Annonce
Annonce
Skønlitteratur For abonnenter

Flittig forfatter tager nok et gensyn med de indre landskaber

Måske tiden snart er inde til et sceneskift for Lisbeth Brun.

Så er vi tilbage.

Tilbage på Fjordagerholm i Himmerlands forblæste landområder, som den myreflittige forfatter Lisbeth Brun tidligere har beskrevet i romanerne ’Vejs ende’ og ’Det du mister’. Hver gang fortælles den samme historie med et nyt personligt udgangspunkt, og således er det jo netop aldrig den samme historie.

LÆS ANMELDELSEBrun bliver bedre og bedre for hver bog

Ligesom dødslejet i romanens første sætning har enhver sandhed tre sider – mindst – og nu er Brun nået til den tredje version af historien om Marie (hovedpersonen i ’Det du mister’), der som ung blev tvunget til at bortadoptere sin datter, Helle, som er hovedpersonen her i ’Som brødre vi dele’.

Spejlingen af Limfjorden
Helle vender hjem til det, der kunne have været hendes barndomsland, da hendes adoptivfar, den stædige bondemand Villy, dør.

Da er det 22 år siden, hun sidst var på gården, hvor hun som ung lærerstuderende dukkede op og begyndte at arbejde med hestene uden at give sig til kende. Da hendes identitet blev kendt, førte det ikke just til den store forbrødring mellem hende og brødrene Jens og Ole.

Netop derfor spiller titlen på broderskabet, søskendeforholdet, der fik en skæv (gen)start, da Helle pludselig dukkede op og insisterede på at være en del af familien.

»Man skal gøre sig fortjent til tingene, man kan ikke bare komme og kræve«, som hun med sin nyfundne jyske indsigt konstaterer.

LÆS OGSÅBrun giver provinsidyl én på sinkedusen

Abonnér og få fuld adgang til artiklen, samt alt på politiken.dk for 66 kr. per måned.

Allerede abonnent? Log ind

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce