Bemærkningen »Hva’ sagde jeg?« er hverken synderlig konstruktiv eller sympatisk. Den oser langt væk af bagklogskab, men indimellem kan den vel være på sin plads. Som i denne sammenhæng, hvor den handler om Team Saxo Banks Tour-trup. Ikke fordi det nytter noget at fremhæve det nu, eftersom skaden ikke kan gøres god igen. Men jeg har altså på intet tidspunkt lagt skjul på, at jeg anså udtagelsen af den australske veteran Stuart O’Grady på bekostning af den nykårede danske mester Matti Breschel for uforståelig og urimelig. O'Grady har ikke slået til Uden på nogen måde at ville hovere vil jeg påstå, at det hidtidige, korte Tour-forløb har givet mig ret. O’Grady er bl.a. med for som såkaldt ’capitaine de route’ at dirigere tropperne undervejs, samt fordi det mentes, at han ville kunne bidrage afgørende til satsningen i holdløbet. Ingen af delene har holdt stik. På det foreløbig væsentligste tidspunkt i løbet rent taktisk – i mandags, da Team Columbia angreb i sidevinden 30 km før målet i La Grand Motte – sad australieren og snorkede ligesom alle holdkammeraterne bortset fra Fabian Cancellara.
Og i den kollektive tempodisciplin leverede han heller ikke varen. Indrømmet – i går var han på plads, da der skulle sættes en sidevindsoffensiv ind, men det havde Breschel givetvis også været. Begrundelsen er erfaring Begrundelsen for at foretrække den snart 36-årige australier for den 12 år yngre rød-hvide himmelstormer var plausibel.
