Annonce
Annonce
Annonce
Mad 18. nov. 2011 KL. 11.00

Hold varmen med hede drikke i weekenden

Rom, cider eller gløgg? Tjek giver dig opskrifter på varme drikke til at beskytte dig mod kulden.

Det kolde vejr er nået til landet og har tilsyneladende tænkt sig at blive et stykke tid. Tjek har derfor fundet opskrifter på forskellige varme drikke i KOGEBOGEN, så kulden kan blive fortrængt for en stund.

Gløggen er en klassisker, når vi nærmer os juletiden, men den kan naturligvis laves på flere måder. Prøv Bo Bechs urgløgg , der kræver lang forberedelsestid, men er det hele værd i enden, Ole Knudsens tre-i-én opskrift med tre forskellige versioner af gløggen eller den gode hjemmelavede variant fra Hotel og Restaurantskolen.

Te er også en god varmegiver, men inden du finder Earl Grey'en frem, kunne du overveje at lave Camilla Plums Krydderite og Hyldeblomst-te eller Carsten Kysters Hjemmelavede kardemommechai.

Kaffen kan med fordel peppes lidt op, så den giver et ekstra "kick" i de kolde måneder. James Price anbefaler en Café brulot der kræver både stærk kaffe, grand marnier og masser af citrusfrugter og krydderier.

Kaffe  med ild. Café brulot er en spektakulær sag.

Børnene skal heller ikke snydes for en varmende drik, så de kan enten få børnekokken Harrys Chokolademælkeskum eller hans far Carsten Kysters klistrede, men skønne, Grillede skumfiduser med varm chokolade.

Endelig er det ingen hemmelighed, at alkohol kan sætte gang i systemet og varme rundt i kroppen. James Price anbefaler sin farmors mælketoddy, en Varm ciderpunch og en klassisk Hot buttered rum.

Find selv flere varme drikke i KOGEBOGEN.