Slankebranchen betegnes ofte som en jungle, hvor modstridende råd kæmper om opmærksomheden, og uenigheden er total.

Sådan er det muligvis stadigvæk. Men meget tyder på, at der efterhånden er bred enighed om et grundlæggende element i en succesfuld slankekur eller kostomlægning: Skær ned på de hurtige kulhydrater, stivelsen. Altså på brødet, pastaen, risen og kartoflerne.

Det er nemlig det svar, du får, uanset om du spørger de mere alternative dele af kostverdenen, uddannede diætister og ernæringsforskerne i laboratorierne.

LÆS ARTIKEL Kom af med julesulet: Sunde opskrifter fra kogebogen

»Sort set alle kure har i øjeblikket det tilfælles, at de reducerer mængden af kulhydrater. Det er faktisk samme system med mange forskellige navne«, siger ernæringsøkonom Eskil Schilling, der driver Kostklinikken på Nørrebro.

Stenalderdiæten, der er på vej frem i Danmark, går ud på at spise råvarer af den type, som vores forfædre havde adgang til, og det udelukker kornprodukter.

Diæter for den voksende gruppe af kvinder, der får konstateret hormonforstyrrelsen PCOS – polycystisk ovariesyndrom – er typisk lave på kulhydrater.

Den relativt nye tendens med slankebøger rettet mod mænd, deres voksende vomme og dalende testosteronniveau er også kulhydratreducerede kure.

De glutenfri kure, der også stormer frem på verdensplan, er i sagens natur uden gluten og dermed uden hvedemel.

Men også mange diætister sætter i dag deres klienter på kostomlægninger, der reducerer indtaget af stivelse, sukker og andre hurtige kulhydrater – en stor forandring i forhold til for blot et par år siden, hvor rådet oftest var nærmest at skære alt fedt bort og spise masser af ris, brød og kartofler.

Og nu er ikke mindst mange toneangivende forskere også med på bølgen.

Fedmeprofessor Arne Astrup og ernæringsekspert Christian Bitz’ helt nye slankebog, ’Verdens bedste kur’, skærer dramatisk ned på brødet, pastaen og kartoflerne.

På en typisk dag på parrets slankekur begrænser kulhydraterne sig til f.eks. en enkelt skive rugbrød og en lille håndfuld kartofler. Den kur står i markant kontrast til Astrups slankebog fra 1998, ’Spis dig sund og slank’, der anbefalede så lidt fedt som muligt og masser af »mættende kulhydrater«.

LÆS ARTIKEL Sukkerholdig sodavand kan fordoble fedtindhold i leveren

Dramatisk skifte
Det demonstrerer meget godt det dramatiske skifte fra kalorietælling og ekstrem fedtreducering til brød- og pastafornægtelse, som har fundet sted på blot 5-10 år.

»På et tidspunkt var stort set alle kure fedtfattige, uanset hvad de kaldte sig. Nu er trenden, at de stort set alle er kulhydratreducerede – uanset hvad de kalder sig. Om nogle få år bliver det sådan, vi spiser«, forudsiger Eskil Schilling.

Eskil Schilling var en af de allerførste i Danmark, der introducerede en diæt med meget få kulhydrater, ikke ulig den kendte og dengang så kontroversielle Atkins-kur.

Lanceringen af sidstnævnte gik ikke stille af sig. Ernæringsforskere i hele verden var rasende på hjertelægen Robert Atkins’ diæt, der gik ud på at fjerne næsten alle kulhydraterne i kurens indledende fase. Senere skulle man tilføje flere kulhydrater, men stadig langt færre, end myndighederne anbefalede.

Især Atkins’ provokerende og medievenlige udtalelser om, at man bare kunne æde løs af baconen og mayonnaisen, fik mange forskere til at se rødt. Det gjorde også livet svært for andre fortalere for lavkulhydratkost, der blev slået i hartkorn med ’spis bacon’-budskabet.

LÆS ARTIKEL Nu er det slået fast: Mørk chokolade mætter mere

Herhjemme måtte Eskil Schilling og folk som Tor Nørretranders tage slagsmålene med den etablerede forsker- og kostverden, der mente, at lavkulhydratkure var dårlige, farlige og uvidenskabelige.

Men samtidig gik forskere over hele verden, også i Danmark, i gang med at teste sagen i grundige videnskabelige forsøg.

De forsøg har i store træk vist, at Atkins-kure (hvor man vel at mærke må spise så meget, man vil) giver et større vægttab end kure, hvor man skærer kraftig ned på kalorierne og fedtet.

Det har også vist sig, at det ikke har de frygtede negative konsekvenser for kolesterolniveauet og fedtet i blodet at skrue op for fedt og protein og ned for kartoflerne. Tværtimod.

Sukkeret er fjenden
I dag er meget af modstanden mod at fjerne nogle af kulhydraterne faldet bort. Nu retter søgelyset sig især mod de værste af kulhydraterne, sukkeret.

»Sukker er helt ude, og det er nærmest pinligt at drikke sodavand«, siger Eskil Schilling. »Men juice er også ved at ryge ud. Måske ikke den friske juice fra juicebarer, men Rigtig Juice må betragtes ligesom sodavand«, siger han.

For nylig publicerede danske forskere resultater, der viser, at sukker – mere præcist fruktosen i sukkeret – bliver omdannet til fedt i leveren, bughulen og i blodet, når det indtages som sodavand. Men forskerne har ikke turdet udtale sig om, hvorvidt det ville gælde for juice.

Diætist Jeppe Just, manden bag bogen ’Bliv mere mand på 10 uger’, tror imidlertid ikke, der er forskel.

»Juice har naturligvis vitaminer, men det er sukkermæssigt identisk med sodavand. Ideen om, at du kan erstatte en af dine seks frugt og grøntsager om dagen med et glas juice, holder slet ikke. Ikke for vægten og ikke for din sundhed«, siger han.

Selv om der har dannet sig en form for enighed om, at det er godt at holde igen med kulhydraterne, er der stadig masser at være uenige om. Der kan være forskellige holdninger til værdien af fødeemner som glutenholdigt mel og kartofler. I nogle diæter er rugbrødet, fuldkornspastaen og rodfrugter i orden, i andre er de bandlyst.

Ikke mindst er der naturligvis stadig masser af uenighed om resten af kosten. Skal kødet for eksempel være fedtfattigt eller fedt? Er mættede fedtsyrer gode, neutrale eller hjerteskadelige? Er planteolier som vindruekerneolie, majsolie og rapsolie farlige eller supersunde?

På den måde er slankejunglen stadig vildtvoksende og ufremkommelig.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken