Amaasa og hans far får en åbenhjertig snak om følelser og familie.
Foto: Victor Bjørn Grønbech

Amaasa og hans far får en åbenhjertig snak om følelser og familie.

Film og tv

'Hemmeligheder fra Nuuk' er bevægende og stærkt fjernsyn med en tydelig 'Skam'-vibe

I en ny DR3-dokumentar følger vi to grønlandske unge, der oplever den særlige teenage-angst, som efterlader en med en rå ensomhedsfølelse af at være den eneste i hele verden.

Film og tv

Jeg hader mig selv. Fordi jeg er biseksuel. Og ikke bare normal«.

Ordene kommer fra den unge grønlandske kvinde Pilunnguaq, der siden sin tidlige pubertet har gemt på det forhold, at hun er til begge køn. Hun har ikke fortalt det til andre end sin ekskæreste. Men nu skal det være. Veninderne skal have det at vide, selv om hun frygter det værste: at de vil forstøde hende.

Det mest bjergtagende er en scene, hvor Amaasa og hans far får talt ud

16-årige Amaasa, en grønlandsk dreng, tumler også med svære følelser. Han tænker tanker, ikke så mange andre på hans alder tænker, fortæller han. Men ellers er han en ganske almindelig ung med lidt nørdede interesser, gode karakterer i skolen og en drøm om at komme ind på United World College i Norge, så han kan se mere til sin mor og sine to små halvsøskende. Hans problem er, at han er bange for sin fars skæbne. Fordi faren indimellem drikker alt for meget. Det er hans hemmelighed, og han forsøger at mobilisere modet til at konfrontere faren med sine bekymringer.

Historien om de to unges hemmelighedskræmmeri og forløsning er bevægende og stærkt fjernsyn med en tydelig ’Skam’-vibe på et dokumentaristisk grundlag. Men det er ekstra påtrængende, fordi ængstelsen nærmest oser ud af hver en pore i huden på de to hovedpersoner. De oplever den særlige teenage-angst, der er så frygtelig, fordi den efterlader en med en rå ensomhedsfølelse, fornemmelsen af at være den eneste i hele verden, der har det på den måde, og en overbevisning om, at man er fordømt til at leve sit liv som udstødt og alene.

Fortællingerne er krydret med optagelser fra Grønlands uendeligt smukke natur, herunder bugter bespændt med legende hvalfiske og vidunderlige bjerge med grønt og hvidt – samt mindre lyriske forløb fra den lokale brugsforening i Nuuk, hvor Amaasa søger et fritidsjob, og det kollegium, hvor Pilunnguag drikker sine colaer, læser sine lektier og hænger ud med veninderne.

Men det mest bjergtagende er en scene, hvor Amaasa og hans far får talt ud. Farmand fortæller, at han er opdraget til at drikke sig fuld i stedet for at tale om sine følelser og vise dem. Hvortil sønnen svarer: »Så er det derfor, du har sagt til os, at vi altid skal tale om vores følelser.« »Akkurat«, replicerer faren, der ikke har ønsket, at hans børn skulle blive lige så indesluttet fordrukne som ham selv. Og så får Amaasa et kys lige på trutteren, hvilket er grænseoverskridende på en rørende måde. For det er et tabu: at se en så åbenlys hengivenhedserklæring mellem en teenagedreng og hans midaldrende farmand.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce