Annonce
Annonce
Annonce
Musik

Popkometen Oh Land har aldrig haft en plan B

Nanna Ølands nye album ser ud til at blive hendes internationale gennembrud.

Gem til liste

Det var en eftermiddag i oktober sidste år.

Nanna Øland Fabricius var fløjet sydpå fra New Yorks La Guardia lufthavn til Miami, Florida. En chauffør havde kørt hende til the Marlin Hotel, en moderniseret art deco-bygning fra 1930’erne lige ved stranden, som huser South Beach Studios, et musikstudie, hvor verdensstjerner fra Mick Jagger til Beyoncé har skrevet musikhistorie.

Nanna Øland Fabricius var nervøs. Det er hun altid, før hun skal indspille, men denne gang kunne hun mærke det i hele kroppen.

Jeg tænkte fuck det! Jeg er ligeglad. Det handler ikke om, at den her stjerneproducer kan lide mig.

I studiet skulle hun møde et af sin ungdoms største idoler, Pharrell Williams, der er blandt verdens mest kendte producere og har arbejdet med det sidste årtis største navne fra Britney Spears til Jay Z.

Få uger forinden havde hun for første gang truffet Williams backstage til hans koncert i New York. Her havde han sagt, at han var vild med hendes musik, som hun laver under det engelskklingende kunstnernavn ’Oh Land’. Han fortalte, at han havde et nummer, der var »perfekt« til hende.

Og nu stod hun så her i loungen i Miami, hvor Williams’ ’hang arounds’ af gigantiske bodyguards, wannabe-sangerinder og hiphopklædte homies hang ud.

Den perfekte sang
I studiet afspillede Pharrell Williams en melodi, det »perfekte« track, han havde fortalt hende om.

Blå bog

Nanna Øland Fabricius

Født 1985, opvokset i Søborg som den yngste af tre søskende.

Har siden 2010 boet i Brooklyn, New York.

Kom som 10-årig ind på Det Kongelige Teaters Balletskole i 1994, men valgte selv efter to år at stoppe. »Jeg var ikke lykkelig som balletbarn. De har meget hård disciplin derinde. Jeg ville selv bestemme, og det kan man ikke på balletskolen«. I stedet uddannet balletdanser fra Kungliga Svenska Balettskolan i Stockholm fra 2001 til 2004.

Har medvirket i filmen ’Hvid Nat’ med Lars Brygmann i 2006.

Udsendte i 2008 debutalbummet ’Fauna’ i Danmark.

Udkommer 15. marts med albummet ’Oh Land’, der er produceret af Dave McCracken, der bl.a. har produceret for Beyoncé og John Legend.

Optrådte i onsdags i ’Late Show’ med David Letterman. Programmet kan ses på TV 2 Zulu på torsdag kl. 16.55.

Spiller på Roskilde Festival 30. juni.

Men nummerets polerede beats og akkorder gav nærmest Nanna Øland Fabricius kvalme. Det var for pænt. I stedet forsøgte hun at spille nogle nye akkorder. Lave om på rytmen. Men det passede tydeligvis ikke Pharrell Williams, stjerneproduceren.

»You are a very opinionated young lady«, sagde han.

Og så gik han. Ud af studiet.

Tilbage sad Nanna Øland Fabricius – alene – og ventede. Og opdagede pludselig, at al nervøsiteten var forsvundet:

»Jeg tænkte fuck det! Jeg er ligeglad. Det handler ikke om, at Pharrell Williams kan lide mig. Er jeg her for at smøre ham, eller er jeg her for at lave så god musik, jeg kan?«.

Da Pharrell Williams kom tilbage i studiet efter en halv time, fik den 25-årige dansker ham overtalt til at starte forfra. Seks timer senere havde de begyndelsen til en sang, et helt nyt nummer, som snakkede sproget i Oh Lands univers.

»Jamen, jeg var nødt til at turde at pisse ham af. Det var min eneste chance for at få det, som jeg vil have det. I sidste ende er det jo mit produkt. Hvis ikke jeg er glad for det, er det ikke noget værd for mig. Det, man husker ti år efter, er ikke produktionerne. Det er sangene«.

