Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 21. jul. 2012 KL. 11.22

Ny russisk lov stempler ngo'er som »fremmede agenter«

Præsident Putin har underskrevet kontroversiel lov.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har lørdag underskrevet en kontroversiel lov, der er vedtaget af parlamentet.

Den stempler alle ikke-statslige organisationer, der får økonomisk hjælp fra udlandet, som »udenlandske agenter«, oplyser Kreml.

Loven har givet anledning til dyb bekymring blandt aktivister. De frygter, at den vil blive brugt til at stigmatisere kritiske ngo'er.

Kritik fra EU og USA
Den kontroversielle lov blev skrevet under af Putin, efter at den var hastet igennem parlamentets to kamre inden sommerferien.

Både EU og USA fordømmer loven, der rammer såvel ngo'er som kirker, der hyppigt får bidrag fra udenlandske menigheder.

Kritikere mener, at præsident Putin forsøger at få skovlen under oppositionen, der nu frygter det værste.

»Denne lov er skadeligt for at udvikle et civilsamfund. Det støtter ikke åbningen af vores land«, sagde Jelena Zhemkova, der står i spidsen for menneskerettighedsgruppen Memorial, da loven gik igennem Dumaen.

Koldkrigsagtigt
Kritiske røster mener, at udtrykket »udenlandske agenter« klinger koldkrigsagtigt.

Organisationer, som fremover skal bære denne lidet flatterende betegnelse, risikerer at blive hængt ud som forrædere, lyder det.

»For at udtrykke det meget enkelt, så har denne lov kun et mål, og det er skaffe en formel begrundelse for at kunne stemple modstandere som fjender af staten«, siger Jelena Zhemkova ifølge nyhedsbureauet Reuters.

LÆS OGSÅ Russisk politi anholder 100 demonstranter

Fremtidige lovbrydere kan få hårde bødestraffe og fængsel, hvis de ikke lever op til de nye regler.

Siden sidste år har oppositionen stået bag talrige demonstrationer mod Putin, og der har været tydelige tegn på, at protesterne har svækket den tidligere KGB-agents greb om magten.

Putin har anklaget fremmede magter for at misbruge russiske organisationer til at så splid i landet.

ritzau