Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

DØDSMÆRKE. Den sorte aftegning i Stevns Klint er et lag fra den mørke tid efter det asteroidenedslag, der blandt andet udryddede dinosaurerne. Striben kan ses fra stranden neden for klinten; den er de fleste steder cirka i øjenhøjde med en voksen. Foto: Peter Hove Olesen og Martin Lehmann
Foto: Peter Hove Olesen (arkiv)

DØDSMÆRKE. Den sorte aftegning i Stevns Klint er et lag fra den mørke tid efter det asteroidenedslag, der blandt andet udryddede dinosaurerne. Striben kan ses fra stranden neden for klinten; den er de fleste steder cirka i øjenhøjde med en voksen. Foto: Peter Hove Olesen og Martin Lehmann

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stevns' spor af massedød er verdensarv

FN erklærer, at Stevns Klint har »enestående værdi«. Det vil gavne turismen.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stevns Klint har altid stået lidt i skyggen af sin tre gange så høje storebror på Møn.

Men det er slut i denne weekend, hvor FN-organisationen Unesco vil udpege klinten som en del af klodens verdensarv – sammen med den danske del af Vadehavet.

»Eksperter har erklæret, at Stevns Klint har enestående universel værdi, og nu skal Unesco’s komité behandle ansøgningen«, forklarer specialkonsulent Bolette Lehn Petersen fra Kulturstyrelsen, som arbejder med Unesco-listerne i Danmark. Det er mange år siden, at komiteen har erklæret sig uenig med eksperterne.

Den enestående universelle værdi skyldes ikke primært klinten i sig selv, men en sort stribe, der er aftegnet på den.

Det hvide i klinten på hver side af den sorte stribe stammer fra dengang, hvor Stevns var et hav, og der faldt kalkskeletter fra alger ned og blev til kridt på bunden. Men for 65,5 millioner år siden ramte en asteroide på 10 km i diameter Jorden ud for det, der i dag er Mexico.

Asteroiden slyngede så meget støv op i atmosfæren, at der i årevis blev blokeret for solens stråler.

Jorden blev indhyllet i mørke, og ikke kun dinosaurerne, men hele tre fjerdedele af klodens arter bukkede under.

I Stevnshavet betød den manglende sol blandt andet, at algerne ikke kunne lave fotosyntese – og at de forsvandt, indtil et nyt økosystem var dannet. Derfor det sorte lag i klinten.

Det var først i marts 2010, at det med en analyse i tidsskriftet Science blev bredt anerkendt, at kæmpeasteroiden var den afgørende faktor i den store masseuddøen. Samtidig skruede Østsjællands Museum og andre fagfolk op for indsatsen for at få Stevns på Unesco’s liste.

Unesco havde kort tid forinden efterlyst steder til verdensarvlisten, der var markante i forhold til nøgleperioderne i livets udvikling. Og ingen andre steder end på Stevns kan man se den sorte aftegning mellem tertiær- og kridttid så godt – også med det utrænede øje. Tilmed på en meget lang strækning: næsten 15 km.

Månen styrer i Vadehavet

Dokumentationen for det andet naturområde, som Danmark nu får på verdensarvlisten, var ikke helt ny for Unesco. Både den tyske og den hollandske del af Vadehavet er nemlig allerede på listen, fordi det er et af verdens vigtigste tidevandsområder, især set med fuglebriller.

I Vadehavet bestemmer månen livets gang ved at trække en milliard kubikmeter vand – svarende til den mængde vand, der er i to millioner svømmehaller – ind og ud med flod og ebbe.

Tidevandet skaber grobund for larver, orme, krebs og andre smådyr, som er lækkerbiskener for de årligt ti millioner yngle- og trækfugle, der på vej fra det nordligste Norge til det sydligste Afrika gør stedet til verdens travleste lufthavn.

Allerede i 1990’erne ønskede daværende miljøminister Svend Auken (S) Vadehavet optaget på Unesco-listen. Men dengang blev han nærmest blæst ud af sønderjyske forsamlingshuse, fordi de lokale mente, at det var noget københavneri, som ville skabe restriktioner for især landbrugsdriften i området.

Siden smuldrede modstanden. Man fandt ud af, at det især var EU’s miljøregler, der kunne medføre restriktioner, ikke en eventuel Unesco-udpegning. Og man så, at tyskerne og hollænderne havde fået flere turistindtægter efter at have fået deres del af Vadehavet på listen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Turister styrer efter verdensarv

Unesco vurderer selv, at turismen stiger 30-60 procent som følge af en udpegning, typisk mere for naturområder end kulturområder. Antallet af internationale turister til den hidtil eneste udpegning for det danske rigsfællesskab, Ilulissat Isfjord, er da også nærmest eksploderet.

De to danske områder kan også forvente markant flere besøgende, mener ekspert i turismestrategi, centerleder Lise Lyck fra Copenhagen Business School.

»Verdensarv bliver i stadig større omfang rejsemål, fordi folk ønsker oplevelser, der er unikke«, siger hun.

Hun understreger, at det er vigtigt, at man markedsfører stedet behørigt.

»Der er en særlig opgave for turistorganisationer i at gøre vejen til attraktionen nemmere med oplysning om, hvordan man kommer frem til den og om service i tilknytning til den«, siger Lise Lyck.

Det er formentlig især Stevns Klint, der kan forvente flere turister, fordi den ligger relativt tæt på København.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden