Fremtiden begynder her

Jone Nielsen tager afgang fra Kunstakademiet Designskole i København med kønsneutralt superhelteudstyr, bl.a. disse gennemsigtige frakker til ham og hende. Foto: Thomas Degner
Jone Nielsen tager afgang fra Kunstakademiet Designskole i København med kønsneutralt superhelteudstyr, bl.a. disse gennemsigtige frakker til ham og hende. Foto: Thomas Degner
Lyt til artiklen

Forandringen skal begynde på skolerne.

Den sætning har jeg hørt igen og igen de seneste år, når jeg har talt med designere, eksperter og folk fra den del af modebranchen, der går op i bæredygtighed.

De kan skændes om regler for arbejdsmiljø, afgifter eller værdien af økologisk bomuld i forhold til konventionel, men alle er stort set enige om, at arbejdet mod en grønnere modebranche næppe vil bære frugt, hvis ikke designskolerne har emnet på skemaet.

Det er faktisk et nyt fænomen, og det er værd at huske, at for bare ti år siden var det en sjældenhed at møde undervisning i bæredygtighed m.v. på en modeskole. Fokus var helt andre steder.

Branchen var generelt slet ikke vågnet op til en virkelighed, hvor miljø, sociale forhold, globalisering og genanvendelse er en del af mainstreamdebatten.

Presset for at få mere af den grønne tænkning ind på designskolerne kommer i høj grad fra de studerende.

Ved det årlige Copenhagen Fashion Summit er det altid de designstuderendes oplæg, der er mest radikalt, og når jeg besøger skolerne for at overvære debatter, masterclasses og temadage, ligger emnet helt i front. Gæstelærere og professorer skal være klædt godt på for at kunne svare på kritiske spørgsmål.

På designskolerne i både Kolding og København er bæredygtighed blevet et uomgængeligt emne – og et af de vigtigste salgsargumenter, man benytter for at tiltrække studerende og samarbejdspartnere fra modebranchen.

Superhelte og rokoko

Derfor virker det naturligt, at årets afgangshold på Kunstakademiets Designskole i København er blevet bedt om at forholde sig til FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.

Rammen var fælles for hele årgangen, så også nyuddannede arkitekter, møbeldesignere mv. har bevæget sig i samme retning. Den del af 2017-holdet blev anmeldt i Politiken søndag 9. juli.

Modedesignernes projekter udstilles for tiden på designskolen på Holmen i København, og den er virkelig værd at kigge nærmere på. Det er især detaljerne og overraskende løsninger, der springer i øjnene.

FN’s verdensmål handler ikke kun om miljø, men også om sociale forhold. Punkter som ’Afskaf fattigdom’, ’Anstændige job til alle’ og ’Ligestilling mellem kønnene’ har også inspireret de nyudklækkede designere.

Nu kan du tage på Københavns mest kreative loppemarked: De vil virkelig noget med tingene på Designskolen

Simone Schmidt Adrians dekonstruerede skjorter og frakker er tænkt som kønsneutrale, og det samme gælder Jone Nielsens superhelteudstyr, hvor tegneserieskrift pryder gennemsigtige frakker, og vamsede overdele er boltet sammen. Det skaber en stærk kontrast mellem det bløde og de industrielle produkter.

Verdensmål nr. 12 handler om ansvarligt forbrug og produktion og er naturligt nok udgangspunkt for flere af designerne, som arbejder med genanvendelse og up-cycling.

Nynne-Joline G. Giversen bruger overskudsmaterialer til at skabe en form for glamour, der minder om 1700-tallets rokoko, bare omplantet til en kulørt nutid. Det er særligt en patchwork-kåbe, som suger opmærksomhed til sig.

Redesignet supermarkedstøj

Der kan synes langt fra disse gennemtænkte og eksperimenterende udtryk til den hurtige mode, der præger gågader og indkøbscentre. Fast fashion er et af de mest udskældte områder inden for modeindustrien, særligt når det handler om miljø, arbejdsforhold og flere af de andre af FN’s pointer.

Lærke Koldskov takler fornemt det univers ved at anvende tøj købt i supermarkeder på en ny facon. Det er blevet redesignet, så det fremstår som en farveeksplosion med flæser, frynser og mange flere dragende detaljer, end man normalt møder i Bilkas nonfood-afdeling.

De udstillede genstande må ikke berøres, men jeg erkender, at jeg ikke kunne holde fingrene fra den ene kjole, som strutter af kunststof. Den er næppe perfekt til en hedetur, men som koncept er ideen om at forædle tøj med lav kvalitet oplagt at arbejde videre med.

Det skønne ved afgangsudstillinger er, at de studerende kan fyre op under deres vildeste tanker. De behøver ikke give kommerciel mening (men det gør ikke noget, hvis de gør).

Manuel Ruben Hallermeier har f.eks. skabt en trøje af træspåner! Træspån efter krøllet træspån er flyttet fra høvl til trøje og sat i et sirligt mønster, der minder om kronbladene på en rose. Man kan næppe gå med værket, men det er sjovt at kigge på.

Samme konceptuelle tilgang finder man hos Stina Resting, der ud fra FN-målet om ansvarligt forbrug arbejder med ’wrapping’. Her møder diverse materialer hinanden på nye måder og pakker kroppen ind. Resting modtog Danske Håndværkere og Designeres legat for afgangskollektionen.

Synd for Koldings afgangselever

Mens oplevelsen på Holmen er bred og giver indblik i designprocessen, bliver det nye hold fra Designskolen Kolding i år spist af med et lille hjørne af udstillingen ’Beyond Icons’ på Koldinghus.

Mads Nørgaard: Papirclipsen er genialt design

Her markeres skolens 50-års jubilæum for tiden med en stor udstilling af hverdagens designgenstande udvalgt af kendte mennesker. Afgængerne er repræsenteret med et par stykker tøj (i alt!) og nogle interaktive skærme.

Det er ikke meget i forhold til de fine afgangsudstillinger, der tidligere er set i Kolding. Man får mere ud af at se billeder på designskolens hjemmeside.

Men lad mig blot fremhæve et enkelt projekt: Maria Isabella Kuusela forholder sig til kvindekroppens aldring og det smukke i kroppens naturlige forfald. Det rammer endnu en af bæredygtighedens udfordringer, nemlig holdbarhed gennem livets udvikling.

Niels Pedersen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her