Frihed er et slogan, som liberalistiske debattører effektivt har slidt ned.

Skattenægtere fra Liberal Alliance og sponsorer virker villige til at gøre og sige alt for at indtage rollen som dissidenter.

Derfor vil det næppe overraske nogen, at chefjuristen i Cepos, Jacob Mchangama, har skrevet en ny debatbog i Gyldendals serie af borgerlige pamfletter, hvor han vanen tro går til angreb på velfærdsstatens moralske vogtere og sundhedsapostle.

I den gode sags tjeneste
Men Mchangama overrasker. Positivt og begavet. Han udfolder et debatmæssigt dobbeltgreb, der sætter tankerne fri.

Han nøjes ikke med det sædvanlige skatteborgerblik fra oven, men har også øjnene åbne for de krænkelser, der i stigende grad sker af offentligt forsørgede, der efterhånden må finde sig i myndighedernes paparazziagtige overvågning.

LÆS INTERVIEWPolitikerne stjæler vores frihed

Mchangama skriver på en reel indignation over, hvordan stadig flere borgere lader sig underkaste alle mulige og umulige former for privatlivskrænkende kontrol og moraliserende regler. Alt sammen indført i den gode sags tjeneste, men skridt for skridt en bevægelse væk fra den gamle grundtvigianske tradition for kulturelt frisind og grænser for staten.

Tolerancen, der indgyder mod til at lade folk være i fred, er forvitret – under formynderiske påskud om at beskytte mod terror, racisme og andre debatstoppere.

Dybere ind i regeljunglen
Mchangama udstiller, hvordan venstrefløjen på den ene side, ikke mindst SF, har svigtet deres antiautoritære idealer om for eksempel fri seksualitet, og hvordan højrefløjen, ikke mindst Venstre, på den anden side har svigtet liberale idealer om modstand mod statslig overvågning.

Mens venstrefløjen forsøger at forbyde arbejderklassens usunde levevis og skåne reaktionære subkulturer mod demokratisk kritik, tillader de borgerlige, at staten kan snage i snart sagt alt og alle.

Han balancerer kløgtigt uden om den velkendte grøftegravning. I stedet insisterer Mchangama på, at det klassiske frihedsbegreb – hvor det enkelte menneske har ret til at tænke og handle frit, så længe det ikke skader andre – er et tværpolitisk ideal. Eller rettere sagt: var et frihedsideal, som politikere fra stort set hele det politiske spektrum engang sluttede op bag.

Men frisindet står for fald. Mchangama dokumenterer, hvordan regeljunglen i Danmark er blevet dybere og mørkere. Hver uge i snart en generation er der blevet fremlagt et nyt lovforslag med påbud.

Men ingen reagerer. Den falmende vilje til at forsvare de individuelle frihedsrettigheder har ingen politisk farve.

Dengang SF var progressivt
I en desværre lidt ustruktureret og ujævnt prioriteret bog formår Mchangama at spidde VKO-blokken for de systematiske indhug i de borgerlige frihedsrettigheder i 00’erne, gennemtvunget i terrorbekæmpelsen og integrationens hellige navn.

Han konstaterer nøgternt, at S-R-SF nu fører kontrolfetichismen videre.

Mchangama godtgør samtidig, hvordan venstrefløjen har svigtet det ’smid bh’en’-frisind, der kulminerede med pornografiens frigivelse i 1969. I dag må reklamer ikke længere rumme bare bryster. Puritanismen regerer.

Men dengang turde en af Jacob Mchangamas helte, SF’eren Poul Dam, slå fast, at »på dette område, nemlig den personlige friheds område, har Danmark altid været et foregangsland, og det skal det blive ved med«.

De historiske kontraster er øjenåbnende: Tænk, at SF engang var progressivt!

Ifølge Mchangama er det kombinationen af indskrænkelser i de borgerlige frihedsrettigheder og strømmen af de nye moralske påbud fra Folketingets side, der for alvor gør situationen alarmerende.

Vigtigere end skattesatser
Bogen er fyldt med gennemtænkte og velanbragte pointer, men fortællemæssigt og kompositorisk hakker teksten flere steder; forstyrrende skønhedspletter, som forlaget burde have afhjulpet.

Ingen kan dog tage fra den 34-årige Mchangama, at han er en tiltrængt og skarp debattør, der tilmed er begyndt at skrive hyppige indlæg i internationale aviser.

LÆS DEBATMchangama: Basale rettigheder fjerner ikke verdens fattigdom

’Fri os fra friheden’ åbner for en nødvendig debat, der handler om vigtigere principper end skattesatser.

FACEBOOKBliv ven med Politiken