Hver tredje dansker vejer for meget, og 100.000 er så svært overvægtige, at deres helbred er truet. Tallet er stigende, især blandt unge mennesker.

Men står det til en dansk forskergruppe, vil det i fremtiden blive muligt at anbefale, hvad personer med tendens til fedme bør spise for at holde vægten nede afhængigt af den enkeltes genetiske profil.

Et netop søsat forskningsprojekt skal nemlig undersøge, hvordan det kan være, at nogle bliver overvægtige at spise specifikke fødevarer, som ikke sætter spor på kroppen hos andre, som indtager dem.

LÆS OGSÅ De tykke er mere alene end slanke

Hemmeligheden kan være, at forskellige varianter og kombinationer af menneskekroppens omkring 25.000 gener reagerer forskelligt på de samme fødevarer. Så et æble i princippet kan være optimalt for den ene til at holde vægten nede, mens en pære vil være det for en anden.

Tegning:  Roald AlsKostformer skal tjekkes
»Det er meget ringe belyst, hvad det er i kosten, der styrer, om man går op i vægt og måske ender med at blive overvægtig. I det her projekt undersøger vi, om der er kostformer, som fører til, at man bliver fed, hvis man har nogle bestemte variationer i sine gener«.

Det siger leder af projektet, læge Thorkild I.A. Sørensen, der er fedmeforsker og professor i klinisk epidemiologi ved Institut for Sygdomsforebyggelse på Københavns Universitet.

LÆS OGSÅ Jyder får fjernet mest fedt

»Ideen er at udpege, hvilke kostformer og næringsstoffer der måske i virkeligheden spiller en rolle for fedme hos visse grupper af befolkningen«.

Skal munde ud i nye kostråd
Projektet skal analysere data fra undersøgelser af store befolkningsgrupper med information om kost, gener og fedme.

Projektet løber over fem år og har netop fået 23 millioner kroner i statsstøtte fra Det Strategiske Forskningsråd. Ideen er, at det skal resultere i viden, der gør det muligt at lave nye kostråd baseret på forskellen i genetikken i befolkningen.

LÆS ARTIKELMadekspert: Kantiner skal gøre os sunde

»Man kan forestille sig, at vi opstiller råd, der gavner en hel gruppe af mennesker med genetiske variationer, der gør dem udsat for fedme ved at indtage visse fødevarer. Vi kan så give generelle og enkle anbefalinger til hele befolkningen, der gavner denne særlige gruppe, uden at det påvirker resten af befolkningen negativt«, siger Thorkild I.A. Sørensen.

Ikke nok at spise mindre
Det er ikke nok for enhver at spise mindre og røre sig mere for at undgå fedme.

»En grundig gennemgang af den samlede videnskabelige litteratur om betydningen af kosten og fysisk aktivitet for fedme gav det nedslående resultat, at der ikke er evidens for en sådan sammenhæng«, fastslår professoren.

LÆS ARTIKELFede danskere får hjælp for sent

For selv om en ændring af kaloriebalancen fører til ændringer i fedtdepoterne, så skal den genetiske regulering af energibalance, udvikling af fedtvæv og lagring af fedt også tages i betragtning.

En futuristisk ide
I kampen mod fedme er en ultimativ vision at kortlægge generne og deres samspil med kosten så nøje, at man i princippet kunne udstyre hver borger med et kort over vedkommendes gener. I supermarkedet kunne en kortlæser så afgøre, hvilke varer personen burde købe.

LÆS ARTIKEL Kostekspert: Jeg kaster op over helseråd

»Det er en futuristisk ide, og så langt er vi slet ikke endnu. Foreløbig er ideen at se på grupper af mennesker og deres geners samspil med kosten og på den måde sikre, at folk med tendens til fedme kan undgå det«, siger han.

Fedme kan ikke tilskrives et enkelt gen
Det er for længst slået fast, at forskelle i fedme delvis skyldes forskelle i gener. Men fedme kan ikke tilskrives et enkelt gen. Der foregår et kompliceret samspil mellem mange af kroppens gener.

»Man kan blive fed på mange måder. Generne er komplekse, og det er ikke en enkelt mutation, som gør udslaget. Det er mange, der virker samtidig både mod og med hinanden i forhold til eksempelvis fedme. Disse sekvenser prøver vi at kortlægge i relation til fedme, og det er en stor udfordring«, siger professor Søren Brunak ved Center for Biologisk Sekvensanalyse på DTU, som skal levere computerbaserede analyser til projektet.

GUIDESådan undgår du at blive firmafed

Thorkild I.A. Sørensen peger på PKU-syndromet som eksempel på, hvordan kendskab til samspillet mellem gener og kost kan hjælpe den enkelte borger.

Sygdom kan begrænses gennem kost
Hvert år fødes ti børn herhjemme med PKU. På grund af en genmutation kan de ikke omdanne aminosyren phe, som så ophobes i kroppen, hvilket kan give svære hjerneskader.

GUIDE10 gode grunde til at spise fuldkorn

I dag er genet identificeret, og nyfødte testes for det. Har barnet genet, kan sygdommen begrænses gennem kost, hvor phe-indholdet kontrolleres.

»Hvis vi når derhen, når det gælder samspillet mellem gener, kost og fedme, så har vi skudt papegøjen«, siger Thorkild I.A. Sørensen.