Selvgestaltet amerikansk turné
Ordene falder i december sidste år, en måned efter indspilningen i Miami.

Det er en lørdag formiddag i bydelen Brooklyn i New York, og sangerinden sidder med fødderne oppe under sig på en stol ved spisebordet i sin etværelses – en typisk newyorker atelierlejlighed oplyst af ét stort vindue, hvor soveværelse og køkken kun er adskilt af en reol fyldt med en samling af sneglober fra byer som London, Miami og New York.

Hendes hår er foldet sammen i en halvvåd fletning, ansigtet med de høje kindben usminket, og når hun sidder sådan, kan man se, at hendes sorte strømpebukser har et hul på inderlåret. I gangen står hendes kuffert endnu uudpakket. Hun har ikke været meget hjemme på det sidste.

LÆS NYHEDDansk popkomet udsætter koncert et helt år

Engang var ’hjemme’ Danmark, 2860 Søborg. Men det er det ikke længere. Ikke siden hun for to år siden skrev kontrakt med et af USA’s største pladeselskaber, Sony’s Epic Records, hvis lønningsliste blandt andre tæller heavymetal-legenden Ozzy Osbourne, brit-rock giganten Franz Ferdinand og kongen af pop Michael Jackson.

Selskabet opdagede danskeren på hendes selvgestaltede USA-turne i 2009 – en turne, hun selv havde booket fra sit soveværelse ved simpelthen at ringe rundt til alle de amerikanske spillesteder, hun kunne finde på nettet, sende dem sin musik og spørge, om hun måtte spille.

Det kom der en håndfuld koncerter ud af – blandt andet på den toneangivende musikfestival South by Southwest, hvor hun boede på gulvet hos komplet fremmede texanere for en pose Matador Mix.

På festivalen så Epics direktør hende optræde og skrev kontrakt med hende over en frokost nærmest fra den ene dag til den anden.

Én plan
Kun to år efter hendes debutalbum ’Fauna’ var udkommet i Danmark, flyttede hun derfor i 2010 hele sit liv til USA for at satse benhårdt på et internationalt gennembrud i New York.

Det sidste år har hun været i musikalsk arbejdslejr, arbejdet op mod 80 timer om ugen og fløjet mellem New York, London og Los Angeles for at indspille numre sammen med nogle af musikbranchens største navne til sit nye album.

Så her i december, da vi møder Nanna Øland Fabricius, står alt på spil. Det er nu, dommen over det, hun har arbejdet så hårdt for, falder. Det, hun har satset hele butikken på. Hvis debuten i USA glipper, har hun ikke noget at falde tilbage på.

»Jeg har altid tænkt: Du må gøre det 100 procent. Det er den eneste måde, det kan lykkes på. Det kan ikke lykkes, hvis jeg har en plan B. Så jeg har aldrig haft en plan B med noget, jeg har lavet. Der er kun én plan«.

Hvide ballonskyer
Nanna Øland Fabricius sidder på hug midt på gulvet foran scenen på spillestedet Music Hall of Williamsburg i Brooklyn.

Omkring hende ligger ni hvide balloner, og i munden har hun endnu en, der bliver større og større for hver mundfuld luft, hun puster ind i den.

»Det her er faktisk god vokalopvarmning«, griner hun til sin trommeslager, der er fløjet ind fra Danmark for at spille til hendes koncert.

Vi er tilbage i oktober sidste år, og samme aften skal Nanna Øland Fabricius optræde på CMJ, New Yorks vigtigste branchefestival. Samme dag er ep’en ’Oh Land’ med fire nye numre fra det kommende album udkommet – det første udspil i hendes nye hjemland.

Nanna Øland Fabricius binder en knude på den færdigoppustede ballon. De ti balloner er en del af hendes særprægede sceneshow, der inkluderer en oplyst futuristisk lirekasse, hvorfra hun kan fremtrylle både trommer og neonfarvede trommestikker i løbet af sin optræden.

Oven på maskinen sidder ballonerne i en hvid sky, hvorpå bogstaverne O-H L-A-N-D bliver projekteret. Nanna Øland Fabricius begynder lydprøven på scenen bag sit keyboard.

»Det er vigtigt, at bassen er virkelig høj her«, siger hun til sin lydmand.

Og senere til lysmanden,

»Kan du vinkle ballonen mere opad? Ellers ser billedet mærkeligt ud«.

Musiksprog
Detaljerne er vigtige for Nanna Øland Fabricius. Hun har en finger med i alle aspekter af showet. Og når hun taler, hører hendes hold efter.

Nanna Øland Fabricius glemmer ofte sine nøgler, sin iPhone og at låse sin cykel. Men hun glemmer aldrig teksten til en sang, eller på hvilken takt en tromme går i gang.

»Musik er ligesom et sprog for mig. Hvis der er musik i et rum, kan jeg ikke lade være med at høre efter – og jeg har svært ved at holde en samtale kørende på samme tid. Det er, ligesom om der er to samtaler på én gang, og jeg ikke ved, hvem jeg skal snakke med. Når jeg lytter til musik, er jeg nødt til kun at gøre dét«.

Foran scenen står manageren Farra Mathews opmærksomt og kigger.

Mathews var den første fra pladeselskabet Epic, der så Oh Land optræde på det københavnske spillested Plex. Og der var noget ved den danske pige, som fik Mathews til at stoppe op og lytte efter. Noget, Mathews ikke havde fundet i de hundredvis af bands, hun så på sin talentjagt rundt i verden.

»Det første, jeg lagde mærke til, var, at der var lagt så mange kræfter i hele hendes look. Hele hendes show matchede musikken. Og det var ikke på en kunstig måde. Mange kunstnere klæder sig ud kun for at se skøre ud. Det her var meget autentisk. Og så havde hun en unik stemme. Jeg plejer at sige: Der er mange piger, der synger godt. Men hvis man ikke kan adskille dem fra hinanden, betyder det ikke noget. Jeg vidste bare, at selv hvis jeg først hørte hendes stemme igen om et år, så ville jeg vide, det var hende«, siger Farra Mathews, der står i spidsen for de omkring 30 mennesker, der p.t. beskæftiger sig med Oh Land og hendes musik i USA.

I aften kommer den amerikanske musikbranches vigtigste folk og en masse presse. De skal gerne sprede nyheden om Oh Land.

»Vores mål er, at hun skal være den, alle snakker om«.

»Hun er en sensation«
Derfor skal Øland også give interview til flere amerikanske nyhedssider og bloggere. Deres omtale er med til at afgøre, om sangerinden skiller sig ud i den endeløse strøm af bands, som drømmefabrikken New York spytter ud.

En af dem er Ian Frisch, redaktør på det amerikanske musiksite Joonbug, der har fulgt Oh Land, siden hun kom til New York.

»Hun er en sensation på electropop-scenen lige nu. Jeg tror, hun bliver stor. Hun har, hvad der skal til: et godt album, et fantastisk sceneshow, og så ligner hun en ung Claudia Schiffer. Hende kommer vil til at se meget mere til«, spår han.

Da Nanna Øland Fabricius går på scenen en time efter lydprøven, føler hun sig som en »futuristisk superhelt«. Om øjnene har hun tegnet et spindelvævsagtigt sort mønster, håret er bundet tilbage i en stram balletknold, og under en oversize T-shirt med frynser har hun en bodysuit af badedragt og glitrende leggings.

Nanna Øland Fabricius kan ikke noder, men hun spiller på keyboard til sine koncerter. Når hun taler engelsk, er det med høje britiske a’er, med undtagelse af ordet ’amazing’, som bliver sagt på amerikansk.

Nanna Øland Fabricius går ind på scenen og hilser på sit publikum.

»Good evening, everybody – I’m Oh Land«.

Ballerinadrømme
Villaen i københavnerforstaden Søborg, hvor Nanna Øland Fabricius voksede op, var et hjem med klaver – et flittigt brugt et. Og at synge rent var lige så selvfølgeligt som at lægge to og to sammen.

Faderen var komponist, og moderen tilbragte mange aftener på det Kongelige Teater som operasanger.

Men når Nanna Øland Fabricius skrev i klassekammeraternes poesibøger, stod der ikke musiker på den stiplede linje ud for ’drømmejob’. Der stod ’primaballerina’.

Klaverundervisning gik hun kun til mod 50 kroner i bestikkelse per gang. Og som 10-årig mødte den ranglede Nanna – imod sine forældres ønske – op til det Kongelige Teaters Balletskoles optagelsesprøve for at få sin ballerinadrøm til at gå i opfyldelse.

Ideen om at søge ind havde hun fået efter at have set balletdanserne bag ved scenen, når hun indimellem fik plaget sig med moderen på arbejde på Det Kongelige Teater. At nøjes med at gå til ballet på den lokale danseskole var ikke en mulighed for 10-årige Nanna.

Og selvfølgelig kom hun gennem balletskolens nåleøje i første forsøg.

Den svenske underetage
Som teenager begyndte hun at forberede forældrene på, at hun ville søge ind på den verdensberømte skole Juilliard i New York for at forfølge sin dansedrøm.

Men forældrene forbød hende at tage så langt væk hjemmefra. I stedet fik moderen overtalt sin yngste datter til at søge ind på den kongelige svenske balletskole i Stockholm, der lå noget tættere på. Hun blev optaget – igen i første forsøg – og rykkede som 16-årig ind i et ældre svensk ægtepars underetage en time uden for Stockholm.

På dansk klinger ordet ?ambitiøs? negativt. Men jeg kan ikke skamme mig over at have lyst til noget andet, noget mere

Og mens hendes folkeskolevenner begyndte i gymnasiet, gik til fester, røg smøger og scorede drenge, stod Nanna Øland Fabricius i dansesalen foran spejlet de fleste af døgnets timer.

Efter den daglige træning tog hun hjem til underetagen. Ofte gik hun ned til den nærliggende skovsø og sad der i timevis og skrev dagbog. Alene.

»Selv om det var hårdt, var jeg på det tidspunkt overbevist om, at det var det, jeg var skabt til. Dansen var min eneste store kærlighed. Som jeg havde ofret alle mine venner for at forfølge«.

En kniv i hjertet
Men de tre år i Stockholm endte helt anderledes, end Nanna Øland Fabricius havde forestillet sig.

Den sidste tid på skolen led hun af store smerter i ryggen. Smerterne havde hun først ignoreret, og siden forsøgte hun at træne dem væk. Nu forhindrede de hende i at være med i skolens stort opsatte afslutningsforestilling.

I stedet for at danse på scenen i forreste række måtte hun tage hjem til Søborg. Hun flyttede ind hos sine forældre og kom på sygedagpenge. I et år prøvede hun alt fra genoptræning og fysioterapi til kinesiske urter, akupunktur og at hænge på hovedet fra loftet. Ingen læger eller specialister kunne finde ud af, hvad der var galt med hende.

Indtil en dag i sommeren 2005, hvor den 19-årige Nanna Øland Fabricius havde lånt sine forældres bil og kørt ind til et privathospital i København, som havde skannet hendes rygsøjle. I konsultationsrummet fik hun endelig besked. Lægen forklarede, at hun havde en fraktur på en af sine ryghvirvler. Hun havde danset sin balletdrøm i stykker.

»Jeg er ked af det, men du kommer ikke til at danse igen«, sagde han.

»Det var som at få en kniv i hjertet. Jeg har altid tænkt, at hvor der er vilje, er der vej. Det var første gang, at jeg oplevede, at her var der ikke nogen vej, ligegyldigt hvor meget jeg ville det«, husker hun.

Børnevært og kunstnerassistent
Men samtidig var det en underlig følelse af lettelse, hun havde i kroppen på vej hjem i bilen mod Søborg:

»Et eller andet sted havde jeg jo også jagtet et svar. For det kan man i det mindste bruge til noget. Man kan komme videre«.

