Lørdag 29. marts flød vandet for første gang i 140 år frit fra Lillebælt ind i det gamle fjordområde ved Gyldensteen Strand på Fyns nordkyst øst for Bogense.
Digerne mellem moræneøerne Langø, Lindholm og Store Stegø blev gennembrudt. Et område på størrelse med 290 fodboldbaner blev fyldt med over en million tons vand, og naturen generobrede et område, som mennesket havde gjort alt for at ødelægge i en god sags tjeneste.

























