Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 3. aug. 2012 KL. 16.14 opdateret 3. aug. 2012 KL. 16.23

Hviderusland sparker svensk ambassadør ud af landet

Diplomaten har haft lidt for god kontakt med oppositionen, lyder anklagen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Hviderusland har besluttet at udvise Sveriges ambassadør i landet, Stefan Eriksson.

Det bekræfter den svenske udenrigsminister Carl Bildt ifølge det svenske nyhedsbureau TT. Han kalder udvisningen for skandaløs på den sociale internettjeneste Twitter.

»De har bragt anklager mod ambassadøren, som er helt uden grundlag«, siger Carl Bildt til TT, og supplerer på Twitter:

»Lukasjenkos regime har udvist Sveriges ambassadør i Hvideruland for at have støttet menneskerettigheder for stærkt. Skandaløst. Det viser regimets sande jeg«, skriver han.

Sverige udviser hviderussiske diplomater
Ifølge svenske Aftonbladet mener hviderusserne, at ambassadøren har plejet for tæt omgang med oppositionen til den udskældte Lukasjenko-regering.

Det er uklart, om den udlægning også er bekræftet i Hviderusland, eller om der er tale om den svenske version af sagen.

LÆS OGSÅ Klappede for højt: Oppositionsfolk anholdt

Udvisningen af den svenske ambassadør får den direkte konsekvens, at Sverige nu replicerer af samme skuffe ved at frabede sig, at den hviderussiske ambassadør, som for tiden er ved at blive afløst, får en efterfølger.

»Den tiltænkte nye hviderussiske ambassadør er ikke velkommen her«, lyder det fra Carl Bildt, som beder endnu to diplomater forlade landet.

Har mødtes med EU's udenrigschef
Udenrigsminister Carl Bildt har ifølge de svenske aviser været i længere samtaler med EU's udenrigspolitiske chef, Catherine Ashtons, om sagen.

LÆS ARTIKEL Lukasjenkos modstander sendes i fængsel

Stefan Eriksson har været Sveriges ambassadør i Hvideruslands hovedstad Minsk siden 2008.

Han forbliver ambassadør i fremtiden, men med endnu tydeligere fokus på menneskerettighedsspørgsmål, ifølge Carl Bildt.

Kritik af menneskerettigheder
Ifølge Institut for Menneskerettigheder er situationen i Hviderusland kendetegnet ved systematiske brud på civile og politiske rettigheder, begrænsning af befolkningens ret til at deltage i offentlige affærer og stor svaghed i de mekanismer, der skal beskytte menneskerettighederne.

BAGGRUNDLæs om Hviderusland her (eksternt link)

Retssystemet kontrolleres i høj grad af statsmagten, som går hårdt efter oppositionen, blandt andet ved at fængsle sine modstandere.

Landet ledes af præsident Alexander Lukasjenko, som har formået at centralisere magten hos sig selv og samtidig har fået ændret forfatningen, så han kan være præsident på livstid.

Kastede regimekritiske budskaber ud
Det er uklart om udvisningen har at gøre med en episode 4. juli i år, hvor et fly med svensk besætning angiveligt kastede bamser med regimekritiske budskaber ud over Hviderusland, blandt andet over Minsk.

Umiddelbart blev aktionen, som det svenske pr-bureau Studio Total tog ansvaret for, affærdiget i Hviderusland som en provokation. Men i denne uge blev to generaler alligevel fyret i forbindelse med undersøgelsen af sagen.

BAGGRUNDLæs om hændelsen hos Aftonbladet (eksternt link, svensk)

Det svenske udenrigsministerium har ikke kunnet bekræfte at episoden har spillet ind, men siger til Aftenposten, at den i hvert fald ikke har været nævnt i forbindelse med udvisningen.

Anklaget for at samarbejde med ekstremister
Hos Studio Total mener man dog at være årsag til den diplomatiske krise.

»Det tror jeg. Ellers skulle det jo være et meget ejendommeligt sammentræf. Jeg ved ikke hvad Sverige ellers skulle have gjort for at få ambassadøren udvist« siger Studio Totals Peter Cromwell til nyhedsbureauet TT.

I marts sidste år skrev avisen Sydsvenskan, at ambassadør Stefan Eriksson i en artikel i en statsstyret hviderussisk avis var blevet anklaget for at støtte ekstremister, som planlagde at styrte Lukasjenkos regime.

BAGGRUNDLæs om beskyldningerne hos Sydsvenskan (eksternt link, svensk)