Annonce
Mad 15. dec. 2010 KL. 10.30

Gourmetoste forsvinder fra hylderne med fedtskatten

Det kan blive svært for gourmetoste at overleve på markedet når fedtskatten får priserne til at stige.

De fleste oste vil blive mindst 20-25 procent dyrere, og det vil selvfølgelig gå ud over salget

Jens Lindbjerg, ejer af Grand Fromage

Der bliver længere mellem gourmetostene i Danmark i fremtiden. Den nye fedtskat vil nemlig gøre ostene væsentligt dyrere, end de er i dag, og dermed få salget til at falde.

Det fortæller Jens Lindbjerg, der ejer ostebutikkerne Grand Fromage, der sælger gourmetoste til både private og restauranter.

»De fleste oste vil blive mindst 20-25 procent dyrere, og det vil selvfølgelig gå ud over salget«, siger han.

Forskel på fedtindhold
Når ostene bliver så meget dyrere skyldes det, at de færreste gourmetosteproducenter kan forudse indholdet af mættet fedt i deres oste.

LÆS ARTIKELFedtafgift får dumpekarakter af eksperter

Derfor skal de betale skat af den totale mængde fedt i osten, og dermed bliver prisen dyrere.

»Osten bliver lavet af komælk, der varierer i fedtprocent fra årstid til årstid, så om foråret vil man eksempelvis betale en alt for høj afgift«, siger Jens Lindbjerg.

»I udlandet er der ingen krav om, at man skal opgive fedtproducentet i osten. Det giver ikke mening at lave stikprøver, når fedtindholdet varierer så meget fra årstid til årstid«, mener han.

LÆS ARTIKELSå dyr bliver din mad med fedtskatten

Jens Lindbjerg fortæller, at det især er flødeoste og kraftige blåskimler vil stige markant i prisen.

Konsekvenser for gastronomien
Jens Lindbjerg er ikke i tvivl om, at regeringens nye fedtafgift vil få konsekvenser for gastronomien i Danmark.

Grand Fromage »overvejer kraftigt« at åbne en butik syd for grænsen for at kunne sælge billigere ost til danskerne, men salget vil alligevel falde så betydeligt, at butikkerne bliver nødt til at indskrænke sortimentet, mener Jens Lindbjerg.

LÆS ARTIKELNy fedtskat rammer de svageste

FORSKELLIGE.  Sortimentet af oste vil falde i takt med salget af ostene, mener Jens Lindbjerg. -:Foto: Martin Slottemo Han frygter også, at den nye fedtafgift vil få osteproducenterne til at stoppe arbejdet med at lave oste, få restauranterne til at sælge mindre ost, og at de høje priser på ikke bare oste, men også charcuterie, i værste fald kan få kokke til at forlade landet, mener han.

»Jeg kunne nemt forestille mig, at dygtige danske kokke vælger at forlade landet, hvis det bliver for dyrt at bruge ordentlige produkter«, siger Jens Lindbjerg.

LÆS ARTIKELNy fedtskat gør magert kød og rugbrød dyrere

»Der er et kæmpe paradoks i, at en dansk restaurant, Noma, endelig har fået titlen som verdens bedste restaurant, at flere danske oste lige har vundet guldmedaljer, og at regeringen så vælger at beskatte de områder, hvor der er fremgang«, siger osteimportøren.

Tilmeld dig Politiken Mad Nyhedsbrev

Annonce
Annoncer
Annoncer