Slægten. Salgsmæssigt toppede serien allerede i 2004 efter udgivelsen af Maria Hellebergs 'Knud den Hellige'. - Foto: fra bogomslag

Ikke færre end 20 bøger er det blevet til i en serie af historiske romaner om den fiktive adelsfamilie Danerne.

Seriens overordnede titel er ’Slægten’, og ud over at fortælle knap 1.000 års danmarkshistorie er den også blevet fortællingen om bogklubbernes deroute.

For med Tom Buk-Swienty, Preben Mørkbak (’Sven Tveskæg - Danernes sidste Viking’) og Anne Lise Marstrand-Jørgensens høje placeringer på boghandlernes salgslister burde danskernes interesse for historiske bøger være så sikker som stenene i Jelling.

LÆS OGSÅÅrets bog bød på blodig danmarkshistorie

Alligevel toppede ’Slægten’ salgsmæssigt allerede i 2004 efter udgivelsen af Bind 1 ’Knud den Hellige’, der blev skrevet af Maria Helleberg. Siden da er det gået støt ned ad bakke for ’Slægten’.

Seriens undergang
I løbet af de syv år, serien har eksisteret, er oplaget dalet til under det halve.

Det fortæller redaktionschef Hans Henrik Schwab fra forlaget Lindhardt & Ringhof, der efter at have overtaget det mere bogkluborienterede forlag Aschehoug står for udgivelsen af serien i dag.

LÆS OGSÅL&R får direktører fra Gyldendal

»Serien blev med tiden en bogklub, man kunne tegne abonnement på, og den blev introduceret i kuponhæfter og lignende. Dengang var oplaget oppe på 20.000 eksemplarer. Men det ligger vi altså på langt under halvdelen af nu«, fortæller Hans Henrik Schwab, der mener, at forskellige faktorer har spillet ind på seriens undergang.

For seriens svanesang udkommer 17. marts med bind 21, hvor Lone Mikkelsen skriver om Danmarks nederlag i slaget ved Dybbøl i 1864. En afslutning, der ifølge Hans Henrik Schwab er lidt ærgerlig, for som han siger:

»Danmark kunne jo ikke blive meget mindre«.

Bundne forfatteropgaver
Men inden det kom så vidt, blev grundstenene til ’Slægten’ lagt hos Det Historiske Hus, en privat virksomhed der henvendte sig til det daværende forlag Aschehoug med ideen om at fortælle et markant årtusinde i danmarkshistorien igennem fortællingen om én slægt.

Bøgerne er skrevet af en række forskellige forfattere og historikere, der hver har fået udleveret et ringbind med historisk materiale, et stamtræ over den fiktive familie samt en kort storyline, der skulle følges.

LÆS OGSÅHistorikere: Vi mangler journalistisk tæft

Men ifølge Hans Henrik Schwab har det ikke altid været let at få forfatterne til tasterne.

»I Danmark er der ikke tradition for, at man som forfatter påtager sig bundne opgaver. Så der har været blandede reaktioner, når man har henvendt sig«, forklarer han.

»Der har været nogle krav til hvert bind. De fiktive Danere møder forskellige historiske personer undervejs, som skulle skrives ind, for eksempel H.C. Andersen, og det kan godt være, at der er nogle, der har ment, at det ikke var seriøst nok«.

Godt udtænkt
Forfatter og tegner Peder Bundgaard, der står bag det seneste bind i ’Slægten’, ’Evigt udelte sammen’, der udkom i slutningen af januar, tog sig imidlertid kun en enkelt nats betænkningstid, inden han takkede ja til at skrive sit bidrag.

»Hvis jeg skal være hudløst ærlig, havde jeg aldrig hørt om serien før«, siger han. »Så jeg skulle lige tygge lidt på det. Men jeg syntes, det lød som en sjov opgave. Som skribent får man jo en masse forærende i form af hele det historiske kludetæppe, man kan boltre sig i«.

Peder Bundgaard kan dog godt genkende Hans Henrik Schwabs påstand omkring forfatternes modvilje til at tage imod bundne opgaver.

LÆS MEREDanske forlag kæmper indædt om bestsellere

»I bøgernes verden er vi nok stadig nogle følsomme, krysteragtige væsner, der ofte sidder oppe i vores elfenbenstårn. Men kigger man over i tv-verdenen, laver de jo ikke andet! Hvis du ser efter i rulleteksterne på danske tv-serier, så er de ofte skrevet af mange forskellige forfattere«, siger Peder Bundgaard, der ikke ser nogen grund til, at forfattere skal frygte at blive sat i bås, fordi de udviser historisk interesse.

»Hvis man ser på Tom Buk-Swienty (forfatteren bag ’Slagtebænk Dybbøl’ og ’Dommedag Als’, red.), er Dybbøl og 1864 jo blevet mægtig spændende for folk. Men jeg syntes, det var interessant at dykke lidt ned i optakten til det, hvilket jeg gjorde i min bog, hvor hele Europa er i opløsning«.

LÆS ANMELDELSEBog om slagtebænken på Als er en litterær triumf

Chefredaktør for branchetidsskriftet Bogmarkedet, Nils Bjervig, er enig i denne betragtning.

»Tiden er til historiske romaner«, siger han, igen med reference til Buk-Swienty og Marstrand-Jørgensen, men også læsernes begejstring for biografier.

»’Slægten’ som serie er godt udtænkt til at fortælle Danmarks historie som et sammenhængende hele. Set ud fra et pædagogisk og dannelsesmæssigt synspunkt er det vigtigt for vores forståelse for samfundet«, siger Nils Bjervig. For ham at se har ’Slægten’s problem snarere været, at det har været svært at rekruttere forfattere til at bidrage.

»Faren er, at det ender med for mange beskrivelser af historiske facts, og så mister man den litterære interesse som læser«, siger Nils Bjervig.

Pressen svigter
Men det er ikke kun forfatterne, det har været svært at sælge ’Slægten’ til.

Pressen har heller ikke just kastet sig over seriens bøger, der kun sjældent er blevet anmeldt som nye romaner i dagbladene, og ifølge Hans Henrik Schwab har det heller ikke været let at få afsat interview, selv om bøgerne er blevet sendt ud til pressen på linje med andre nye udgivelser.

»Vi har nok haft et problem med, at serien er blevet opfattet som B-litteratur eller det, man også kalder genrelitteratur. Det er nok blandingen af faktaformidling og fiktion, der har gjort, at det har været svært at få pressen til at opfatte serien som en række seriøse bøger«, siger Hans Henrik Schwab.

LÆS OGSÅAnmelderne knalder stjerneregn ud over 'Dommedag Als'

Men også bibliotekerne har oplevet en dalende interesse for ’Slægten’.

Inger Gyldenkærne er indkøbsansvarlig og biblioteksfaglig konsulent i Københavns Kommune, og hun husker første gang, hun stødte på serien.

»De første tre bøger havde faktisk en reserveringskø, og vi bestilte 20 eksemplarer hjem af hver«, siger hun. Normalt købes en godt anmeldt bog hjem i 30 eksemplarer, imens helt store bestsellere erhverves i op mod 100 eksemplarer.

»De seneste bøger i serien har vi kun købt hjem i 15-16 eksemplarer, og det er vel at mærke til alle Københavns Kommunes biblioteker. Så der er ikke så meget gang i den«, forklarer Inger Gyldenkærne.

Bogklubberne går ned
For selv om seriens 20 bind kan læses uafhængigt af hinanden, er det ikke nødvendigvis til at se på dem.

Bøgerne har nemlig et klassisk bogklubudseende. De er alle traditionelt indbundne med et smudsomslag. Farverne er varme, papiret gulnet og kvinderne smukke.

Det kan være en af årsagerne til, at mange har betragtet serien som bogklubbøger. Men selv om serien oprindelig var tiltænkt bogklubberne, er den endt på boghandlernes hylder. Og her har det også været svært at få folk til at købe dem.

»I samme periode som bøgerne er udkommet, er bogklubberne generelt gået ned i Danmark, og det har været en anden del af seriens uheld«, siger Hans Henrik Schwab.

»Derudover er der jo kommet et gennembrud for krimier, som for 10 år siden havde lidt det samme problem som historiske romaner. Men efter den skandinaviske krimibølge har vi nået et punkt, hvor krimier bliver betragtet som en lødig del af samtidslitteraturen. De historiske romaner mangler det gennembrud«.