Salget af komælkserstatninger som soya- og rismælk stiger og stiger. Men hvis man køber det af sundhedsmæssige årsager skal man lade være.

Det er nemlig langt sundere at drikke komælk, mener overlæge på Odense Universitetshospital Arne Høst.

Beskyldt for at være sygdomsfremkaldende
Komælk er ofte blevet beskyldt for at fremprovokere blandt andet mellemørebetændelse og allergi hos børn.

Men det er noget vrøvl, mener overlæge på Odense Universitetshospital Arne Høst.

»Det hysteri, der er i vores samfund med, at komælk er farligt, og at man får allergi af det, det er efter min mening noget værre sludder«, siger han.

Komælk er sundere
Komælk indeholder også en lang række vigtige proteiner og vitaminer i forhold til de alternative produkter.

For eksempel har børn brug for kalk, og det er der masser af i almindelig komælk. Men ikke i de veganske alternativer.

Også vitaminet B12, der blandt andet er nødvendigt for at danne nye røde blodlegemer, og for at nervesystemet fungerer optimalt, findes kun i komælk eller andre animalske produkter. Ikke i hverken soyamælk, rismælk eller havremælk.

Derfor er komælk også meget sundere, konstaterer Arne Høst.

Soyamælk giver også allergi
Er man bange for, at ens barn skal udvikle allergi, hvis man giver dem komælk, er det forkert. Man kan i lige så høj grad udvikle allergi over for diverse mælkeerstatninger.

Det hele afhænger af, hvor tidligt barnet får præsenteret fødevaren i sin kost.

Mælkeallergi kommer oftes i det første leveår, da det er det første fremmede produkt, barnet får præsenteret i sin kost.

»Barnet kan få allergi over for hvad som helst. Hvis det havde været soyamælk, man fik introduceret først, ville det være det, man udviklede allergi over for«, siger Arne Høst.

Kun få har udviklet allergi
I virkeligheden er det kun meget få børn, der udvikler decideret mælkeallergi. I en undersøgelse, Arne Høst har foretaget i 1985, fandt han 39 børn ud af 1746, der led af mælkeallergi. Et tal, der svarer til 2,2 procent.

Fælles for dem var, at de alle havde fået komælksbaseret modermælkserstatning på barselsgangen.

»Det holdt vi jo selvfølgelig op med, og nu udvikler kun omkring én procent mælkeallergi«, konstaterer han.

Forskel på mælkeallergi og laktoseintolerans
Hvis man har mælkeallergi, er det mælkeproteinerne, man reagerer på og ikke kan tåle. Det giver eksem, nældefeber og diarré.

Men nogle mennesker kan have det, man kalder »laktoseintolerans«, og de kan komme til at forveksle det med mælkeallergi.

Laktoseintolerans betyder, at man har meget lidt af det enzym, der hedder laktase i tarmen. Laktase spalter mælkesukkeret og nedbryder det.

Hvis man mangler enzymet, bliver mælkesukkeret ikke nedbrudt, og man kan derfor føle sig oppustet og have problemer med tarmen.

Tvivl om antal af laktoseintolerante
I følge Arne Høst er det kun meget få, der lider af laktoseintolerans.

Forekomsten er langt hyppigere blandt andre kulturer, hvor komælk ikke har været »normalt«, som for eksempel afrikanere eller asiater.

Herhjemme har vi over flere hundrede år vænnet os til komælken, og det er godt, for det derfra, at får vi mange livsvigtige vitaminer og mineraler, fastslår overlægen.

Men andre sundhedseksperter er uenige. Kok og ernæringsekspert Oscar Umahro mener, at lægevidenskaben ikke er god nok til at anerkende intolerancen og se den som et fuldt ud accepteret problem.

Ifølge Umahro mener flere og flere forskere, at komælk kan spille en medvirkende rolle i nogle tilfælde af autisme, hyperaktivitet og DAMP. Det påpeger han til denne uges udgave af Lørdagsliv.

Læs mere om komælksalternativer her Sojamælk og komælk i sundhedskrig .