De næste tre år gik med at lede efter en passion, der kunne træde i stedet for dansen. Noget hun igen kunne satse alt på.

Først prøvede Nanna Øland Fabricius at forstørre de hobbyer, hun havde haft som barn. Skuespillet blev prøvet af som vært på DR’s børneprogram ’Go’ og med en birolle i filmen ’Hvid nat’. Senere blev hun assistent for den ti år ældre billedkunstner Eske Kath for at afprøve maleriet.

»Jeg ledte desperat efter en måde at bruge al den energi, jeg havde været vant til at udtrykke i dansen. Og jeg kunne godt se, at det, jeg lavede, var spændende – på papiret. Jeg smilede og prøvede at have det sjovt, men inderst inde brændte jeg ikke for det. Jeg følte mig ikke levende«.

Pladekontrakt på Ishøj Station
Musikken tog hun ikke rigtig seriøst. Heller ikke selv om den sneg sig ind på hende og begyndte at fylde i hendes hverdag, næsten uden at hun bemærkede det.

Når forældrene ikke var hjemme, satte hun sig hen til deres klaver og sang. Og da hun flyttede ind i en lejlighed på Vesterbro, sad hun ofte i sit soveværelse om aftenen og komponerede melodier på sin computer. I starten pakkede hun sangene ind i ironi og morsomme tekster.

»Jeg er vokset op med klassisk musik, og jeg havde en ide om, at man skulle kunne synge som Maria Callas for at være rigtig musiker. Det var vel en slags præstationsangst, jeg havde. Med lidt sjove tekster kunne man ikke tage det alvorligt og dømme det«.

Til at starte med var det kun hende selv, der fik sangene at høre. Men en dag sad hun i forældrenes bil sammen med Eske Kath på vej ud til hans værksted på Amager. Hun satte sangen ’Audition Day’ i bilens cd-afspiller.

Eske Kath, der i parentes bemærket i dag er hendes kæreste, lyttede. Og sagde så: »Det der, det behøver du ikke lave sjov med. Det er godt nok til, at du kan tage det alvorligt«.

LÆS INTERVIEWBallerinaen fandt fodfæste i den skæve melodi

»Hans reaktion gjorde hele forskellen«, fortæller Nanna Øland Fabricius. Hun lod cd’en sidde i bilen, og da forældrene hørte sangen et par dage efter, var de også begejstrede.

»Der var ligesom heller ikke nogen, der var overraskede over, at jeg lavede musik. Den eneste, det kom rigtig bag på, var mig selv. Pludselig opdagede jeg, at jeg ikke lavede andet – uden at have taget en beslutning om det. Musikken kom bare til mig«.

Anerkendelsen fik hende til at lægge et par sange ud på online musikforummet MySpace. Og så en dag i 2008 på Ishøj Station ringede produceren Kasper Bjørke fra pladeselskabet Fake Diamond Records. Han havde hørt sangene på Myspace, og han ville skrive kontrakt med hende og udgive en plade.

»Så stod jeg der på Ishøj Station med telefonen i hånden og var bare overlykkelig. For første gang i lang tid faldt alle brikkerne på plads: Det er det her, jeg skal. Efter det opkald lavede jeg intet andet. Jeg lånte penge af mine forældre og lejede et værelse i min lejlighed ud, så jeg ikke behøvede at arbejde. Der var ikke andet end musik. Der var kun det«.

Huse på hovedet og gryder i kog
Nanna Øland Fabricius slog igennem i Danmark senere samme år med det fabulerende, smalle debutalbum ’Fauna’, som fik stor ros af de danske anmeldere.

De kaldte albummet »underfundigt« og »poetisk iscenesat« og sammenlignede hendes »yndefulde vokalharmonier« og »finurlige lydverden« med islandske Björk og danske Ane Trolle, anmelderdarlings, begge kendt for deres originale stemmer og evne til at gå imod strømmen.

