I en udtalelse fra Pharrell Williams og Robin Thicke efter dommen på 7,4 millioner dollar i erstatning til Marvin Gayes arvinger for plagiering lyder det:
»Pharrell skabte 'Blurred Lines' med sit hjerte, sind og sjæl, og sangen var ikke taget fra nogen anden eller noget andet sted. Vi studerer dommen, overvejer vores muligheder, og I vil snart høre mere fra os om denne sag«.
Og de to stjerners advokat Howard E. King satte i følge Daily News efterfølgende tyk streg under pointen:
»I har lang fra hørt det sidste i denne sag«
En appelsag synes altså at være på vej efter stjernerne bag forrige sommers frække hit 'Blurred Lines' tirsdag fik ikke bare et lille rap over fingrene, men et ordentligt slag.
Retten i Los Angeles har dømt Robin Thicke og Pharrell Williams til at betale, hvad der svarer til omkring 51 millioner danske kroner i erstatning til Marvin Gayes arvinger for at have plagieret soullegendens 'Got To Give It Up' 1977. Et beløb, der rækker pænt ud over den indtjening på omkring 35 millioner kroner, som de vurderes at have haft på hittet.
LÆS ARTIKEL
Marvin Gayes arvinger: Årets sommerhit er et plagiatLytterne afgør - ikke juraen
Advokat Erik Nyborg, der er specialiseret i ophavsret, forklarer, at det i sager om plagiering inden for musik er svært at afgøre, hvor grænsen går mellem inspiration og kopi.
»Det er svært at sætte grænser, hundesvært. Og det er i virkeligheden ikke noget, som jurister er særligt gode til, for vi er jo ikke nødvendigvis musikalske. Der skal musikfaglig bedømmelse til for at vurdere, om der er sket en krænkelse, for der findes ikke en grænse på for eksempel seks akkorder eller andre objektive kritierier, man kan lægge til grund for en vurdering. Det kan være et enkelt guirarriff, der giver grundlag for en dom om plagiering«.
Det er dog et tydeligt tegn på, at en musiker er gået for tæt på et forlæg, hvis lyttere umiddelbart genkender inspirationskilden, mener han.
»Hvis det er sådan, at lytteren identificerer det nye nummer med det oprindelige, så er der oplagt et krænkelsesproblem, for så rider man på skuldrene af det oprindelige nummer, og det er det overordnede kriterium, man må se på«.
Efter dommen udtalte afdøde Marvin Gayes datter Nona Gaye, som selv sang kor under indspilningen af 'Got To Give It Up' og genkendte den som forlæg første gang, hun hørte 'Blurred Lines', i følge The Daily News:
»Jeg føler mig befriet fra smerte. Det har føltes som en smertelig vittighed i de to år, hvor vi vidste, at vores sang var blevet kopieret, og vi ikke fik noget seriøst svar fra deres side. Det er vores far, det er hvad, han efterlod os, vores arv«.
Inspireret af 1970'erne
Robin Thicke og Pharrell Williams skrev i deres fælles udtalelse efter dommen, at sagen kan få frygtelige konsekvenser for fremtidens sangskrivning.
»Vi respekterer den juridiske proces, men vi er utroligt skuffede over dagens dom, som skaber en frygtelig præcedens for musik og kreativitet frem over«.
Under afhøringen indrømmede Robin Thicke, at der er samme slags stemning i 'Blurred Lines' og Marvin Gayes nummer. »Jeg må have været inspireret af den stemning, den der sen-1970'er-stemning«.
I interviews forud for retstvisten har Robin Thicke direkte fortalt - blandt i Rolling Stone - at han var inspireret af 'Got to Give It Up', men de udtalelser har han efterfølgende lagt afstand til ved at forklare, at han var høj på smertestillende medicin og alkohol under de pågældende interviews.
Sangen blev til i studiet, hvor Pharrell og Robin Thicke i flere dage havde forsøgt at få ideer. På tredjedagen arbejdede Pharrell sideløbende med rapperen Earl Sweatshirt i et studie og popstjernen Miley Cyrus i et andet, før Robin Thicke dukkede op. Og det var her, han begyndte at sammensætte de markante rytmer til 'Blurred Lines'.
»Jeg var i gang med en masse country-lignende musik med Miley«, forklarede Pharrell i retten, så han havde efter eget udsagn bluegrass og jodlen i hovedet.
»Det var som at blande countrylyden med den her up-tempo groove«, fortalte han om tilblivelsen af 'Burred Lines'.
LÆS ARTIKEL
Roskilde booker 'Happy'-mandSam Smith indgik forlig
Sagen er seneste eksempel på, at kunstnere ofte går tæt på eller over grænsen mellem inspiration og plagiering.
I 2014 var også den mangedobbelte Grammy-vinder Sam Smith i søgelyset, fordi hans nummer 'Stay With Me' minder rigtigt meget om Tom Pettys 'I Won't Back Down'. Sagen kom dog aldrig for retten, da parterne indgik et forlig, sådan Tom Petty og hans sangskriverkollega Jeff Lynne nu også bliver krediteret for Smiths' sang og dermed får del i indtjeningen. Det blev resultatet selv om Sam Smith stadig fastholder, at ligheden mellem hans sang og Pettys fra 1989 »er helt tilfældig«.
Herhjemme er grandprix-numre som Emmelie de Forests vindersang 'Only Teardrops' og Basims 'Cliche Love Song' begge blevet anklaget for at være plagiater - uden det dog er kommet til retslige tvister.
Tommy Seebach blev med hittet 'Disco Tango' beskyldt for at plagiere Rolling Stones' 'Paint it black' i 1979, og selveste Tjajkovskij bruger i '1812'-ouverturen temaet fra den franske nationalhymne 'Marseillaisen'. For blot at nævne få af de talrige eksempler fra musikhistorien.
Kun få eksempler i Danmark
For nogle er der ligefrem gået sport i at påvise kopiering, sampling og plagiering, og på sitet whosampled.com kan man lytte sig igennem eksempler samlet af brugere. Men herhjemme er det sjældent, at den slags overdreven inspiration kommer til retsopgør.
Faktisk kan Anne Sophie Gersdorff Schrøder, afdelingschef i Koda, som udbetaler royalties til danske komponister og musikere, kun komme i tanke om ganske få eksempler på dette.
»Det er faktisk overraskende sjældent, at vi støder på tilfælde, hvor danske kunstnere ryger i sådan en tvist. Det sker et par gange om året, men ikke mere. Men der kan jo naturligvis være sager, som vi ikke engang hører om, fordi kunstnerne selv løser det, før det kommer til etablering af spærring for udbetaling, som er Kodas primære 'værktøj' i sådanne sager«.
fortsæt med at læse
