0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Copyrightsag i USA kan hæmme musikere

Musikskrivning vil få svære vilkår, efter at producerne Robin Thicke og Pharrell Williams er dømt for plagiering, mener eksperter i copyright.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Sarah Bentham / AP (arkiv)/AP
Foto: Sarah Bentham / AP (arkiv)/AP

Plagiatsag. Kan man eje en 'vibe'?

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Musikere vil blive skræmt, kreativiteten hæmmet, og en bølge af retssager vil dukke op.

Siden en jurydomstol i Los Angeles i sidste uge dømte Pharrell Williams og Robin Thicke til at betale knap 51 millioner kroner til Marvin Gayes familie for at være inspireret af en gammel Gaye-sang, har sagen givet anledning til et hav af diskussioner blandt musikere og eksperter om, hvor grænsen mellem inspiration og plagiering går.

Ifølge både jurydomstolen og Gayes familie har Thicke og Williams overtrådt grænsen ved at bruge den samme ’feeling’ fra Marvin Gayes sang ’Got to Give It Up’ fra 1977 i deres hit ’Blurred Lines’ fra 2013.

Dom spreder gift

En forkert dom, mener flere eksperter i ophavsret og musikere. Heriblandt komponist og tidligere bestyrelsesformand hos Koda Ivan Pedersen. Han frygter, at millionbøden vil få mange konsekvenser for musikskrivere – ikke kun i USA, men også herhjemme.

»Andre musikere vil blive pissebange, fordi der kan komme flere dommere, som nu vil mene, at inspiration og plagiat er det samme. Det er at sprede gift ud over et landskab af kreativitet, hvor alle er inspireret af hinanden«, siger Ivan Pedersen, der sammen med Lecia Jønsson skrev kæmpehittet ’Hvor skal vi sove i nat’ i 1982, hvilket var en dansk udgave af den italienske sang ’Sarà perché ti amo’.



Pedersen kalder dommen for noget »pjat«, da hverken akkorderne, tonearten eller melodien er de samme i ’Blurred Lines’ og ’Got to Give It Up’.

Hvornår kommer sagsanlægget fra arvingerne til dem, der inspirerede Marvin Gaye?

»De juridiske dommere uden faglig indsigt lader sig narre af sangens attitude og sound. Hvis det for dem lyder eller opleves ens, er det i deres optik plagiat. Der er snarere tale om inspiration fra den samme sorte r’n’b-gud. Den samme instrumentering, samme sound og kombinationen af en koklokke og piano er taget i brug – faktisk i respekt for Marvin Gayes oplæg. Hvornår kommer sagsanlægget fra arvingerne til dem, der inspirerede Marvin Gaye?«, spørger han.

Kan danne uheldig præcedens

Thicke og Williams, der har anket dommen på de knap 51 millioner kroner, får i øjeblikket stor opbakning i de amerikanske medier af sangskrivere som Brian Wilson og Bonnie McKee. De mener ligeledes, at man ikke kan lave musik uden at hente inspiration fra andre.

Musikredaktør ved Dagbladet Information Ralf Christensen, der har lavet en dokumentarfilm om copyright, tror, at »gummi-dommen« vil inspirere andre pengegriske amerikanere til at rejse lignende sager.

»I et amerikansk samfund, hvor der er advokater, som tjener store summer på at lægge sag an mod overtrædelser af ophavsret inden for musik, er det ikke så heldigt, at der kommer denne gummidom. Det er heller ikke specielt betryggende, at det er en jury, som har bestemt dommen, når det er så teknisk en diskussion. Det er jo ikke de samme numre. Det er dokumenteret. Og i stedet er retten så endt med at håndhæve copyright for noget så upræcist som en feeling. Det er ikke et videnskabeligt og objektivt begreb, hvilket kan komme til at danne meget, meget uheldig præcedens i det amerikanske retssystem«, fortæller Ralf Christensen.

Risikofrit at sagsøge

Ifølge juraprofessor Morten Rosenmeier, der er specialiseret i ophavsret ved Københavns Universitet, kan man normalt heller ikke have copyright på en ’feeling’ eller ’vibe’.

Når jurister skal vurdere, om der er tale om plagiering inden for musik, kigger man på, om værk nummer 2 har taget noget originalt og kreativt fra værk nummer 1. Og det skal altså være mere end bare en abstrakt idé, fortæller Rosenmeier.

»En feeling går under at være en abstrakt idé. Det er heller ikke en krænkelse af ophavsretten at skrive en bog med samme morale som en anden eller bygge et hus i samme materialer«, siger Rosenmeier.

Stravinsky stjal som en gal

Han mener, at der kommer mange mærkelige domme fra USA – ikke mindst på grund af deres jurysystemer, hvor almindelige mennesker er med til at afgøre civilsager.

»Nogle advokater i USA har også såkaldte no pay-ordninger, hvor man kun skal betale, hvis man vinder sagen. Derfor er det mere risikofrit at sagsøge derovre«, siger Morten Rosenmeier, der ikke forventer, at der vil komme lignende afgørelser i Danmark.

Klassiske musikere ’stjal’ også

Thicke og Williams har på intet tidspunkt benægtet, at de anser soullegenden Marvin Gaye for at være en stor inspirator, men de har fastholdt, at der ikke var tale om tyveri.

Og det er også umuligt at lave musik uden inspiration, mener Ralf Christensen.

»Musik er baseret på andres musik. Store musikere står på skuldrene af giganter., og hvis man begynder at bevæge sig ind på et område, hvor man ikke må låne – vel at mærke kreativt – fra hinanden, er der ikke meget musik tilbage. Det er selvfølgelig et skrækscenarie, men i sin yderste konsekvens kan en dom på så uklart et grundlag true popmusikkens diversitet og udvikling«, siger han.

Selv store klassiske musikere som Bach og Stravinsky ’huggede’ fra andre, skrev den klassiske musikanmelder Mark Swed for nylig i en artikel i Los Angeles Times.

»Stravinsky stjal som en gal, og det var ikke tyveri. Stravinsky arbejdede på den måde, som komponister altid har arbejdet på: at basere sine stykker direkte eller indirekte på andre musikeres. Da Bach lavede stykker ud fra Vivaldi, forbedrede han Vivaldi, og stykkerne blev Bachs. Det vil blive svært at finde en stor komponist, der ikke har brugt, hvad der kom før. Og jo mere progressiv komponisten var, jo større bandit«, skriver Mark Swed.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts