Flemming Rose. Se Roald Als' tegning i større udgave nederst.

Flemming Rose har skrevet en stor og engageret bog om den Muhammedkrise, der er blevet hans livs sag.

Han har ikke selv valgt, at det skulle gå sådan. 30. september 2005, da tegningerne blev offentliggjort i Jyllands-Posten, havde han, som han selv skriver, »ingen anelse om, hvad der ventede i de kommende måneder og år«.

Men han har taget sagen på sig – fuldt og helt.

Fire bøger i én
Selv om det hele handler om Muhammedtegningerne, er de godt 450 sider samtidig fire små bøger i én.

Man får godt 100 sider om selve forløbet, hvordan det skete, og hvordan han har oplevet konsekvenserne.

Godt 100 sider med interview med personer, der har noget med sagen at gøre eller stærke meninger om den (med en enkelt bemærkelsesværdig undtagelse støtter de alle forfatterens egen udlægning).

Godt hundrede siders essay om ytringsfrihed, tolerance og den trussel, Rose kalder »krænkelsesfundamentalisme«.

LÆS OGSÅFlemming Rose: Jeg er ikke en provokatør

Og endelig godt hundrede sider om Flemming Rose selv og hans baggrund.

Heraf handler ca. halvdelen om det, der fyldte hans journalistiske og politiske liv før Muhammedkrisen, nemlig Sovjetunionen, dens dissidenter og sammenbrud. Den anden halvdel er om hans barndom, familie og identitet.

Små spændende dele

De fire gange 100 sider er desværre ikke skrevet som fire sammenhængende forløb, men kommer i adskilte passager og indskud hen over bogens ni kapitler, der hverken er kronologisk eller tematisk organiseret.

Det gør, at overblik er noget, man i bedste fald får bagefter.

Det betyder også, at der er ganske mange gentagelser, specielt hvad argumenter og hovedsynspunkter angår, samtidig med at man ikke får nær så meget nyt at vide fra bag kulisserne, som man kunne have håbet på.

I modsætning til mange af dem, der støtter ham varmest i den offentlige debat, er Flemming Rose ikke drevet af modvilje over for muslimsk indvandring. Hans kritik af islamister og islamisme er en konsekvens af krisen, ikke årsagen til, at han blev initiativtager

Den selvbiografiske del er en spændende, men altså ganske lille del af bogen.

Rose virker ærlig og overbevisende, når han fortæller om sig selv, sin debut i medierne som medlem af en boligløs familie på Ekstra Bladets forside, sit meget spinkle kendskab til en far, der forlod ham, og i skildringen af en ung, tidstypisk rod i 70’erne, der først fik facon på sit liv, da han begyndte at læse russisk og hjælpe især sovjetiske flygtninge som tolk i Dansk Flygtningehjælp.

På samme måde er de få, men spændende sider, hvor han erkender et par fejl i sin rolle som Jyllands-Postens talsmand, da krisen stod på sit højeste, og hans flotte selvrefleksion om fristelsen til bare at »være på«, når alverdens medier står i kø, noget, man som læser bliver klogere af at læse – samtidig med at man får sympati for personen.

Vidtgående konklusioner

I modsætning til mange af dem, der støtter ham varmest i den offentlige debat, er Flemming Rose ikke drevet af modvilje over for muslimsk indvandring.

Hans kritik af islamister og islamisme er en konsekvens af krisen, ikke årsagen til, at han blev initiativtager. Det var heller ikke hans egen idé, selv om han var den, der bestilte tegningerne og fra første dag forklarede initiativet for en stadig større offentlighed.

Rose har betalt en høj pris for at tage sagen på sig.

Han er et terrormål og må indrette sit liv efter det, selv om han da heldigvis stadig fuldt ud er i stand til at passe sit arbejde som kulturredaktør, og selv om man får indtryk af, at han også privat har fundet en måde at leve med de utålelige, skræmmende og forstemmende trusler på, som han og andre fra Jyllands-Posten er udsat for.

LÆS OGSÅRedaktør vil ud af Muhammedsagens skygge

Det giver sig selv, at selve bogens motor og mening er en retfærdiggørelse og et forsvar af de tegninger, der er blevet en del af vores nyere historie.

Det selvforsvar fører ham til vidtgående konklusioner:

Hele den europæiske regulering af ytringsfriheden, der kommer til udtryk både i de enkelte demokratiers lovgivning og i den europæiske menneskeret, foruden naturligvis i FN-konventionerne, forkaster han. Han foretrækker den amerikanske model, hvor det stort set kun er opfordringer til vold, der er forbudt.

I det lys er det skuffende, hvor overfladisk den passage er, hvor han må (bort)forklare, at USA er det sted i den vestlige verden, hvor tegningerne nød mindst sympati og er mindst trykt.

Forunderlig tavshed

Han ender i et opgør med gældende ret, fordi han insisterer på at diskutere tegningerne som noget, der enten skal forbydes eller anerkendes som værdifuldt.

Men tegningerne er jo lovlige i Danmark, og stort set ingen har argumenteret for, at de skulle forbydes. De mange i Mellemøsten, der ønsker et forbud, når de ikke ligefrem støtter vold og selvtægt, har ingen opbakning herhjemme.

LÆS OGSÅHver anden dansker: Det var rigtigt at trykke Muhammed-tegningerne

Det er lidt trist, at han ikke for alvor forholder sig til den holdning, der går ud på at støtte både Jyllands-Postens ret til at bringe tegningerne og avisens krav på beskyttelse mod trusler, samtidig med at man – vi – finder både initiativet og regeringens håndtering af krisen stærkt kritisable.

Bogen bliver i stedet en utrættelig, men i vores del af verden meget lidt kontroversiel kritik af udenlandske mørkemænd, et til tider krampagtigt forsøg på at geninvestere en fornem antitotalitær arv fra den kolde krig i et helt anderledes konfliktmønster og en fortænkt polemik mod vigtige dele af den europæiske menneskeret.

Bogens titel – ’Tavshedens tyranni’ – forbliver et underligt postulat:

For hvornår har der været mindre tavst om (og mere kritik af) islam og muslimer end i årene før og efter Muhammedkrisen?

Tegning:  Roald Als

Bag om Muhammed-tegningerne

Få overblik over de vigtigste datoer og begivenheder i forløbet om Muhammed-tegningerne.

30. september 2005

Jyllands-Posten bringer 12 tegneres bud på, hvordan profeten Muhammed ser ud. Tegningerne bringes under overskriften 'Muhammeds ansigt'.

8. oktober 2005

Islamisk Trossamfund forlanger, at Jyllands-Posten giver alle muslimer en undskyldning og ligeledes trækker flere tegninger tilbage.

12. oktober 2005

Ambassadører fra 11 muslimske lande skriver et brev til statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og anmoder om et møde for at diskutere smædekampagnen i den danske offentlighed mod islam og muslimer

14. oktober 2005

Omkring 3.000 muslimer demonstrerer i København mod tegningerne.

15. oktober 2005

Politiken bringer tegningerne for første gang. Fem af de 12 tegninger trykkes i avisen, deriblandt Kurt Westergaards tegning med bomben i turbanen. Siden har Politiken bragt denne tegning ni gange.

21. oktober 2005

Anders Fogh Rasmussen afviser at mødes med ambassadørerne. Ytringsfriheden er selve det danske demokratis fundament. Ytringsfriheden er meget vidtrækkende, og den danske regering har ingen mulighed for at påvirke pressen, skriver statsministeren i sit svar.

28. oktober 2005

11 muslimske organisationer politianmelder Jyllands-Posten for at have overtrådt såvel blasfemi- som racismeparagraffen.

December 2005

En delegation af muslimer bl.a. med deltagelse fra Det Islamiske Trossamfund og imamerne Ahmed Akkari og Kasem Ahmad rejser til Mellemøsten for at vinde støtte til en kritik af Jyllands-Posten og Danmark.

20. januar 2006

En sms- og emailkampagne for boykot af danske varer breder sig i Saudi-Arabien.

29. januar 2006

Libyen lukker sin ambassade i Danmark.

29. januar 2006

Dannebrog afbrændes under demonstrationer på Vestbredden og i Gaza og det meste af Mellemøsten.

30. januar 2006

Jyllands-Posten udsender en erklæring på internettet på dansk, engelsk og arabisk og i avisen til 'Ærede medborgere i den muslimske verden'. Her skriver JP blandt andet: De 12 tegninger var efter vores opfattelse sobre og var ikke tænkt som krænkende. De var ikke i strid med dansk lovgivning, men har uafviseligt krænket mange muslimer, hvilket vi skal undskylde. Dokumentation: Jyllands-Postens undskyldning i 2006

31. januar 2006

Demonstranter i Gaza råber ’Død over Danmark’, kræver handelsboykot og sætter ild til portrætter af Anders Fogh Rasmussen.

2. februar 2006

Under et interview med den arabiske tv-station Al Arabiya undskylder statsminister Anders Fogh Rasmussen ikke for tegningerne, men understreger, at han personligt »er dybt bedrøvet over, at mange muslimer opfatter tegningerne i den danske avis som en krænkelse af profeten Muhammed«. Dokumentation: Interview med Fogh i arabisk tv 2006

3. februar 2006

En lille gruppe demonstranter trænger ind på den danske ambassade i Indonesien, men fjernes hurtigt fra ambassaden. En uges tid senere forlader personalet ambassaden pga. trusler.

4. februar 2006

Demonstranter sætter ild til den danske ambassade i Damaskus, Syrien.

5. februar 2006

Det danske konsulat i Beirut, Libanon, angribes af demonstranter, der sætter ild til konsulatet.

6. februar 2006

I Irans hovedstad stormer demonstranter den danske ambassade og forsøger at stikke den i brand.

28. februar 2006

En opgørelse viser, at en eller flere af de omstridte Muhammedtegninger har været publiceret i 143 aviser i tilsammen 56 forskellige lande. I Pakistan afbrændes dukker af den danske statsminister under voldsomme demonstrationer.

Ultimo februar 2006

Ifølge bogen 'Profet-affæren' udgivet af Dansk PEN er 89 mennesker blevet dræbt i forbindelse med optøjer under karikaturkrisen.

14. marts 2006

Rigsadvokaten beslutter, at der ikke skal rejses tiltale mod Jyllands-Posten for at have bragt 12 tegninger af Muhammed.

26. oktober 2006

Jyllands-Postens chefredaktør og kulturredaktør frifindes i byretten i Århus i en civil sag om avisens tegninger af Muhammed. Det Islamiske Trossamfund har sagsøgt de to redaktører for injurier og bagvaskelse af muslimer. Tidligere har både statsadvokaten i Viborg og Rigsadvokaten afvist at rejse straffesag mod Jyllands-Posten. Vestre Landsret stadfæster dommen 19. juni 2008.

28. september 2010

Norsk efterretningstjenste offentliggør, at en 37-årig mand har tilstået, at han i samarbejde med andre havde planer om at sprænge Jyllands-Posten i luften. Den 37-årige blev sammen med to andre varetægtsfængslet 8. juli. Ifølge det norske sikkerhedspoliti havde manden planlagt at slå en af muhammedtegnerne ihjel.

10. september 2010

Der sker en mindre eksplosion på et toilet på Hotel Jørgensen i Rømersgade i det indre København. Eksplosionen sker i forbindelse med konstruktionen af en bombe, som politiet mener skulle være sendt til Jyllands-Posten. Bombemanden - en etbenet tjetjener bosiddende i Belgien - er endnu ikke sigtet efter terrorparagraffen.

