Det klejne Østrig har med en beundringsværdig kraftanstrengelse rejst sig fra 1980’ernes kølervæskeskandale og laver nu vine i verdensklasse.

Sidste skridt er en finpudsning af lovgivningen.

Østrigsk grüner veltliner og riesling er nogle af de mest efterspurgte vine på verdens toprestauranter, herunder også de danske, og i den bredere distribution ser vi heldigvis også flere og flere østrigske vine, selv om de generelt høje priser på vinene, og den særlige ejendomsstruktur med næsten udelukkende små ejendomme, kan virke som lidt af en hæmsko.

Mindre stramme og aristokratiske
Ikke desto mindre har Østrig slået sit navn godt fast, og der tales meget om den østrigske stil, der nok karakteriseres bedst, hvis man siger, at vinene er mindre stramme og aristokratiske end de fleste tyske hvidvine og mere sofistikerede end de italienske for nu blot at nævne Østrigs nabolande mod henholdsvis nord og syd.

VINTEST Billig franskmand er ugens bedste

Den sidste finpudsning handler om at introducere østrigske appellationer, altså geografisk afgrænsede områder efter romansk forbillede, hvor vinene skal have en vis karakteristisk smag.

Druesorten er vigtigst
I dag er Østrig forankret i det, man kunne kalde den germanske vintradition, hvor det vigtigste ikke er området, vinen kommer fra – den finder man først på en femte- eller sjetteplads – men druesorten og umiddelbart derefter den sukkermængde, som druerne indeholder, så kommer vinens stil, kommunen og eventuelt marken og endelig området.

Når man som almindelig forbruger drikker østrigsk vin, drikker man f.eks. en grüner veltliner, der er en prädikatsvin, og som er tør. Punktum, og det er jo relativt enkelt.

Men der er lige det, at Østrig har flere vinområder, og der er markante forskelle på dem. Det er meningen, at det på lang sigt skal medvirke til en oprydning i myriaden af druesorter og stilarter, der findes i et givet område, og dermed være en hjælp for forbrugerne, idet man bedre kommer til at gennemskue, hvad der gemmer sig bag etiketten.

DAC
Midlet er DAC, og det er hverken navnet på en sammenslutning af bilejere, en fodboldklub eller en reference til århusianske billetkontrollører, men forbogstaverne i Districtus Austriae Controllatus.

Det fine navn, der betyder ‘kontrolleret østrigsk område’, er latin og formentlig valgt for dels at vise, at vinavlen i Østrig går tilbage til romerne, måske endog før, dels at man med denne nye lovgivning lægger sig op ad den romanske tankegang.

LÆS OGSÅVin indeholder sprøjtegifte

Arbejdet med at inddele Østrig i DAC’er bliver ikke hastet igennem, og siden den første kom, Weinviertel DAC, i 2002, er der kun godkendt seks DAC’er; den seneste hedder Leithaberg DAC, er blevet godkendt i slutningen af juli i år og træder i kraft med virkning fra september 2010.

Skarp skelnen
Karakteristisk for den østrigske grundighed og omtanke, der ligger bag dette nye initiativ, er, at man skelner skarpt mellem alle de druesorter, der nu står på markerne inden for det givne område.

De forskellige druesorter får selvfølgelig lov til at blive stående, hvor de står, men det er meget begrænset, hvilke sorter der må bruges, for at vinen kan accepteres som en DAC.

Det giver god mening. Dels er det ikke alle druesorter, der er gode til at lade de specielle vækstbetingelser, der findes i et bestemt område, komme til udtryk i vinen, dels er der nogle druesorter, som har mere anekdotisk betydning end egentlig kommerciel interesse – selvfølgelig skal de ikke udrenses, men de er ikke med til at give området en smagsmæssig profil.

Ung vin
Østrigerne har selv en tilbøjelighed til at drikke deres vine meget unge, hvilket man oplever, når man som turist i landet praktisk talt kun finder vine fra sidste års høst på vinkortene.

I DAC-lovgivningen skelner man nu mellem Classic, som er disse unge vine fra året før, og Reserve, som er vine, der har yderligere et år på bagen, og det er i denne kategori, at de østrigske hvidvine rigtig kan føre sig frem.

I hvert fald over for vinelskere, der sætter pris på bare en lillebitte modning af vinen.

Må ikke smage af træ
Betegnelsen Reserve forbinder vi normalt med en eller anden form for fadlagring, men de sarte østrigske hvidvine på grüner veltliner og riesling skal ikke have deres delikate karakter spoleret af smag af egetræsfade, så i de rene hvidvins-DAC’er står klart i reglerne, at vinene ikke må smage af træ.

At de ofte har lagret kort tid på nogle store træbeholdere er tilladt for at runde vinen af; det skal bare gøres på en måde, så vinen ikke tager smag af træet.

Udvikler let den ædle råd
Et andet aspekt, som den nye lovgivning tager højde for, er den ædle råd, som i mange tilfælde har let ved at udvikle sig i Østrig.

Den ædle råd er pragtfuld, når man laver søde vine som Trockenbeerenauslese eller den østrigske specialitet, der hedder Ausbruch, men de tørre DAC-vine skal altså ikke smage af rådne druer, ligegyldigt hvor ædelt råddet er.