Ghost spiller på Copenhell fredag kl. 20.30.

»Vi prøver at gøre pavens liv lidt mere spændende i dag«.

Man skulle næsten ikke tro, de fik lov, men jo, Ghost har fået adgangstilladelse til selveste Rom, da Ibyen fanger bandet på telefonen – og det på trods af, at forsangeren er berygtet for at være iført pavekostume og dødningemaske.

Den Copenhell-aktuelle svenske sekstet dyrker et dunkelt, dæmonisk image, så med Ghost i nabolaget er der sandsynligvis et par katolske kardinaler, som har haft gevaldige problemer med nattesøvnen.

Katolske favoritter
»Generelt har vi faktisk et meget stort publikum i katolske lande. Formentlig fordi vi giver katolikkerne mulighed for en eller anden form for udfrielse«, lyder det fra et af de unavngivne og meget hemmelige Ghost-medlemmer, der på de skrå brædder optræder iført kutte og på gruppens pladecovers huserer under den yndige betegnelse ’Navnløs Gravrøver’.

»Jeg kan ikke sige, hvem der skriver sangene, men jeg kan sige, at det er mig, der startede bandet, så måske er det mig. Og så taler vi ikke mere om den sag«, lyder det kortfattet fra den ellers snakkesalige herre.

Globalt fænomen
Til gengæld er det ingen hemmelighed, at mørkemændene har en af nyere tids mest lysende heavyrock-karrierer.

De udgav deres første album for tre år siden på et obskurt undergrundsselskab, men er på ingen tid blevet et globalt fænomen med pladekontrakt hos multinationale Universal og en fanklub, der inkluderer hårdtrockende helte som Metallicas James Hetfield, Panteras Phil Anselmo og Foo Fighteren Dave Grohl.

Ghosts seneste opus, ’Infestissumam’, strøg sågar helt til tops på den svenske hitliste og gik top-30 i USA.

»Vi er meget ydmyge omkring det hele. Lige nu spreder det hele sig som ringe i vandet. Det føles meget overrumplende og til tider helt surrealistisk. Vores mål er at prøve at være overraskende. Vi vil gerne lyde som et af de klassiske bands fra 1970’erne. Alle de bands havde en lyd, som var svær helt at definere – sådan skal det også være med vores musik«.

Der er vist egentlig kun én ting, som Ghost er rigtig ærgerlige over i øjeblikket: At de ikke spiller samme dag på Copenhell som King Diamond. Kongen og især hans gamle band, legendariske Mercyful Fate, er en af de store inspirationskilder for Ghost:

»Ingen er i tvivl om, at der er fællestræk mellem os og Mercyful Fate. Uanset hvor vi kommer hen, prøver vi at gøre reklame for Mercyful Fate, men vi har aldrig mødt King Diamond. Gennem vores tre år lange karriere har han været væk«, lyder det nedtrykt i telefonen med hentydning til den diskusprolaps og tredobbelte bypassoperation, der har betydet, at den stakkels metalmonark har måttet holde sig fra scenen indtil nu.

Metal i valsetakt
Ghost er dog meget mere end Mercyful Fate Jr. Der er et solidt fundament af tungmetaller på ’Infestissumam’, men en af skæringerne er eksempelvis i valsetakt, og bandet er ikke spor bange for skrålevenlige omkvæd – de melodiøse metalmænd har ikke for ingenting indspillet covernumre af både The Beatles og Depeche Mode.

Faktisk gæsteoptræder førnævnte Dave Grohl som trommeslager på Ghosts udgave af popfænomenet Abbas ’I'm a Marionette’.

Ikke mindst i Guds eget land har det udløst heftig debat, at Ghost er erklærede satanister, og deres nye opus måtte udskydes en uge, fordi det var umuligt at finde en amerikansk cd-producent, som ville trykke coveret med kuldslåede kristne symboler og nøgne kvindekroppe i eksotiske stillinger.

Ghost er dog ikke just indædte djævledyrkere – tværtimod bliver der smågrint lidt i den anden ende af røret, da emnet kommer på banen:

»Der er nogle, som spørger os: ’Er I virkelig sataniske?’. Tja, hvis du spørger en præst i Rom, så er vi sataniske. Absolut. Det, vi gør, er jo ren blasfemi. Al rock’n’roll er dybest set blasfemisk. På den anden side er de fleste af de bands, der kalder sig sataniske, ikke nødvendigvis sataniske fra morgen til aften. Vi ser det, vi laver, som et teaterstykke – vi er en underholdningsinstitution. Ærlig talt fylder det religiøse aspekt ikke særlig meget for os«.

Barnligt
At Ghost ikke ligefrem udgøres af drabelige barbarer, bliver understreget yderligere, da vi er nødt til at tage en kort pause i interviewet. Hvorfor? Fordi medlemmerne har deres børn med på turné, og der opstår en force majeure-situation.

Efter endt bleskift og hvad det nu ellers indbefatter, vender vi tilbage til snakken om Lucifer og lignende:

»Det er svært for mig at intellektualisere over at være satanisk. Når alt kommer til alt, handler det basalt set bare om, at Satan er cool. Han er coolere end alt andet. Alt, der har noget at gøre med sort magi og mørke, er simpelthen cool. Det er bare sådan, det er«.

»Vi er gamle fans af horrorfilm, dødsmetal, black metal og alt, hvad dertil hører. For mit vedkommende har det været sådan, siden jeg var 10-12 år gammel, og Ghosts musik repræsenterer netop denne barnlige side af mig, og jeg tror også, at det rammer den barnlige side af dem, der kan li’ os. Det er barnligt. Det er primalt. Det er urinstinktet«.

Det betyder nu langt fra, at d’herrer ikke har sat sig lidt ind i religionens væsen:

»Vi i Ghost er nogenlunde enige om, at religion, filosofi og spiritualitet er langt mere komplekst og guddommeligt end noget, der kan beskrives i en bog. Alle ved, at Bibelen blev sat sammen af et råd, der basalt set skulle skrive en tekst, der samlede romere og kristne, så staten kunne styre folket«.

Gråd og skrig

Ghost har ikke tænkt sig at lade sig styre af noget eller nogen. Når de indtager Copenhell på Refshaleøen i aften, virker det tværtimod, som om de har tænkt sig at være rimelig ustyrlige:

»Vi vil gerne have, at folk har det sjovt, men også gerne, at folk får en næsten religiøs oplevelse – at man kommer i kontakt med noget, der er større end en selv. I gamle, gamle dage var kirken altid den største bygning i byen – et overvældende palads af sten. Og det blev endnu vildere, når der så blev spillet musik derinde. Inden musik kunne optages, var kirken et af de få steder, man kunne få en musikalsk oplevelse, og tænk, hvor vildt det var, når kirkeorglet pludselig spillede, eller der ligefrem blev spillet et stykke klassisk musik med violiner og det hele«.

LÆS OGSÅ Panteras gamle frontmand rammer Copenhell

»Jeg har læst om, at folk blev bange i kirken, når de hørte musik. De var skræmt fra vid og sans og begyndte at græde og skrige. Jeg håber, at Ghost kan have den samme effekt på publikum. Vi gør faktisk nogenlunde det samme, som kirken gør, vi har bare ændret det en smule i underholdningens navn«.

Amen.

fortsæt med at læse

Satan til metalfest: Copenhell var en tung triumf