Annonce
Annonce
Annonce
OL 2012 12. aug. 2012 KL. 11.45

Spice Girls synger OL ud af London

Populære britiske musikere kommer til at dominere to og en halv times OL-afslutningsceremoni søndag aften.

Afslutningsceremonien i London bliver »fræk, teatralsk og betagende«, afslører instruktøren David Arnold, efter arrangørerne har opgivet forsøget på at holde begivenheden hemmelig for offentligheden.

'En symfoni af britisk musik' hedder showet, hvor et af de mest spektakulære musiske øjeblikke bliver gendannelsen af Spice Girls - 1990'erne helt store pigepopgruppe fra England. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Afslutningsceremonien er bryllupsfesten
Kunstnere som Annie Lennox, George Michael og Queen-guitaristen Brian May er desuden blevet fotograferet i gang med generalprøverne til afslutningsceremonien, mens medlemmerne af det populære britiske rockband Muse selv har afsløret deres deltagelse.

LÆS OGSÅ Stjerner lækker program til OL-afslutningsshow

Dertil eksisterer der en masse rygter om mulige artister til showet, som David Arnold forklarer med en særlig analogi.

»Hvis åbningsceremonien var et bryllup, så er vi bryllupsfesten«, siger Arnold Schwarzer i et interview med avisen Telegraph.

»Enestående britisk«
Han fortæller i samme interview om ambitionerne med afslutningsceremonien.

LÆS OGSÅ Vi elsker OL: Her er de 10 mest sete tv-programmer under legene

»Der skal være noget, hvor alle - inklusive atleterne - kan få mulighed for at dampe af«.

»Forhåbentlig kommer det til at opsummere den ånd, som har eksisteret under de her lege, og som har været en anelse anarkistisk, en anelse drilagtig, sjov, hjertevarm, følelsesladet, inspirerende og enestående britisk«.

Rio får plads i showet
Briterne var selv meget tilfredse med åbningsceremonien, som instruktøren Danny Boyle stod for, mens flere seere uden for Storbritannien havde svært ved at forstå den britiske humor.

Men David Arnold lover alligevel masser af britisk humor i afslutningsceremonien, som begynder søndag klokken 22 og er sat til at vare 150 minutter.

Et sted i showet viser OL's næste værtsby - brasilianske Rio de Janeiro - desuden en præsentationsvideo af det, som atleter og tilskuere kan vente sig af legene i 2016.

ritzau