’Fauna’ etablerede Oh Land som et anderledes indslag på den danske electronica-scene med fantasifuldt opsatte koncerter, hvor hun skabte sit eget skæve univers ved at optræde med huse på hovedet og med samplede reallyde af raslende tændstikæsker og gryder i kog.

På albumcoveret kan man næsten ikke engang se hendes ansigt: Det er gemt i et kram med en mand med et stort fiskehoved.

Fiskehovedet står i hjørnet af lejligheden i Brooklyn. Hun har lavet det sammen med kæresten gennem fire år, Eske Kath, som er flyttet med hende til New York, og som også har lavet alt visuelt til hendes kommende plade.

Positive ambitioner
Det er gået et år, siden Nanna Øland Fabricius forlod sin lejlighed på Vesterbro for at forfølge sin amerikanske drøm. Men det betyder ikke, at hendes hjemland har glemt hende. I december blev hun nomineret til en af Danmarks store musikanerkendelser, P3 Prisen. Og de fire sange på hendes ep er udkommet og blevet anmeldt.

Politiken gav fire hjerter under overskriften ’Pop-pige sigter mod udlandet med vaskeægte hit’, men bemærkede også, at »der er kommet et effektivt internationalt snit over Øland, der er flyttet til USA og uden blusel har kastet sig i armene på de tunge drenge«.

LÆS ANMELDELSEPop-pige sigter mod udlandet med vaskeægte hit

Og spørgsmålet hænger da også i luften: Kan man overhovedet lave et album hos et af verdens største pladeselskaber uden at miste sig selv? Også selv om man hedder Nanna Øland Fabricius og har bevist, at man ikke lader sig skræmme af stjerneproducere som Pharrell Williams?

»Selvfølgelig kan man ikke signe med et pladeselskab som Sony og stadig indspille sine numre i sit soveværelse. Man kan høre, at noget lyder mere kommercielt på mit nye album. Men mit album har stadig en personlig lyd og stor integritet. Det formår bare at kommunikere med flere mennesker, end det gjorde før«, svarer Nanna Øland Fabricius, der godt blive irriteret over den danske skepsis.

»Mange ser kommerciel værdi som noget negativt. Det behøver det ikke være. Jeg synes ikke, det er et kvalitetstegn i sig selv, at noget er hjemmelavet«.

Som barn fik Nanna engang at vide af sin klasselærer, at hun skulle lade de andre børn komme til og ikke hele tiden finde på så mange gode ideer. Hvortil hendes mor citerede newyorkeren Woody Allen: »Det er ikke dig, der er for meget. Det er de andre, der er for lidt«.

»På dansk klinger ordet ’ambitiøs’ negativt. Men her i USA betyder ’ambitious’ noget helt andet. Det forbindes slet ikke med noget dårligt. Jeg kan ikke skamme mig over at have lyst til noget andet, noget mere«.

»Det er amaazing«
Selv om der er snestorm i New York, er der kø rundt om bygningen foran spillestedet Hiro Ballroom i Manhattans Meat Packing District.

Engang husede rummet med de mange asiatiske rislamper i loftet en japansk restaurant – i dag er det stedet, hvor designeren Marc Jacobs inviterer til modefester og verdensstjerner som Charlotte Gainsbourg og Lady Gaga holder hypede intimkoncerter.

Lige så meget glæde som jeg udtrykker for det, jeg laver - lige så meget passion der er i det - lige så meget angst er der. Det er to ting, der går hånd i hånd i mit liv

Det er en onsdag aften i januar i år, og Nanna Øland Fabricius laver lydprøve på scenen, hvor der svæver en enorm sky af hvide balloner. Skyen har to af pladeselskabets »ballonpraktikanter« brugt et par timer på at sætte op.

I de fire måneder, der er gået, siden Nanna Øland Fabricius selv pustede luft i sine balloner på gulvet i Brooklyn, er koncertstedet vokset og ballonerne multipliceret. I aften er det første gang, Oh Land er det eneste navn på plakaten. Første gang, at menneskene i køen alle sammen er kommet kun for at se hende.

