Perverst. At associationer fylder lige så meget som konkret handling, gør kun 'Falling Awake' stærkere som kunstværk.
Foto: Alexander Banck-Petersen

Perverst. At associationer fylder lige så meget som konkret handling, gør kun 'Falling Awake' stærkere som kunstværk.

'Falling Awake' er en barsk forestilling om en pige i fangeskab og hendes farmand, der låner hende ud

Man får simple melodier og rim, der klistrer som karamelsovs. Men frem for alt er ’Falling Awake’ kunst med plads til eftertanke.

Scene
FOR ABONNENTER

Det røde er menstruationsblod, og det siler langsomt fra trusserne og ned ad hendes nøgne ben, mens hun med blod på fingeren og håbløshed i blikket staver til »forever here« på glasruden.

Sjovt er det ikke at gå ind og opleve teenagepigen Monde Allesdatters historie som nutidsopera på Hippodromen. »Mørkt og forskruet« konstaterede teenageren, jeg kender, efter premieren. »Forbudt for børn under 16 år«, siger arrangørerne. Men som kunstværk betragtet er forestillingen rigtig vellykket.

I et vemodigt skrammelunivers, hvor tomme flasker til at puste i og murekoste brugt på det åbne flygels strenge afspejler, at der ikke tages ordentligt hånd om hovedpersonen, er skuespilleren og sangeren Sara Fusager uhyggeligt overbevisende som pigen, der misbruges af sin »farmand«. Hendes rigtige far er der næppe tale om. Kontratenoren Morten Grove Frandsen i høje stiletter og traurig klovnemakeup går under navnet Sukkerfar, og hvad det er for en »turné«, de to er på i Asien, er ikke rart at vide.

Men langsomt finder man ikke desto mindre ud af det. Det handler om at stille pigen til rådighed for mænd, og kan man sutte flødeskum af en isvaffel, kan man også slikke det af ... ja, fortsæt selv.

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce