0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sådan er det at vandre langs et nyt stykke dansk verdensarv

Stevns Klint blev mandag optaget på Unescos liste over verdensarv. Rejser har gået 14 af den 20 kilometer lange strækning ved det geologiske vidunder.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Morten Langkilde
Foto: Morten Langkilde

Unik. Fra Trampestien syd for Højer Kirke er der udsigt til Stevns Klint.

Ferie i Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Ferie i Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I badesandaler og med et spædbarn på brystet i en bæresele kæmper den unge tyske far og hans hustru sig gennem stenmasserne mellem Boesdal Kalkbrud og Rødvig Havn neden for Stevns Klint.

Parret har begyndt vandreturen i Rødvig, men har overset trappen op til stien oven for klinten. De er nu halvvejs og må kæmpe sig videre mod Boesdal i det upraktiske fodtøj.

Biolog og naturvejleder Kirsten Føns fortæller parret, at det i det hele taget er en dårlig ide at gå langs stranden mellem Boesdal og Rødvig. For det første er der mange store og til tider glatte sten, og desuden er der fare for, at dele af klinten styrter ned. Risikoen er dog størst i vinterhalvåret, og når det har regnet kraftigt.

På trods af advarslen har Rejsers udsendte insisteret på at gå strækningen langs vandet, dog i selskab med sagkundskaben i skikkelse af Føns. Straffen udebliver heller ikke, da Rejsers udsendte trods vandrestøvler pludselig glider på en rund sten og finder sig selv vandret i stenmasserne med en hudafskrabning på albuen til følge.

Hvis besøgende ellers følger Trampestien – som hedder sådan, fordi det bare er en trampet sti mellem Bøgeskov Havn i nord til Rødvig Havn i syd, en strækning på cirka 20 kilometer – oppe på klinten, er de i sikkerhed bortset fra det nordlige stykke mellem Holtug Kridtbrud og Bøgeskov Havn, som er svært fremkommeligt. Rejsers styrt skyldes, at vi ignorerede Trampestien for at gå langs strandkanten.

Ragnarok og kold krig

Stevns Klint blev mandag optaget på Unesco’s verdensarvliste, som er FN’s organisation for uddannelse, videnskab, kultur og kommunikation. Klinten er dermed i så fornemt selskab som Grand Canyon i USA og Egyptens pyramider. Derfor kan Stevns Klint forvente en stigning i antallet af besøgende. Sidste år besøgte omkring 100.000 klinten, og allerede i årets første måneder kan Stevns notere en stigning i antallet af turister på 15-20 procent i forhold til samme periode sidste år, mens ansøgningen endnu var under behandling.

Geologi-, natur- og fugleinteresserede har i årevis valfartet til Stevns Klint for at se beviset på katastrofen for 66 millioner år siden, da en asteroide ramte Jorden og forårsagede massedød og udryddelsen af bl.a. dinosaurerne.

»Der var tale om ragnarok i bibelsk forstand, da asteroiden – et gigantisk klippestykke fra asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter – drønede ind i Jorden og medførte en kæmpeeksplosion. Det betød den femte og sidste massedød og dermed den mest interessante på jorden. Heldigvis klarede pattedyrene, vores forfædre, katastrofen, så man kan sige, at det er starten på vores epoke«, siger Føns og tilføjer, at diskussionen om hvornår og hvordan stadig foregår. En del videnskabsmænd mener, at det i virkeligheden var en komet, som ramte Jorden.

Den diskussion bekymrer ikke ret mange af de besøgende på Stevns Klint. Midt i klinten mellem det hvide kridt og den gullige kalk er der nemlig et tyndt sortgråt lag, fiskeler, som rummer historien om asteroiden, og hvor geologer har fundet spor af den. De fleste steder er fiskeleret mellem to og fem centimeter tykt og blotlagt på omkring 14 kilometer af den 17 kilometer lange klint ifølge Kirsten Føns. I Kulsti Rende i den nordlige ende af Stevns Klint er fiskeleret dog 20 centimeter tykt, men her kommer mest forskere.

Flere steder som ved Højerup kan besøgende komme helt ned på stranden via 106 trappetrin og få et nærbillede af fiskeleret. Samme sted kan de besøge Højerup Gl. Kirke, som ligger på kanten af klinten, og hvis kor og en del af kirkegården styrtede i havet i 1928. I dag anvendes kirkebygningen til kulturelle arrangementer.

Blåstempling

Et kulturelt gys får besøgende også på Koldkrigsmuseet Stevnsfort, hvor temperaturen konstant er på 10,6 grader, og fugten driver ned ad væggene på 1,7 kilometer lange gange 18 meter under jorden. Herfra holdt danske Jenser og efterretningsfolk øje med Warszawapagtens skibe i 40 år under den kolde krig. Ifølge kulturformidler Anders Knudsen fra museet var Jenserne dog ikke i krigsberedskab hele tiden:

»En gang imellem holdt soldaterne cykelløb i mørke i de smalle gange. Så kørte de fra hver sin ende med en pind i den ene hånd, som de holdt ind mod muren, så de vidste, at de var i sikkerhed. Den, som nåede først til enden af gangen, havde naturligvis vundet«.

I Stevns Kommune har man svært ved at få armene ned efter optagelsen på Unesco’s verdensarvliste. Borgmester Mogens Haugaard Nielsen fortæller, at man nok har investeret 15 millioner kroner de seneste fire år i bestræbelserne på at blive optaget.

Annonce

Men det er ikke slut med investeringerne. I løbet af de næste fem år skal der investeres mellem 15 og 20 millioner kroner bl.a. i et nyt formidlingscenter, som nok kommer til at ligge ved Højerup, hvor Stevns Museum i forvejen holder til. Borgmesteren spår dog, at de store fonde vil åbne for kasseapparaterne, nu da Stevns Klint er kommet på Unesco’s liste. Han spår også, at antallet af gæster vil stige, og det vil skabe nye job og forbedre kommunens økonomi.

»Nu er vi blåstemplet som formidler af historien om asteroidenedslaget, og verdens øjne hviler på os – i hvert fald dem, som interesserer sig for geologi og natur«, mener Mogens Haugaard Nielsen.

Lokalbefolkningen har været inddraget i forberedelserne og diskuteret, om Stevns Klint nu bliver overrendt og omdannet til et Disney- eller Legoland. Det tror lokalfiskeren fra Karise, som står langt ude i vandet mellem Boesdal og Rødvig i sine waders og uden held kaster linen ud, ikke:

»Jeg er ikke bange for, at klinten og Stevns bliver overrendt af larmende masser. De folk, som tager til Stevns Klint, kommer for at studere geologien og nyde freden og roen akkurat som mig«.

ARTIKLEN FORTSÆTTER HER

Læs mere:

Læs mere