Kasim Mohammed kniber øjnene sammen bag solbrillerne og drømmer om fremtiden, som er her om få dage:

»Jeg ser mennesker, som spiser og griner ved alle bordene, nogle af dem har børn med, andre sidder og spiser forretningsmiddag og taler om alvorlige ting. Måske en mand og en kvinde, der holder hånd og ser ud over vandet. Tjenerne løber ind og ud af anretterrummet med tallerkener. Det er aften, så der er sat lys op udenfor - måske lyskæder med kulørte lamper, hvis vi kan få fat i dem«.

Naboerne skal rydde op
Han stopper og griner lidt, næsten flov over, at en seriøs forretningsmand sidder og digter en historie om en smuk aften på Lido Seafood and Tourism. Så kigger han ud ad vinduet mod grunden ved siden af:

SE FOTOSomalia, håb for helvede

»Ja, så håber jeg jo, at naboerne får ryddet lidt op«.

Uden for vinduet er nabohuset en ruin, det er simpelthen svært at se, hvor det udbombede hus holder op, og strandens klipper begynder. Sådan ser det næste hus også ud, og det næste. Og det næste ...

Afrikas Athen
Sådan ser det meste af Mogadishu ud, efter at flere generationer af somaliere har slået hinanden ihjel i byens gader og huse.

Tættere på havnen ligger det store femstjernede Hotel Aruba sønderskudt som et minde om den tid, som man stadig kan finde bøger med billeder af; hotelbaren, hvor hvide mænd i højtaljede bukser danser med smukke somaliske kvinder i lårkort.

Her var natklubber, badedage og palmeomkransede restauranter, og der var dem, der kaldte byen Afrikas Athen. Også her ved en af de bedste strande, Lido, har der været hårde kampe i flere omgange.

Bygget op fra grunden
For tre måneder siden, da Kasim Mohammed og hans partnere overtog grunden i strandkanten, var der kun rester af en gammel bygning. De blev fjernet, og så begyndte de at bygge op fra bunden af.

Muren rundt om parkeringspladsen er lige blevet færdig, og bygningen, der skal huse op til 250 spisende gæster, er for længst klar. Huset vender ryggen til den støvede strandvej med de mange ruiner og åbner sig ud mod Det Indiske Oceans grønne bølger.

LÆS OGSÅHvad rager Somalia dog os?

I den lille gård arbejder gartnere med at gøre klar til en have, indenfor er væggene citronfromagegule. Gulv, loft og baren i cafeen er dekoreret med kakler, men det er havudsigten, der hiver i øjnene.

Stranden er lige uden for det gitrede vindue, havbrisen køler rummet og de mange håndværkere ned. Der bliver malet, savet, muret og støbt i tavs koncentration, for der er kun få dage, til restauranten åbner, når ramadanen slutter.

Byens bedste kokke
»Det her er køkkenet, vi har ansat to af byens bedste kokke. Vi kommer mest til at servere hummer, skaldyr, fisk og så lidt kylling. Ikke kamel - det kan man få i hele byen eller lave selv«, fortæller Kasim Mohammed og træder til side, så en arbejder med to spande våd cement kan komme forbi.

»Herude er omklædningsrummet, du kan klæde om, gå ned og bade og komme tilbage og få dit tøj på, inden du går ind og spiser. I kvindernes omklædningsrum er der et endnu større spejl«.

Det er ved at blive bedre
Kasim Mohammed tror på sit projekt, selv om der ikke står Mogadishu på ret mange turisters boardingkort. Der er stadig kampe 50 kilometer fra byen, og inde i hovedstaden er der dagligt skyderier og bombeangreb fra den islamiske al-Shabaab-milits.

Men alle i byen kan mærke, at det er ved at blive bedre. Det kan også ses af priserne på huse og grunde, som er steget voldsomt det seneste halve år.

LÆS OGSÅHvorfor går de mon rundt og smiler i Mogadishu?

Lido Seafood and Tourism ligger på et stykke jord, Kasim Mohammed og hans partnere har lejet af landets nationalbank. De drev også en restaurant på dette sted fra 1996 til 2000, og det gik hæderligt, men til sidst måtte de lukke, fordi der var for meget uro.

Nu er de tilbage: »Vi så, at der var en mulighed - vi kunne få lejemålet nu. Restauranten Indian Ocean på den anden side af vejen er allerede i gang, han er lidt foran os, men vi kan stadig være de første her på strandsiden«, siger han og skæver til naboen til den anden side, den noget mindre Safari Club, som maler og støber for at blive klar.

Dermed vil der være tre spisesteder dør om dør på en lang vej flankeret af ødelagte huse.

Der skal nok komme gæster
»Jeg tror ikke, konkurrence bliver et problem. Nu åbner vi, og så skal der nok komme gæster. Der er allerede kommet mange somaliere hjem fra udlandet, og vi vil få nye gæster, når FN, de store nødhjælpsorganisationer og investorerne for alvor kommer til Somalia«.

Den slags gæster har penge til at betale for en god middag, men det er også mennesker som dem, der er mål for al-Shabaabs kidnapninger og attentater.

LÆS OGSÅ Trods dødstrusler: Suweys vil bare dunke

»Ja, sikkerheden er en udfordring, men hvis regeringen bare tager sig af resten af byen, så skal vi nok sørge for vores gæster. Jeg kommer til at have mindst ti vagter, og du kommer ikke ind i restauranten, før du har været forbi en metaldetektor«, forklarer Kasim Mohammed, som hellere vil tale om sin restaurant:

»Vi får liggestole på stranden, og du kan spise dernede. Og senere skal der være både, du kan sejle ud i«.

»Al-Shabaab har haft sin tid«
Han lader sig afbryde af endnu et kedeligt journalistspørgsmål om al-Shabaab, som trak sig ud af byen for et år siden, men stadig kæmper et par timers kørsel herfra - og som aftenen før interviewet dræbte otte regeringssoldater her i byen.

»Al-Shabaab har haft sin tid. Jeg er fra Mogadishu, jeg har boet her altid, også da der var kampe lige midt i byen. Vi har lært at overleve - det er ikke nok at være forretningsmand, man skal også være en overlever«.

Han afbryder sig selv for at rette på en maler, der er ved at bruge den forkerte farve på et gitter. Kasim Mohammeds øjne er over det hele, for om lidt kommer gæsterne. Det ved han bare.