Roskilde booker 'Happy'-mand

Glad? Pharrell Williams, der har gjort Vivienne Westvoods Bufalo-hat fra 1982 hippere end hip, optræder på dyrskuepladsen i Roskilde næste sommer.
Glad? Pharrell Williams, der har gjort Vivienne Westvoods Bufalo-hat fra 1982 hippere end hip, optræder på dyrskuepladsen i Roskilde næste sommer.
Lyt til artiklen

Allerede op til dette års festival krydsede masser af Roskilde-fans fingre for, at festivalen ville divertere med et besøg af Pharrell Williams, der har fået hele verden til at synge og danse med til nummeret 'Happy'.

Det blev ikke til noget, men nu er han booket til at optræde på Roskilde Festival 2015.

LÆS

Portræt af en hitmand: Pharrell Williams er en af verdens største hitmagere

Og mon ikke hittet holder sig nogenlunde friskt så længe?

Ellers har han også en stribe andre numre, der kan gøre sig godt på en festivalsetliste. For eksempel 'Marilyn Monroe', 'Gush' og ’Hunter’ på 2014-albummet 'G.I.R.L.' samt et bagkatalog fra sin tid med N*E*R*D og Neptunes.

Da 41-årige Pharrell Williams gav koncert i Forum i september var han heller ikke for fin til at optræde med mini-coverversioner af blandt andet Snoop Doggs ’Beautiful’ og ’Drop It Like It’s Hot’, Daft Punks ’Lose Yourself To Dance’ samt Gwen Stefanis ’Hollerback Girl’.

LÆS ANMELDELSE

Pharrell Williams gyldne potentiale blev klippet ned til bonsai-fragmenter

Roskilde Festival har da også store forventninger til den bredtfavnende musiker, og programchef Anders Wahrén siger i en pressemeddelelse:

»Vi forventer, at Pharrell Williams og hans band leverer et show på Orange Scene, der bliver tætpakket med højdepunkter fra hele hans karriere, og vi taler både om hans egne solo-numre og de utallige hits, han har skabt for andre stjerner. Vi glæder os, og vi er på ingen måde i tvivl om, at han er én af de stjerner, der virkelig er i stand til at samle det helt store publikum på Roskilde Festival på tværs af smag og genrer«.

Citatmosaik: Sådan er det at være Pharrell Williams

Birgitte Kjær

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her