Sommeren 2010

Tre personer, der stod bag tegningerne af Muhammed i Jyllands-Posten, optræder på en officiel dødsliste i Al-Qaedas første engelsksprogede magasin, Inspire, der udgives på internet. Ialt ni personer optræder på listen, heriblandt Jyllands-Postens kulturredaktør Flemming Rose, avisens tidligere chefredaktør Carsten Juste og tegneren Kurt Westergaard, som lavede den famøse tegning af profeten Muhammed med en bombe i turbanen.

12. februar 2008

PET anholder om morgenen tre mænd, som menes at planlægge et mord på tegneren Kurt Westergaard.

13. februar 2008

17 danske aviser genoptrykker en eller flere Muhammedtegninger.

28. august 2009

En saudiarabisk advokat, Faisal A.Z. Yamani, sender et krav til flere danske dagblade om, at de i avisen bl.a. bringer en uforbeholden undskyldning for at bringe Kurt Westergaards karikaturtegning.

2. september 2009

Politiken offentliggør brevet fra advokat Faisal A.Z. Yamani og Tøger Seidenfadens svar.

27. oktober 2009

PET offentliggør, at der i Chicago, USA, i løbet af oktober er anholdt to personer, som planlagde et terrorangreb mod Jyllands-Posten. Planen blev kaldt 'Mickey Mouse-projektet'. Ingen danske aviser bringer Kurt Westergaards Muhammedtegning i den forbindelse. En af de sigtede tilstår i marts 2010, at han ville begå et terrorangreb mod Jyllands-Posten.

1. januar 2010

En 28-årig somalier trænger ind i Kurt Westergaards hjem med en økse. KW skjuler sig i et sikringsrum, og politiet anholder den 28-årige. Ingen aviser bringer hans karikaturtegning i den forbindelse. Somalieren sigtes efter terrorparagraffen.

19. januar 2010

Jyllands-Posten bringer en meningsmåling, der viser, at 84,2 pct. er enige i samtlige betydningsfulde danske mediers beslutning om ikke at bringe Kurt Westergaards karikaturtegning efter attentatet på Kurt Westergaard 1. januar 2010.

Research: Politikens Bibliotek

Annonce
Annoncer
Medier
27. maj. KL. 00.18 opdateret KL. 00.23
Svenske Loreen satte sig tungt på stemmerne med sangen 'Euphoria'. Hun fik i alt 372 point, mens danske Soluna Samay kun fik skrabet 21 point sammen. - Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Suveræn svensk sejr ved Melodi Grand Prix

Svenske Loreen sejrede i Baku. Danmark skuffede fælt med en 23. plads.

Krigen mod Taleban
26. maj. KL. 22.56
Meditation. Krigsveteraner, der har krigstraumer, har indgået i et nyt banebrydende projekt med meditation, yoga og åndedrætsøvelser. Det hjælper dem til at slappe af, sove om natten og undgå for meget medicin. Forbilledet er et projekt i USA, som har haft store resultater. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Danske krigsveteraner skal meditere

Et nyt forsøg med åndedrætsøvelser, meditation og yoga har vist sig at hjælpe traumatiserede krigsveteraner. Omkring 3.000 veteraner skønnes at have psykiske skader.

Hjemsøgt. Mitt Romney ærgrer sig over, at flere af hans egne udtalelser skader hans valgkamp. - Foto: ZEUS

Romney føler sig »hjemsøgt« af sine egne kommentarer

Efter en række bommerter erkender Obamas udfordrer, at hans egne uheldige udtalelser skader ham.

Annoncer
Annoncer

Det sker
natur. 'Stormfulde højder' er en filmoplevelse, der sætter sig i sanserne. - Foto: Fra film
26. maj. KL. 20.00

Nyfortolket klassiker skal ses med et åbent sind

ibyen anbefaler

restaurant & cafe