Nanna Øland Fabricius er klædt i en stor leopardprintet frakke og hvide strømpebukser, hvor man kan se hendes ballettrænede lægmuskler igennem. Neglene er sortlakerede og håret farvet pink i spidserne. Hun balancerer på hælene af et par høje sorte plateausko, mens hun drikker Starbucks kaffe.

»Hvor mange kommer i aften?«, spørger hun manageren Farra Mathews.

»Der er 500 mennesker på listen, så vi bliver nok nødt til at åbne balkonen«, siger Mathews.

»Det er amaazing«, siger hun smilende, stadig balancerende på den yderste kant af sine hæle.

LÆS OGSÅDjævlens Advokat vil gøre Oh Land til republikaner

Nanna Øland Fabricius går på scenen i Hiro Ballroom en time senere – der er fyldt op til sidste balkon. Da hun spiller nummeret ’White Nights’, vender hun mikrofonen mod publikum.

»These dreams under my pillow
In the twilight of these white nights«.

Hiro Ballroom kan teksten.

De synger med.

Letterman – og Elton John
Et par dage efter koncerten i Hiro Ballroom besøger jeg igen Nanna Øland Fabricius.

Det særlige ved Oh Land er...

En amerikansk anmelder, en dansk anmelder og hendes søster forklarer:

»Hun mikser cool og elegante men alligevel personlige electro-pop sange med en chik sceneoptræden og en flamboyant tøjstil. Oh Land er allerede blevet sammenlignet med Björk, Florence and the Machine, Kylie Minogue og Portishead – sammenligningen kan give en ide om hendes stil såvel som hendes massive potentiale«.
Corban Goble m.fl. fra det amerikanske Time Out Magazine. Magasinet har udvalgt Oh Land som én ud af fem kunstnere i verden, man skal høre i 2011.

»Nanna Øland Fabricius er et kreativt kraftcenter uden mange sidestykker herhjemme. Det beviste hun først med det glimrende debutalbum ’Fauna’ og siden med en lang række opfindsomt sprudlende koncerter, der snildt cementerede hendes status«.
Pelle Sonne Lohmann fra musikmagasinet Gaffa i anmeldelsen af ep’en ’Oh Land’, oktober 2010.

»En af mine venner sagde engang til mig: Det er som om, der er et spotlight på din lillesøster. Først og fremmest har hun det, man ikke kan købe for penge – som man vist kalder ’star quality’. Og det har hun haft, siden hun var lille. Hun har også en kæmpe energi. Jeg har det her billede i mit hoved, hvor Nanna som 12-årig står i spagat, selv om hun har brækket benet og har gips op til låret. Vores mor og far er klassisk trænede musikere. Så der var en overordnet ide om, at man altid kunne øve, øve, øve og blive bedre – selv hvis man lavede et lille sangnummer for sjov. Det har Nanna taget med sig. Hun bliver ved med at øve, indtil den sidder der. Og så er vores mor den type, at hvis man sagde, at man ville strikke et par rulleskøjter, så skulle man nok finde en måde at gøre det på. Bare man havde en lysende god ide, så var alt andet ligegyldigt«.
As Øland, 12 år ældre søster, indehaver af stylistbureau Lookbook.

Efterhånden er det svært at finde en artikel eller et blogindlæg om Oh Land, der ikke indeholder ordet ’succes’ eller spår et ’internationalt gennembrud’. At følge hendes liv de seneste fire måneder har været som at se en montage fra en Hollywoodfilm, hvor stjernen i korte klip ses i det ene succesmoment efter det andet:

Oh Land på forsiden af amerikanske Time Out Magazine. Oh Lands ’Turn It Up’ som soundtrack til den populære tv-serie ’Gossip Girl’. Oh Land interviewet af USA’s mest læste celebrity-blogger, Perez Hilton. Pladeudgivelsen i næste uge kickstartede hun ved at spille for fire millioner amerikanske seere på David Lettermans talkshow. Og for nylig ringede Elton John og inviterede hende til middag.

I lejligheden i Brooklyn står kufferten igen uudpakket i gangen. I morgen skal hun til Californien for at spille koncerter, der skal »opbygge fanbasen på vestkysten«.

Hun sætter sig igen med fødderne oppe på stolen ved spisebordet. Hendes sorte neglelak fra koncerten er skallet lidt af, og på hendes læber kan man stadig se resterne af en rød læbestift. Hun har ikke haft en rigtig fridag i lang tid, fortæller hun. Koncerten har været fulgt af interview, foto-shoots og flere optrædener.

I går faldt hun om i sin seng klokken ni og sov elleve timer.

»Jeg ved det godt. At det, jeg ofrer på det her, er en normal tilværelse. At kunne sove længe. At sidde med mine venner og drikke te og snakke om ingenting. At følge med i min families liv. Nogle gange kan jeg godt synes, at der er en meget stor ubalance i mit liv. På den måde, at der er én ting, der bare kører. Og alt andet halter bagefter. Det er jo blevet sådan, at mine venner … det er dem, jeg arbejder med. Fordi det er dem, jeg er sammen med og åbner mig op over for«.

Magien kan forsvinde
En del af svaret på, hvorfor Nanna Øland Fabricius alligevel ikke tøver et 16-del beat med at satse alt på sin drøm, skal findes tilbage på villavejen i Søborg:

»Jeg kan huske de nætter, hvor jeg som barn stod på balkonen til vores hus og ventede på, at min mor skulle komme hjem fra operaen. Jeg hadede, når hun skulle af sted. Men en gang imellem fik jeg lov til at komme med. Og når jeg så, hvad det var, hun lavede derinde, så kunne jeg bare godt forstå det. Jeg så magien. Det sted, hvor man føler sig ultimativt levende og glemmer alt andet«.

LÆS OGSÅElectronicadarling farer vild på kirkegården

Men der er også noget andet, der driver Nanna Øland Fabricius. Der gør, at hun ikke har holdt en rigtig ferie i tre år og aldrig siger nej til et vigtigt interview. Noget langt mindre magisk:

Nemlig at hun én gang før i sit liv har set sin drøm synke sammen fra den ene dag til den anden.

»Jeg har sådan en evig følelse af, at det hele kan forsvinde, hvis jeg vender mig om et sekund. Også derfor bliver jeg ved. Lige så meget glæde som jeg udtrykker for det, jeg laver – lige så meget passion der er i det – lige så meget angst er der. Det er to ting, der går hånd i hånd i mit liv«, siger hun.

»Og måske er det dét, der er drivkraften for mig, egentlig. En form for fred. Når jeg synger og spiller, får jeg ro. Det er det eneste tidspunkt, hvor det står rigtig stille oven i mit hoved. Så snart lysene kommer på, og jeg begynder at spille, så forsvinder alt andet«.

Scenekunstneren.  Nanna Øland Fabricius får ros for både sin stemme og stil. Foto: Charlotte Østervang

PolitikenPlus
  • Tosca Oplev en af de mest elskede og tragiske operaer af mesteren Puccini. Historien om Tosca, der vil redde sin elskede, oser af jalousi, mord, begær og bedrag.

    Pluspris fra 556 kr. Alm. pris fra 695 kr. Køb
  • Art Copenhagen 2014 Danmarks internationale kunstmesse

    Pluspris 65 kr. Alm. pris 95 kr. Køb
  • Færøske Biodage - Atlantic Rhapsody Jubilæumsvisning af den første færøskproducerede spillefilm, Atlantic Rhapsody (1989), hvis underfundige og sprudlende skildring af hverdagslivet i Tórshavn havde premiere for 25 år siden.

    Pluspris 40 kr. Alm. pris 60 kr. Køb
  • 24 låger med Jensen Få rabat med dit Pluskort på Teatret Svalegangen i Aarhus.

    Pluspris 145 kr. Alm. pris 190 kr. Køb
  • Kendte Folk & Kendte Folks Børn ? et dobbeltprogram om hvordan det hele begyndte af Mark Twai n og Morti Vizki.

    Pluspris 156 kr. Alm. pris 195 kr. Køb