I 1989 gik den svenske læge Staffan Lindeberg i land på den lille ø Kitava øst for Papua Ny Guinea i Stillehavet, fordi han var optaget af en ny ide:

at den vestlige kost med sit korn og industriprodukter gør os syge, fordi mennesket er genetisk skruet sammen til at spise den type mad, der var til rådighed i stenalderen.

MADKLUBFå Thomas Rodes anmelderroste kogebog om stenalderkost som velkomstgave i Politiken Madklub

Før landbruget, markerne og husdyrene kom.

Her kom Kitava ind i billedet, et af de sidste isolerede steder på Jorden, hvor man ikke kendte til vestlig mad, men spiste, som man altid havde gjort: fisk og skaldyr, rodfrugter og rødder, frugt og masser af fed kokos.

LÆS ARTIKEL Kong Hans Kælder vil servere stenaldermad

»Hvad der var så slående, var, at de aldrig havde hørt om folk, der bare pludselig faldt om og døde, sådan som ældre gør, når de får et hjerteanfald.

Folk døde pludseligt, hvis de faldt ned fra kokospalmer. De havde heller ikke hørt om pludselige brystsmerter, eller at man kunne miste førligheden i en arm eller miste talens brug, sådan som der sker, når folk får slagtilfælde«, fortæller Staffan Lindeberg.

Ingen diabetes
Staffan Lindeberg og hans hold interviewede og helbredsundersøgte omkring 200 beboere i alderen 20 til 96 år og fandt ingen, der havde hjertesygdomme, diabetes, astma, podagra, alderdomsrelateret demens eller for den sags skyld akne.

Her døde man af infektioner, svære fødsler og slet og ret af alderdom. To lokale tyske læger kunne bekræfte det samme billede: Hjerte-kar-sygdomme, den største dødsårsag i vestlige lande, var ukendt.

Grundstenen til palæodiaten
Kitavastudiet, som det hedder, er et af de mere berømte i en lang række studier af såkaldte oprindelige folk eller naturfolk, der stort set er fri for vestlige sygdomme:

fra masaikrigere i Kenya til øboere i Stillehavet til inuitter i Grønland, vel at mærke før de begyndte at spise dansk mad. Samtidig har antropologer kunnet konstatere, at skeletter fra den ældre stenalder - før landbruget - vidnede om en befolkning, der i store træk var overraskende sund.

LÆS Mandler feder mindre end du tror

Det er de observationer, der har lagt grundstenene til en diæt, der i disse år stormer frem: stenalderdiæten eller palæodiæten (den ældre stenalder kaldes også palæolitisk tid).

Forarbejdet mad er bandlyst
Stenalderkost går ikke ud på at spise som en hulemand, sådan som det nogle gange fremstilles.

Den går nærmere ud på at undgå mange af de råvarer og forarbejdede varer, der er kommet til med landbruget og industrialiseringen: alle kornprodukter som brød og pasta, stivelsesrige varer som ris, kartofler og sukker (lidt honning er okay), de fleste industrielle planteolier som for eksempel majsolie, solsikkeolie og vindruekerneolie, alle slags bønner samt salt i større mængder.

OPSKRIFTStenalderbrød fra Kong Hans

Til gengæld må man spise frit af kød, fisk, fedt, grønt, frugt og nødder.

I de renere versioner af diæten er mælkeprodukter bandlyst, i mindre dogmatiske versioner er for eksempel hvide ris tilladt.

Hjælper på sukkersyge
Rationalet er, dels at vi har bedre af en kost med meget lidt stivelse (om end det debatteres i palæokredse), dels at en række nyere fødevarer, ikke mindst kornprodukter, faktisk er giftige for mennesker og medvirkende til at skabe betændelsestilstande i kroppen og ødelægge appetitreguleringen.

I stenalderkredse mener man også, at mange planteolier - som normalt anbefales som sunde - i virkeligheden er dårlige for kroppen på grund af deres høje indhold af fedtstoffet omega-6.

LÆS OGSÅDansk gourmetkomet indtager New York

Stenalderdiæten blev foreslået i 1970'erne, men det er især de seneste fem år, at den er slået igennem.

Det er ikke en kost, der er testet videnskabeligt i stort omfang, men Staffan Lindeberg har sammen med kolleger fra universitetet i Lund udført flere mindre forsøg. I et forsøg blev 29 patienter med type 2-diabetes eller forstadier til diabetes samt begyndende hjertesygdom sat på enten såkaldt middelhavskost rig på fuldkorn, planteolier, fedtfattige mælkeprodukter, frugt og grønt eller på stenalderkost.

Patienter på stenalderkost fik på tre måneder deres diabetes betydeligt forbedret.

SE OPSKRIFTER Opskrifter: Tænk ud af boksen og gør rodfrugterne spændende

I et andet forsøg blev stenalderkosten testet over for den lavfedtdiæt, der anbefales folk med sukkersyge.

Stenalderkosten gav større vægttab, lavere blodtryk, bedre kolesterolniveauer og bedre blodsukkerniveauer end sukkersygekosten.

Skær ned på kornprodukter
De resultater er bekræftet af flere andre undersøgelser, blandt andet foretaget på University of California, San Francisco, hvor en gruppe forsøgspersoner spiste stenalderkost i blot tre uger og fik sænket deres niveau af skadeligt kolesterol lige så meget, som hvis de havde spist kolesterolsænkende medicin (statiner) i seks måneder. Men der er tale om små studier.

Staffan Lindeberg er ud over sit arbejde på universitetet i Lund praktiserende læge og oplever, at hans patienter har god gavn af den kostomlægning.

»Jeg ser så mange unge mennesker, der har maveproblemer - oppustethed, luft i maven, mavesmerter, løs afføring og den slags. Mange får det langt bedre, hvis de skærer ned på især kornprodukter. Jeg har også diabetikere, hvis sygdom bliver så meget bedre, at man ikke længere kan finde tegn på den«, siger den 62-årige Lindeberg, der har spist palæokost i mere end 20 år.

Han siger, at det fjernede hans mavekatar og har givet ham et »blodtryk på naturfolksniveau«, som han kalder det (105 over 65, for at være mere præcis).

Dogmerne holder ikke
Stenalderkosten har sine skeptikere.

Nogle kalder det fejlagtigt, at menneskets kostbehov ikke har udviklet sig siden stenalderen.

For eksempel kan mennesker fra nordlige lande i modsætning til mange andre folkeslag tåle mælk, fordi det var nødvendigt at holde kvæg for at overleve i det kolde Nord. Det tyder på, at menneskets gener faktisk kan tilpasse sig nye madtyper.

Andre påpeger, at mange af stenalderdogmerne ikke holder ved nærmere eftersyn.

Det gælder ikke mindst ideen om, at man skal holde sig fra stivelse. Flere påpeger, at vi i vores fjerne afrikanske fortid spiste masser af sukker og stivelse fra frugt, og det debatteres nu, om også ris, søde kartofler, yams, madbananer, ja, selv kartofler kan være en del af en god stenalderkost (korn er dog helt udelukket).

Det har Staffan Lindeberg ingen problemer med.

Det præcise forhold mellem kød og kulhydrater er ikke så vigtigt, om end man bør holde igen på kulhydraterne, hvis man er overvægtig, siger han.

Herhjemme siger mange ernæringseksperter, at stenalderkosten kan være god nok, men også, at det er en modediæt:

»Personlig ville jeg ikke bryde mig om totalt at skulle droppe alle kornprodukter, mejeriprodukter, bønner samt kaffe, øl, vin og salt«, siger professor i ernæring Arne Astrup, Københavns Universitet:

»Vores madkultur bliver for fattig. Men jeg synes, at stenalderkosten sætter en kritisk finger på det problematiske i, at vores fødevarer er alt for forarbejdede. Og det er da en super idé at skippe al sodavand, sukker, alle de fint raffinerede kornprodukter og i stedet spise flere magre skaldyr, fisk, kød og grøntsager«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken