Annonce
Annonce
Annonce
Skønlitteratur

Spionroman om Estlands mørketid lugter af frisk mavesyre og aktiv vrede

Sofi Oksanen fortsætter sin tetralogi om Estlands skæbne under den sovjetiske 'besættelsestid'.

Gem til liste

fakta

Politiken synes

Så sprang såret op igen.

Den evigt væskende byld, som den finske forfatter Sofi Oksanen ikke kan nære sig for at trykke og klemme på: Estlands skæbne under den sovjetiske 'besættelsestid' 1940-1991, kun afbrudt af den tyske okkupation 1941-1944; årtier med skiftende fjendebilleder og falske befriere, hvorunder det estiske folk pådrog sig den kroniske lidelse kaldet angst med mindreværdet og mistilliden som lidet flatterende følgevirkninger.

Et sår, der altså endnu ikke er helet, hvis man skal tro Oksanen, som i kraft af sin mødrene arv har følelsesmæssige aktier i den estiske lidelseshistorie.

Og som med romanerne 'Stalins køer' (2003), 'Renselse' (2008) og nu 'Da duerne forsvandt' (2012) insisterer på, at omverdenen kraftpetervæltemig både skal se og lugte den materie, der stadig siver.

Det kræver – ikke mindst her i tetralogiens næstsidste del – en dyb indånding samt flittig brug af noteapparatet at fange nuancerne i Oksanens historielektie, hvor kronologien splintres og personer sendes til og fra Sibirien i ét væk, som var der tale om en tur til bageren.

En slibrig fætter
Men overgiver man sig til den entusiastiske skolelærer, suges man ind i en sindrigt sammenstrikket spionhistorie, hvor nazierotikken blomstrer og en hel familie går i hårdknude, mens en verden af skiddengrå østæstetik materialiserer sig smukt for øjnene af én, ikke ulig filmen 'Das Leben der Anderen'.

Bortset fra at efterretningsvæsnets lille kontormand hos Oksanen ikke er en underspillet helt i vindjakke, men en slibrig fætter med dårligt siddende jakkesæt og en uheldig omgang med eau de cologne.

LÆS OGSÅRoman om sexslaveri udløser nordisk bogpris

Hør, hvordan Edgar, efter sigende modelleret over en virkelig efterretningsagent, her i 1963 går til tasterne på sin Optima, når han skal brodere på sit bestillingsværk fra partiet: »Kammerat Parts rettede på uldtrøjen, slappede af i håndleddene og bøjede hænderne i den rette position, som om han skulle til at opføre en koncert, der havde været rift om billetterne til«.

Den kvindelige slagmark
Sofi Oksanens nedrige humor danser lystigt hen over siderne, ligesom man er ved at gå sukkerkold i SUKP, NKVD, RVL og andre umulige forkortelser.

For lige så stædig Oksanen er i sin omgang med historiske data, lige så præcis er hun i sin afrapportering fra den hjemlige, typisk kvindelige, slagmark.

Her dingler »den iturevne viskoseblonde på nederdelen«, så man snildt fornemmer kvindens fuldtonede forfald.

»Mors smil glinsede om kap med bunden af en smurt pande«, lyder det et andet sted i Oksanens domestikale billedsprog, hvor et smil også kan være stift »som et udstrakt lagen«.

LÆS OGSÅ Finsk-estisk forfatter: Vi skal vogte vores små sprog

I det hele taget er det denne rumsteren rundt blandt strikkende konehænder, grisetæer, der nedsænkes i fedt, og kvindearme, der lysnes med citronsaft til en mere arisk tone, der giver romanen sin særlige oksanenske sanselighed.

Helt inde i historiens saftige kerne forelsker den citronblegede estiske kvinde sig i SS-Hauptsturmführer Hertz, og heldigvis fortaber forfatteren sig selv i de forbudte sværmerier og leverer en beskidt romance til tonerne af Liszt og champagneproppernes ildevarslende knalden.

Pigen knuselsker sin elegante nazist, som på sin side slækker på formerne og lader lidt damepudder plette sin uniform ...

Står stærkt i den historiske bevidsthed
Og så har vores snushane Edgar fra før nok at gøre med at studere denne intime plet på det tyske herrefolk, hvilket fører ham frem til en sandhed af de værre.

For alt hænger sammen i et usandsynligt snasksammen af undertrykt seksualitet, ærgerrighed og magtens bedøvende støvletramp. Det er fermt og virkelig flot.

Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at skønt Oksanen fuldt fortjent fik Nordisk Råds Litteraturpris for 'Renselse', hvori en moderne historie om trafficking rullede sig ud og ind af en estisk familiesuppedas, og selv om 'Da duerne forsvandt' er en lækkerbisken for historienørder med særinteresser i baltiske spørgsmål, så er det 'Stalins køer', der indtil videre vil stå stærkest i min historiebevidsthed.

LÆS OGSÅTrafficking-roman er uhyggeligt god

Måske fordi den unge spiseforstyrrede Anna fra 1980'ernes Finland bærer sit estiske sår mindre synligt.

Måske fordi tidsbilledet – Oksanens eget – her får en ramhed, der trods alt lugter mere af frisk mavesyre og aktiv vrede.

Men som del af en stor og vidt forgrenet saga om ufrihedens menneskelige omkostninger er 'Da duerne forsvandt' uomgængelig.

Vi skal nok, frøken Oksanen, lære lektien.

PolitikenPlus
  • N. B. koncertkor og -orkester Også Christians Kirke slår i år dørene op for en opsætning af 'Messias'. Her er det dirigent og tidligere skuespiller, Niels Borksand, der svinger taktstokken.

    Pluspris 170 kr. Alm. pris 220 kr. Køb
  • Syngepigerne Oplev en forførende variete instrueret af den prisvindende teaterkoncertinstruktør Rolf Heim på Nørrebro Teater.

    Pluspris fra 150 kr. Alm. pris fra 295 kr. Køb
  • Juletræstog til Rosendal Besøg den hyggelige gård Rosendal i Nordsjælland og vend hjem med højt julehumør og selvfældet træ.

    Pluspris fra 168 kr. Alm. pris fra 168 kr. Køb
  • Forstå champagne og andre forførende bobler Oplev nogle af de vinområder der anses for at være de mest betydningsfulde i verden på nærmere hold.

    Pluspris 445 kr. Alm. pris 750 kr. Køb
  • Messias med Camerata Kammerkoret Camerata har med deres opsætning af 'Messias' i Holmens Kirke skabt en Københavnerfavorit, der plejer at få tilskuerne til at sidde tæt på kirkebænkene.

    Pluspris 190 kr. Alm. pris 220 kr. Køb