I den pragtfulde arena i den bedrøveligt triste polske by Pruszkow sikrede Danmark sig i dag for første gang i historien VM-guld i 4 km holdforfølgelsesløb.

Og dermed nåede den uhyre ambitiøse og målrettede satsning en foreløbig kulmination, der oven i købet peger frem mod yderligere jubelstunder. For da Alex Rasmussen, Jens-Erik Madsen, Casper Jørgensen og Michael Færk Christensen kunne lade begejstringen få frit løb efter finaletriumfen mod Australien sendtes også et herligt budskab om, at det sidste kapitel i denne storslåede succeshistorie langt fra er skrevet. De fire plus Michael Mørkøv, der måtte se til i aftes efter få timer tidligere at have været med til at sikre billetten til gulddysten, har givet hinanden håndslag på, at de satser på den krævende disciplin til og med OL i London 2012. Og allerede ved næste års verdensmesterskaber på hjemmebane er disse tempospecialister sikre på at blive det helt store slagnummer. Sølvvinder står klar Skulle en af dem falde fra, står sølvvinderen i pointløb Daniel Kreutzfeldt klar til at springe til, ligesom endnu ikke færdigudviklede talenter inden længe også vil trænge sig på. Efter en bronzemedalje og to gange sølv, var det altså omsider guldglansen, der strålede over de ihærdigt arbejdende pedalatleter, hvor spændingen bevaredes lige til det sidste. Australien lagde bedst ud, men allerede straks efter 1000 m tiden fik danskerne overtaget og slap det ikke siden. Jens-Erik Madsen, der sørgede for den eksplosive start, slap lidt tidligere end vanligt, men det fik aldrig indflydelse på udfaldet. En overgang var det danske forspring oppe på lidt over et sekund, men australierne formåede at sætte en spurt ind, uden at den dog for alvor kom til at spolere den forrygende danske aften i Polen. Da løbet blev skudt af, stod uret stille ved 3.58.246 min. for danskerne, mens det stoppede på 3.58.863 for modstanderne. Dermed var begge mandskaber i stand til at forbedre sig i forhold til den indledende tidskørsel, hvor resultaterne var henholdsvis 3.59.892 og 4.00.818. Enorm optimisme Straks efter eftermiddagens præstation udtrykte Danmarks Cykle Unions 23-årige VM-debuterende træner Sven Meyer enorm optimisme omkring mulighederne for at stryge helt til tops, og de elever, der har lært at respektere den unge tysker for hans exceptionelle faglige dygtighed, skuffede ikke hans forventninger. Alligevel stod det klart for enhver, at ikke meget skulle gå galt, før alle skønne drømme spoleredes. I eftermiddagens opgør, hvor først og fremmest uret var modstanderen, skilte nemlig kun 689 tusindedele af et sekund de to hurtigste mandskaber, mens der blot var et lille sekund mellem Danmark og Storbritannien på andenpladsen. Stærke australiere Og selv om Australien her ved VM stillede med en trup, der er endnu yngre end den danske, er der også tale om ryttere, der allerede for længst har bevist, at de er i besiddelse af helt usædvanlig kvaliteter. Cameron Meyer har således i Pruszkow kunnet lade sig hylde som verdensmester i pointløb, og 19-årige Jack Bobridge sikrede sig torsdag aften sølv i den individuelle forfølgelsesfinale mod den amerikanske teenager Taylor Phinney. Sammen med Leigh Howard, der også var med i aftes, har de to gange været juniorverdensmestre i holdforfølgelsesløb, og de suppleredes fortrinligt af Rohan Dennis. Dansker overrakte guldet Men det blev altså danskerne, der kunne modtage guldet af deres landsmand, den tidligere formand for Danmarks Cykle Union og nuværende medlem af den internationale cykelunion, UCIs bestyrelse Peder Pedersen. Han havde på forhånd sikret sig, at det var ham, der som UCI’s repræsentant skulle stå for ceremonien. Og det samme har han gjort i forbindelse med parløbet i aften. »Jeg tror ikke nogen rigtigt forstår, hvilken herlig fornemmelse det er at blive iklædt den regnbuefarvede VM-trikot. At kunne køre i den i hvert fald et år, er simpelthen det største for en cykelrytter. Og selv om jeg allerede prøvede det, da jeg blev verdensmester i scratch for fire år siden, kan det slet ikke sammenlignes med den følelse, jeg har nu. Denne gang er det resultatet af et fantastisk holdarbejde, og det gør det ekstra værdifuldt«, siger en jublende lykkelig Alex Rasmussen. Storbritannien, der besejrede danskerne i finalen både ved OL i Beijing og VM i Manchester sluttede denne gang helt udenfor medaljerækken, idet New Zeland sejrede i bronzeopgøret. Skuffet men ikke bitter Michael Mørkøv, der har så stor andel i den danske triumf uden at blive belønnet med medalje, gav ikke udtryk for den ringeste bitterhed over den beslutning, der satte ham udenfor, da det endelig gjaldt – kun forståelig skuffelse. »Jeg accepterer fuldt ud Svens beslutning om at sætte Michael Færk ind, for jeg har enorm respekt for Svens faglige dygtighed, men det ville da være mærkeligt, hvis jeg ikke var skuffet«, sagde Michael Mørkøv. »Det sidste, jeg sagde til de andre inden finalen, var, at jeg inderligt håbede at de ville blive verdensmestre. Jeg stoler så meget på mine egne evner, at jeg er overbevist om, at det nok også skal lykkes for mig på et tidspunkt. Og hvorfor ikke allerede i dag i parløbet sammen med Alex Rasmussen«.