Da de første solstråler viser sig på horisonten, er vi alene på toppen af Sydsjælland. Jeg knuger Rasmus’ hånd, mens vi står i forreste række til en uforglemmelig forestilling. Himlen eksploderer i en prinsessedrøm af lyserød, inden solen spreder sit lys over vindmøller, marker og den store skov omkring os.
Vi er de eneste gæster i tårnet. Kun en ensom skræppen fra en krage, som har bygget redde et sted under os, bryder stilheden. Vi drikker det sidste af kaffen i vores termokrus, mens solen stiger på himlen, inden vi trækker os tilbage til vores luksustelt i håb om lidt mere søvn.
Fuglene er – for nu – skovens eneste vågne gæster.
»Hold da op, hva’ bedste, se lige den hytte«, udbryder en mand på syngende fynsk, da han passerer vores glampinghytte.
